Billedarkivet på Københavns Museum gemmer tusindvis af unikke historiske billeder taget af Helmer Lund Hansen, som var pressefotograf i 1950’erne. Helmer Lund Hansen havde et helt særligt øje for dans og ungdomskultur og nu kommer der nyt liv i billederne.

Kulturarvstyrelsen har nemlig givet midler til, at billederne bliver digitaliseret, blandt andet fordi de skal bruges i en ny udstilling, som åbner på Københavns Museum i september 2012.    

Læs mere om de digitale projekter Kulturarvstyrelsen har støttet  

Mads er 18 år og går i 2. G på Københavns Åbne Gymnasium. Han bor i Havebyen Mozart og vil fremvise Sydhavnen ucensureret

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

For mig er Sydhavn en lille lokal oase skjult inde i en storby, hvor folk stadig hilser og smiler til hinanden i forbifarten, men samtidig også et sted med sociale og økonomiske skel.


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Sydhavnen er en overset bydel, der fortjener mere fokus blandt den almene københavnere, så de også kan se den lille oase


Hvad er din rolle i projektet?

Min rolle er at vise et ucensureret Sydhavn, hvor man netop kan se den mangfoldighed, som Sydhavnen byder på, fra lokale fodboldkampe til multinationale selskaber.

My er 19 år gammel. Hun går i 3. G på Københavns Åbne Gymnasium og bor i Haveforeningen Frederikshøj. Hun vil gerne vise, hvilken diamant Sydhavnen i virkeligheden er

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavnen jeg kender er et fredeligt sted med rart og venligt miljø, et sted, hvor “alle” kender hinanden, dog er det også en udsat bydel, forstået på den måde at her lever mange misbrugere og folk, der ikke har det godt.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, da det er en bydel, man ikke kender meget til. Det er vigtigt at prøve at gøre Sydhavnen til en del af det yderligere Storkøbenhavn og gøre op med fordommene man har om området  

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle i projektet er at vise de skjulte kvaliteter Sydhavnen har at byde på, som ellers kun sydhavnere kender og få frem, hvilken diamant Sydhavnen i virkeligheden er.

Adam er 21 år og læser til laborant. Han er vokset op i Sydhavnen og vil arbejde for, at flere ser hans bydel som en del af København

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Jamen Sydhavnen for mig er et fedt og fredeligt sted at bo i. Sydhavn er nu delt op i hvad jeg vil kalde det - “Helvede/Paradis”. Helvede er de gamle bygninger inde centralt i Sydhavnen, hvorimod Paradiset der befinder vi os ude ved de helt nye byggerier ved Sluseholmen og Tegholmen. Jeg bor inde i “Helvedet”, og når jeg nu fordeler det op på denne metaforiske måde, så er det ikke ment som noget dårligt. Tværtimod det modsatte! Jeg elsker at bo her, og her færdes søde og rare mennesker - lige fra ung til gammel. 


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, fordi jeg føler, at vi ikke helt er en del af Københavns-området. Ment på den måde, at vi ikke er så velkendte som Nørrebro, Vesterbro, Østerbro etc.. Og derfor så synes jeg, at det er på tide at Vi viser folk udefra, hvordan Sydhavnen er, og hvordan det er at bo her. Specielt nu hvor de er igang med at forstørre Sydhavnen.


Hvad er din særlige rolle i projeket?

Min rolle i projektet har et overordnet mål… nemlig at sælge Sydhavn! Jeg vil yde det maksimale, jeg nu kan for at få det bedst mulige udbytte af det. Derud over er det også vigtigt at jeg får en hel ny tilgang til Sydhavnen via billeder,og en forståelse af, hvordan Sydhavn har været før i tiden.

Til slut, håber jeg at jeg kan være med til at bidrage med det, jeg har at byde med og få samlet alle vores idéer, så vi sammen kan se tilbage på vores “eventyr” med et BREDT smil! Og ikke at glemme - at få en fed oplevelse ud af det her… det er jo trods alt min by vi snakker om.

Tina er 18 år og går i 3. G på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Hun har boet i Sydhavnen hele sit liv og vil med sine fotografier vise bydelens alsidighed og udfordre de negative fordomme 

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

For mig kan Sydhavnen beskrives på mange forskellige måder - både når det kommer til beboerne og deres baggrund, fællesskabet og initiativerne i byen, de faciliteter der tages i brug, og ikke mindst de forskellige områder rundt omkring i hele Sydhavnen. Kombinationen af støj og stilhed, ældre og unge, gammelt og nyt og park og havn gør byen til et behageligt og dejligt sted at være bosat i. Så kort sagt er alsidigheden kendetegnende for Sydhavnen, og dette skal det blive ved med at være.  


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Et af målene for dette projekt er at gøre Sydhavnen mere synlig. De fleste af os i projektet føler, at mange udefra har forskellige fordomme om Sydhavnen, og desværre er de fleste af dem negative. Disse mennesker er tit uvidende om, hvem der bor herude, og hvordan fællesskabet blandt beboerne gør Sydhavnen til et bedre sted at være. Derfor vil vi, som sagt, meget gerne gøre Sydhavnen mere synlig, så mennesker udefra kan få et andet billede af byen, end det de måske har nu. Dette håber vi 8 unge fra byen at kunne fortælle og viderebringe gennem fotografier.  


Hvad er din rolle i projektet?

Ved hjælp af de fotografier jeg får taget, er mit personlige mål at kunne vise forskellige sider af Sydhavnen, som mange højst sandsynligt ikke har set før. På denne måde håber jeg på, at kunne ændre nogle af de negative fordomme nogle har, til noget positivt. Det faktum, at jeg har boet i Sydhavnen hele mit liv, håber jeg på at kunne få gavn af i forhold til kendskabet til byen. Nogle af os har boet i Sydhavnen hele vores liv, hvorimod andre næsten lige er flyttet til byen. Dette gør, at vi får forskellige synsvinkler og ikke mindst forskellige tolkninger af byen, hvilket jeg håber kan udmønte sig til det bedste resultat.

Ilias er 19 år og vokset op i Sydhavnen. Han læser offentlig administration og vil gerne vise, at Sydhavnen ikke er en drankerby men har en stor historie

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Den Sydhavn jeg er vokset op i, og som jeg kender er området omrking Mozartsplads, altså “karréområderne” som strækker sig fra Scandiagade hen til P. Knudsensgade. I dette område er der 15 boligblokke, eller som de bliver kaldt; karré.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtig at reklamere for Sydhavnen på en positiv måde, så vi kan få byen ind på kortet. Mange mennesker i København ved ikke helt, hvad Sydhavnen er og hvad den står for. Mange tror at Sydhavnen bare er en “drankerby”, hvor der bare bor fattige og narkomaner. Alle disse mennesker, som tror det, skal vide at Sydhavnen er en by med en stor historie, og det er det, som vi skal arbejde med. 

Hvad er din rolle i projektet?

Det er at vise, hvad Sydhavnen er og fremhæve det så meget som muligt - “overdrivelse fremmer forståelsen”! Så mon ikke jeg skal overdrive lidt med, hvad Sydhavnen er så folk måske åbner øjne for bydelen?

Nickey er 23 år og bor i SV’s bådehavn. Han vil gerne udforske Sydhavnens uslebne sider og mangfoldighed af skæve eksistenser

Hvordan er det Sydhavnen, du kender? 

Det Sydhavnen jeg kender er nyopdaget, jeg er tilflytter til SV og er blevet fænget af bydelens råhed og afvigen fra normaliteterne.


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Jeg synes, det vigtig at se på sydhavnen netop, fordi den har så mange elemter i sig og er så menneskelig, som noget kan være. Folk er reelle her, og der er fyldt med mennesker af alle støbninger. Som et blad, der ikk’ er blevet vendt om endnu, ku’ man se det som, for der er ikke kommet den samme udvaskning som på Nørrebro eller Vesterbro, der alle er blevet “hip” nu til dags.


Hvad er din særlige rolle i projektet?

Jeg tror min rolle vil være at dykke ned og dyrke de uslebne sider af Sydhavnen og komme ind på livet af nogle af de skæve eksistenser, finde mere af den mangfoldighed, jeg har oplevet.

Sandra er 23 år, læser til sygeplejerske og bor i det nye byggeri på Sluseholmen. Hun vil gerne se på forskelle og ligheder mellem de nye og de gamle områder i Sydhavnen

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavn jeg kender er et sted med plads til alle. Nyt og gammelt er blandet. Tæt på bycentrum og samtidig tilstrækkeligt langt “ude” til, at vi har store grønne områder som tippen og ligger lige ud til vandet.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, fordi der er mange fordomme om området, som ikke stemmer, men også fordi der er mange steder i Sydhavnen som fortjener at komme frem i lyset. Der er ligheder og forskelligheder på de gamle og de nye områder i sydhavnen, som er værd at finde frem. Men ikke mindst er der mange aktivitetsmuligheder i Sydhavnen.

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle i projektet vil specielt være at se på de ligheder og forskelle som findes i de gamle og de nye områder af Sydhavnen. Jeg vil også have fokus på alle de aktiviteter, som der er plads til og mulighed for at finde i Sydhavnen.

Sarah er 22 år gammel og læser Afrikastudier på Københavns Universitet. Hun er ny både i København og i Sydhavnen og vil bidrage til projektet med sit tilflytterperspektiv

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavn jeg kender er et diverse sted med mange forskellige mennesker. Det er et levende sted hvor folk er ude at gå, at snakke sammen, at handle, at hygge - så man altid føler sig tryg. Men det er også eT sted, som kan være svært at lære at kende, og som har helt sikkert har nogle gemte historier.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Som sagt i projektbeskrivelsen, er Sydhavn et overset område i København. Mange gange har jeg sagt til andre, at jeg bor i Sydhavn og set en meget hurtigt spørgsmålstegn på deres ansigter, før det så sætter ind, hvor det er. Især hvis man er ny i København, så er det svært at kende Sydhavn og det er i hvert fald ikke et af de første steder folk hører om og genkender. Det synes jeg er en skam, fordi der er mange fordele ved at bo i Sydhavnen og jeg, som også er ny i området, er sikker på, at der er nogle rigtige gode historier som København bør kende til!   

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle kan nok beskrives som “tilflytterrollen.” Selvom jeg har kendt til området i flere år, er jeg er ny i Sydhavnen som fastboende. Jeg kan sætte mig ind i andre Københavneres perspektiv, som ikke kender så meget til Sydhavnen, og så se med friske øjne på de ting, som man ser, når man første ankommer. Det synes jeg er vigtigt at tage med sammen med perspektiver fra dem, der  f.eks er vokset op her, for så kan man få en bedre forståelse af, hvordan andre ser på Sydhavnen, og hvordan vi synes man skal se på Sydhavnen.

Københavns Museum har ansat otte unge til at dokumentere Sydhavnens særtræk

Sydhavnen er på én gang både overset og omgærdet af fordomme. Derfor har Københavns Museum ansat otte unge sydhavnere til at dokumentere og formidle bydelens nuancer. Ved at ansætte medarbejdere fra både Sluseholmens nybyggeri, de lokale haveforeninger og det almennyttige boligbyggeri håber Københavns Museum at få indsamlet meget forskellige historier om at være ung i en bydel, de fleste andre københavnere kun kører igennem.

Oplæring i reportage og indsamling

Frem til juni 2012 skal de nye medarbejdere i samarbejde med kunstneren Laura Winge arbejde med fotografisk reportage, redigering og formidling. Samtidig får medarbejdere en introduktion til det museumsarbejde, der har med indsamling at gøre. Deres opgave handler nemlig om at bidrage til museets nutidssamling med lokale og personlige historier, som kun de har adgang til.

Sydhavnsmedarbejdernes billeder uploades løbende til Københavns Museums digitale billedplatform, VÆGGEN, og processen kan følges på museets hjemmeside og på facebook. I juni fejrer museet projektet med en udstilling af sydhavnsmedarbejdernes billeder på VÆGGEN.

Kulturarven skal være for alle

Københavns Museum har som ambition at gøre kulturarvsarbejdet til noget, der vedrører alle byens borgere. Derfor er det en mærkesag for museet at inddrage københavnere, der ikke ligner museets øvrige ansatte og traditionelle brugere i indsamlingen og beskrivelsen af storbyens nutidskultur. I 2008-2010 ansatte museet unge fra Nørrebro til at formidle historierne i deres bydel, og københavnere og besøgende i storbyen kan bidrage til museets samling med deres egne københavnerhistorier ved at uploade billeder på VÆGGEN.

Historien ændrer sig alt efter, hvem der betragter den her og nu, og ved at sætte en bydel som Sydhavnen i et flerstemmigt nutidsperspektiv får Københavns Museum også mulighed for at se sine historiske sydhavnsgenstande i en ny sammenhæng.

Læs mere om de nyansatte sydhavnsmedarbejdere

Besøg VÆGGEN

Følg med på projektets facebookside

Læs mere om outreach-projektet på Nørrebro

Læs mere om Københavns Museums opgave og vision

VÆGGEN rummer tusinder af billeder fra Københavns historie, nogle af dem viser Hovedbanegården gennem tiden.

Den 30. november 1911 blev Københavns Hovedbanegård indviet. Hovedbanegården bliver Københavns fysiske forbindelse til resten af Europa. Og den store prangende bygning bliver også byens symbol på, at København var blevet en vigtig storby - eller gerne ville være det.

Foto: Københavns Museum

På en del af den grund, hvor den nuværende Hovedbanegård ligger, åbnede byens første banegård i 1847. På det tidspunkt var det langt fra alle, der turde køre med tog. Blandt andet fordi der gik rygter om, at kroppen kunne tage skade ved transport ved så høje hastigheder. Toget kunne i starten køre cirka 50 km/t.

Foto: Københavns Museum

Opførelsen af Hovedbanegården gik i gang i 1906. Samtidig blev jernbanenettet omlagt, så det fulgte Kalvebod Brygge og ikke som tidligere krydsede henover Skt. Jørgens Sø og Frederiksberg.

Foto: Københavns Museum

Hovedbanegården 1913.

Foto: Peter Elfelt

Hovedbanegården 1920’erne.

Foto: Københavns Museum

 
Hovedbanegården 1916.

Foto: Københavns Museum

Hovedbanegården, ca. 1918.

Foto: Peter Elfelt

Postkort fra Hovedbanegården (1911) med teksten “Det er en stor Banegaard synes Du ikke?”

På bagsiden af kortet, som er dateret den 13. maj 1914 står:
Kære mor. I Formiddags var jeg oppe til Eksamen det gik godt jeg fik Ug i Karakter. Så rejste jeg med 2 Toget til København og hilste paa Fader, vi har nu været sammen en 3-4 Timer i Eftermiddag og han sejler nu med Damperen til Aalborg. Jeg skal nu med toget til Herlev. Lev vel. Kærlig Hilsen din Søn”

Foto: Københavns Museum

 
Aviskiosk på Hovedbanegården 1918.

Foto: Københavns Museum

Telefonbokse på Hovedbanegården 1954.

Foto: Helmer Lund Hansen

Ankomsthallen på Hovedbanegården 1954.

Hovedprincippet i den måde den bliver bygget på er at adskille de afrejsende og ankommende, så passagererne naturligt bliver ledt gennem ankomst og afgangshal uden at krydse menneskestrømme, der går i modsat retning. Funktioner som billetsalg og bagageopbevaring var anbragt i forhold til dette princip.

Foto: Helmer Lund Hansen

Københavns Hovedbanegård set fra Istedgade.

Den nye hovedbanegårds placering ved udmundingen af Istedgade får efterhånden betydning for gadens udseende. Fra at være en lokal handelsgade bliver Istedgade en kosmopolitisk ankomstzone og transitområde med en tilhørende services f.eks. hoteller og prostituerede. På den anden side af Hovedbanegården står byen også klar med Tivoli som en tillokkende forlystelse for rejsende fra nær og fjern.

Foto: Julie Rønnow

Besøg VÆGGEN og se flere billeder fra Københavns historie

Se og hør videodigte på VÆGGEN, hvor elever fra forfatterskolen læser deres egne digte op. Videodigtene er prodceret i samarbejde mellem Københavns Museum og forfatterskolen som bidrag til litteraturfestivalen ‘kbh læser’. Se dem i løbet af festivalen på VÆGGEN fra lørdag til fredag kl. 16-20.

Hvornår: VÆGGEN på Rådhuspladsen
Hvor: Den 5.-11. november kl. 16-20

Læs mere om festivalen ‘kbh læser’

Læs mere om VÆGGEN

Ægte baggårdslokum

Kan du forestille dig, hvordan det var at gå ned i gården en kold januarmorgen og sætte sig til rette i et træskur? Giv fantasien et skub i udstillingens tema om baggården, hvor du kan opleve et vaskeægte lokumsskur, som har stået i en baggård på Øster Voldgade 36 i Københavns indre by. Toiletter med træk og slip blev først almindelige i hovedstaden i 1930erne, og det er med tiden også blevet muligt at skylle sit kropslige affald i kloakken ud på dette lokum. Skuret med to lokummer er overdraget til Københavns Museum af en privat giver i 2000. Det har været skilt ad, frosset af sikkerhedsmæssige årsager og er blevet samlet igen i udstillingens afdeling, der handler om baggården. Lokummet har været i brug indtil 1994, hvor der blev installeret toiletter i ejendommens lejligheder.

Gå på opdagelser efter gamle billeder af københavnerbaggårde på VÆGGEN

Rottesamlere på Vesterbro

De fleste børn i dag ved, hvad det vil sige at afspritte sig og bliver bedt om at vaske fingre inden de rører ved legetøjet i daginstitutionen. Der var knap så meget bekymring omkring smittefare og bakterier i 1907, hvor dette foto er taget. Billedet forestiller børn, der afleverer døde rotter på Vesterbros brandstation. Hovedstaden var udsat for en stor rotteplage, og Københavns Kommune udlovede 10 øre i dusør pr. indleveret død rotte. Find billedet i udstillingens tema om baggården.

Mad-ekspedition i affaldscontainer

Skralder-fænomenet er hot i hovedstaden, og kunstneren Hannah Albert har specielt til Københavns Museum skabt en container i fuld størrelse, som giver udstillingens besøgende - børn som voksne - mulighed for en skralderoplevelse. Kravl op på containeren, hop ned i mørket, grib lommelygten og gå på jagt efter de gode affaldsfund, sådan som flere og flere mennesker gør det i København hver nat. Containeren er en del af baggårdstemaet, som du ser under opbygning på dette foto.  


Læs mere om udstillingens temaer.

Skomode fra lossepladsen

En af udstillingen særligt skrøbelige genstande finder du i rummet, der handler om lossepladsen. Her kan du se en lille særdeles velbevaret barnesko fra 1300-tallet. tallet. Barneskoen af læder er fundet i et affaldslag i en træspand i Lille Kongensgade under udgravningen af Kongens Nytorv og er overraskende ubrugt. Børnesko var ellers yderst værdifulde og gik i arv gentagne gange.

Find information om udgravningen på Kgs. Nytorv og de øvrige metroudgravninger

En koloni af fluehuse

En række kunstnere har skabt værker til udstillingen SKRALD! med det formål at prikke til vores opfattelse af affald. Midt i alle de store, klunsede genstande, skraldebjerge og installationer, finder du et lille kunstunivers. Ville vi tænke anderledes om vores skraldedyr, hvis de havde fast bopæl? Det spørgsmål har kunstneren Nicolai Juhler puslet med i arbejdet med sine fluehuse! Gå på opdagelse i den lille fluelandsby, der er lavet af gamle postkort, og find “fluhuset”, “et fluehjem”, “flubyen”, “fluturhuset” og “flueseet”.

Du kan købe et hus til dine egne fluer i museets skraldebutik

Her kan du se en liste over nogle af de varer, du kan købe i skraldebutikken. Skraldebutikken har åbent i museets åbningstid: Hver dag kl. 10-17. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte butiksansvarlig Susan Dall Mahler på telefon 2324 2035 eller e-mail. mahler@kff.kk.dk

Køleskabsmagneter

Med flotte køleskabsmagneter kan du sætte skrald på køleskabet derhjemme. Magneterne fås bl.a. med motiver fra 1940’ernes oplysningskampagner mod rotter og spild af mad.

Pris: 25 kr. per stk. 3 stk for 60 kr.

Designerloftslampe af Mette Bak Andersen

I Danmark bliver plastikaffald brændt i stedet for at blive genanvendt. Mette Bak Andersen har derfor selv lavet en aftale med en køleskabsproducent om at deres affald ikke bliver sendt til forbrænding, så hun kan bruge det til lamper i stedet. I øjeblikket venter hun på en leverance af plastikaffald. Når den er leveret, sætter hun produktionen af lamper i gang, hvorefter du vil kunne købe lampen i Københavns Museums skraldebutik.

20% af lampens pris går til Dansk Naturfredningsforenings årlige affaldskampagne. 

Pris: Afventer pris.

‘Vi tog skraldet’ af Søren Federspiel

Københavnernes skrald er i 113 år blevet hentet af R98. Men i 2011 lukkede selskabet. Bogen ‘Vi tog skraldet’ fortæller om arbejdet med skraldet og renovationens historie.

Pris: 299 kr.

Fluehuse af Nicolai Juhler

Mange dyr lever i og af skraldet. Gadekunstner Nicolai Juhler har derfor bygget små fluehuse af postort, så fluerne kan komme op af rendestenen og bo respektabelt i små kolonier med “Flutiksområder” og “Fluseer”.  Vi sælger de unikke fluehuse i skraldebutikken.

Pris: 175 kr. pr. stk. 3 stk for 450 kr.

Skriv på gamle søkort

Søkort bruges normalt til at navigere efter på havet, men her er de gamle søkort lavet om til notesbøger, kort og konvolutter. Fra Second Future.

Priser:

Notesbøger: 45 kr. per stk.
Kort og konvolutter: 10 stk. for 35,-kr.

Kuglepenne i genbrugspapir

Fås i flere farver. Fra Eco Ego.

Pris: 10 kr. per stk.

Notesbøger lavet af næsehorns- og elefantlort

Lav dine lektier i en notesbog lavet af 100 % genbrugspapir. Papiret er lavet af næsehornslort og elefantlort. Fra Eco Ego.

Pris: 45 kr. per stk.

Genbrugsblyanter

Genbrugsblyanterne fås i flere farver. Fra Eco Ego.

Pris: 5 kr. per stk.

Pung af genbrugsplastik

I skraldebutikken kan du købe punge lavet af materialet PET, der kommer fra plastikflasker. Plastikpungene er trykt med miljøvenligt blæk og passer lige til at gemme lommepengene i.

Pris: 129 kr.

Smykker af traktordæk

Designer Merethe Spure laver brocher og hårspænder af gamle cykelslanger, traktordæk og gummihjul. I skraldebutikken kan du købe hendes kreationer og klæde dig i moderne genbrug.

Priser:
Hårspænde: 50 kr.
Brocher med juletræ: 50 kr.
Stjerne: 100 kr.    

Byg med majsklodser fra Playmais

Byggeklodserne er lavet af majs, vand og frugtfarve. Klodserne gøres fugtige og så klistrer de sammen. Klodserne er desuden nedbrydelige og danner derfor ikke nyt skrald.

Priser:
Medium box: 80 kr.
Large box: 130 kr.

Læs om udstillingen SKRALD!

Se udstillingens aktiviteter for børn

Fredag den 14. oktober 2011 kl 14.30 åbner vi udstillingen SKRALD! Kom med til åbningen, og oplev byens skraldefortællinger i et univers opbygget af affald og klunsede byggematerialer

Til åbningen kan du høre multiartisten Martin Ullits Dahl spille musik lavet af reallyde indsamlet på byens forbrændingsanlæg og genbrugsstationer og børn og unge kan være med til at skabe musik på hjemmelavede instrumenter bygget af skrald. Der serveres studenterbrød, lossepladsbolcher, snacks, øko-saft og øl. 

Borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen Ayfer Baykal åbner udstillingen.

Vi glæder os til at se dig på Københavns Museum og byde velkommen til en mosaik af skraldefortællinger om København.

LÆS OM UDSTILLINGEN SKRALD!

Lav noget smukt ud af noget brugt og bliv klogere på byens skraldehistorie med Københavns Museums skraldeworkshop i vinterferien

Voksne og børn i alle aldre kan være med, når Københavns Museum slår dørene op for en vinterferie i skraldets tegn.

Rundtur i SKRALD!

Workshoppen begynder med en tur i udstillingen SKRALD! Her kan man opleve, hvordan hovedstaden lugtede, da oldemor var barn, dykke ned i en mørk container kun udstyret med lommelygte eller fange en genbrugsidé med skraldekranen. Udstillingen inviterer til leg, refleksion og dialog omkring affaldshåndtering, forbrug og genanvendelse på en måde, hvor børn og voksne kan mødes.

Sætterkasser af mælkekartoner

Efter en tur i udstillingen giver publikum selv affald nyt liv. Vi genbruger gamle mælkekartoner til at bygge sættekasser, som man kan tage med hjem og lade sine egne skraldefund pynte i.


Tidspunkt: Den 13.-17. februar 2012, kl. 14-16
Pris: 20 kroner pr. barn
Antal: Max. 30 deltagere. Kom i god tid!
Yderligere information: Sidsel Risted Staun, telefon: 22 80 69 82 og sidsel@kff.kk.dk

Læs mere om udstillingen SKRALD!

Læs om udstillingens aktiviteter for børn

Hvorfor laver Københavns Museum en udstilling om skrald?

København kæmper lige som andre af verdens storbyer med sine affaldsproblemer. Vi forbruger og smider væk som aldrig før. Men samtidig findes der også mange løsninger, fra folks egne initiativer til byensvisioner omgrønne bæredygtigetiltag.Går man tilbage i tiden, ser man, atkampen mod skraldet ikke er noget nyt byfænomen. Fra 1700-tallets lossepladser og latriner i baggårdenover de komplicerede net af rendestene til nutidens højteknologiske forbrændingsanstalter ogtalrige genbrugssystemer.Her på museet har vi rig mulighed for at vise byens affald før og nu.Museets arkæologer graver i tidligere tiders affaldslag,og vi harnetop gennemført fem undersøgelser om byens affaldshåndteringer før og nu. Samtidig har vi også været ude at samle nutidens affaldog genbrug ind, faktisk bliver heleudstillingen bygget af skrald!

Hvad har været det mærkeligste ved at lave en udstilling om skrald?

Det myldrer med mærkelige historier om affald. Det er som om, at emnet simpelthen kalder på det anderledes og overraskende. Måske er det fordi, skrald er noget, vi gør alt for at undgå at se på i dagligdagen, så når man begynder at kigge på skidt, skrald og skrot, dukker der en masse overraskende historier op. I udstillingen viser vi fx et kort af Nørrebros bedste skraldesteder lavet af kunstnere Jan S. Hansen. Jeg vidste ikke, at man uden de store problemer kan leve af mad fra byens containere. Jeg er i det hele taget overrasket over, hvor meget liv der findes omkring skraldet. Museet har de fineste billeder af klunsere fra 1950’erne, som boede på byens åbne lossepladser og levede af at sælge skrald til genbrug. I dag er det en hel industri at splitte en kasseret mobiltelefon op i sine enkelte dele, fordi den indeholder mange værdifulde materialer, blandt andet guld, sølv og platin.

Hvilken historie i udstillingen synes du er den sjoveste?

De sjoveste genstande i udstillingen? Det er helt klart vores kolonier af fluehuse, som laves af gadekunstnen Nicolai Juhler. Vi synes, de kunne være sjove at tage med, fordi de på en anderledes måde fortæller om byns forhold til sine skraldedyr. Et sted i udstillingen viser vi en giftfluesprøjte fra 1950’erne, som er udviklet til at komme de irriterende fluer til livs. Et andet sted viser vi som som sagt, de fineste små huse, som Nicolai Juhler laver til fluerne, som han hænger op i gadernes træer eller hvor man mindst venter det. Begge dele viser på hver sin måde byens forhold til sine skraldedyr.

Læs mere om udstillingen SKRALD!

Har du spørgsmål til Camilla om udstillingen SKRALD!, er du velkommen til at skrive til hende på facebook-siden SKRALD! Gå på opdagelse i byens skidt og skrald.

Læs om 1700-tallets rendesten - en af datidens skraldespande

Læs interview med arkæolog Vivi Lena Andersen om at grave i 300 år gammelt skrald fra lossepladsen

Læs interview med konservator Nicole Rehné, der fortæller om at fryse skrald inden udstilling