Akademiet For Utæmmet Kreativitet fik gispene til at lyde højt, da artisterne nærmede sig de fine gamle lysekroner i Københavns Museums festsal. Foto: Caspar Miskin.

Kan vi forstå menneskets ukendte sider udfra hjerneforskningen, er troen på fornuften ukritisk, naturvidenskaben selvfed og var 1700-tallet i virkeligheden menneskets anden Oplysningstid? Debatten var heftig og passioneret, da antropolog Rane Willerslev og hjerneforsker Milena Penkowa i går mødte hinanden i Oplysningens Saloner på Københavns Museum.

Hjerneforsker møder eventyrer

De to forskere udfordrede hinanden og rev de omkring 100 gæster, der var mødt op til den udsolgte salon, med i debatten omkring forskningens betydning for samfundsudviklingen og den videnskabelige bevisførelse for Guds (non)eksistens. Willerslev og Penkowa fortalte indlevende om hvordan deres forskning hele tiden fører dem til ukendt land og tvinger dem til at gentænke vedtagne sandheder og virkelighedsopfattelser. Men som filolog Jens Refslund påpegede opdager vi næsten altid at det ukendte land har været gennemtrasket af mange andre før os og at nye opdagelser ofte blot er gammel vin på nye flasker. Aftenes tema “Terra Incognita” udfoldede sig dog i høj grad i selve mødet mellem videnskabsfolkene, hvor det viste sig at være en sand prøve for alle parter at bevæge sig over i den andens kendte land og forstå det. 

Ukendt land med mælk og sukker i grøn the

Salonen bød også på gisp og spænding, da unge artister fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet hoppede op på skuldrene af hinanden for at udforske det ukendte land af historiske lysekroner. Til at dulme nerverne serverede Tante T delikat grøn og sort the krydret med mors egne hjemmebagte småkager lavet ud fra historiske opskrifter. Thedrikkeriet var dog heller ikke uden udfordringer. Flere af salonens gæster måtte stå overfor opfordringen om at bevæge sig ud på ukendt land ved at putte mælk og sukker i den grønne the, sådan som Mette Marie fra Tante T fortalte var normalt i 1700-tallet.

Læs mere om programmet for de næste Oplysningens Saloner.

Tilmeld dig Oplysningens Saloner på facebook.

Rane Willerslev fortæller om sine ekspeditioner i Sibirien til Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Ingen Frygts værker vakte opsigt i Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Akademiet For Utæmmet Kreativitet kastede sig ud i ukendt land til Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Debatten gik livligt for sig, da gæsterne i pausen under Oplysningens Saloner drak the fra Tante T. Her ses selvsamme the-tante i snak med hjerneforsker Milena Penkowa. Foto: Caspar Miskin.

Københavns Museum deltager i Kulturarvsstyrelsens Kulturarvsdage den 11. og 12. september 2010 med to fantastiske formidlinger af Københavns befæstning:

Foredrag på museet

Lørdag kl. 11 - 12.30 holder museumsinspektør og projektleder på Metrocityringudgravningerne, arkæolog Lene Høst Madsen foredrag om befæstningen af København i museets smukke havesal. Der er plads til 60 foredragsgæster, bestil din via mail hos projektmedarbejder Julie Nørløv. Mødetidspunkt kl. 10.45. Foredraget er gratis, men der skal betales entre ved indgang på museet.

Hvornår: Lørdag den 11. september kl. 10.45
Hvor: Havesalen på Københavns Museum, Vesterbrogade 59
Gratis, dog skal entre til museet betales

Byvandring

Søndag kl. 11 - 12.30 kan du og 29 andre heldige kartofler komme med tilbage til middelalderen på gratis byvandring med Københavns Museum. Der er afgang fra Absalons statue på Højbro Plads, mødetidspunktet er 10.45, og  en plads på byvandringen kan ligeledes forudbestilles hos projektmedarbejder Julie Nørløv.

Hvornår: Søndag den 12. september kl. 10.45
Hvor: Højbro Plads, ved Absalons statue
Gratis

Vi glæder os til at se dig!

Mere København på VÆGGEN
Mere praktisk information om Københavns Museum
Mere om Kulturarvsstyrelsens Kulturarvsdage

Hvad er VÆGGEN?

Se VÆGGEN her

København var H.C. Andersens hjemby fra 1819, da han kom til byen for at blive berømt, til han døde i 1875. Gennem hele sit liv lod han sig inspirere af sine omgivelser. I hans forfatterskab kan man genfinde København og følge den rivende udvikling, byen gennemgik i løbet af hans liv fra en lille, lukket by omkranset af volde til moderne storby.
Udstillingen formede sig som en tur rundt i hovedstaden i hælene på H.C. Andersen. Undervejs åbnedes dørene ind til de københavnere, som han levede side om side med, og gennem originale genstande og billeder fortaltes det virkelige eventyr om forfatteren og København for både børn og voksne.

Kom med til ukendt land, flyv højt på et luftkastel, lær at være koket eller forstå hvordan man er mand! Københavns Museum byder i september velkommen til Oplysningens Saloner iscenesat af kunstnergruppen Ingen Frygt.

I forbindelse med Golden Days’ festival, der i år har titlen: “1700-tallet - globalisering, gossip og grådighed”, reaktualiserer Københavns Museum salonen i et enestående samarbejde med kunstnergruppen Ingen Frygt. Museet arrangerer også byvandringer i oplysningstidens København i september - det hele foregår lige nu!

Bliv klogere i excentrisk teltsystem

Københavns Museums gamle forgyldte Festsal danner rammen, når kunstgruppen Ingen Frygt aktiverer ni års bagkatalog i et excentrisk teltsystem, blandet med genstande fra museets samlinger og vraggods fra det københavnske 1700-tals underbevidste. Her fortsætter vi en række kontroversielle dialoger fra Oplysningstiden, ikke for nødvendigvis at nå frem til et svar, men for at blive klogere. Oplev lærde oplæg, skæve vinklinger, chokerende antydninger, rørende skønsang og eksplosive smagsindtryk: det er 1700-tallet i 2010, midt på Vesterbrogade.

Billetter á 50 kr. kan købes på Københavns Museum. Telefon: 33 21 07 72.

Læs mere om praktisk information og åbningstider.

Følg Oplysningens Saloner på facebook. 

PROGRAM

Terra Incognita UDSOLGT!
onsdag den 8. september 2010 kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.30.
Opdagelsesrejser og ekspeditioner langt ud over kortets kanter. Vi taler om det at afsøge grænser og kaste sig ud i det ukendte. Mød blandt andre Rane Willerslev, antropolog og eventyrer, og Milena Penkowa, professor og hjerneforsker. Du kan også se nycirkusartister fra Akademiet for Utæmmet Kreativitet udfordre naturlovene og du nyde en kop te fra Tante T imens.

Utopier & Luftkasteller
onsdag den 15. september 2010 kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.30.
Hvordan ser den bedst mulige verden ud? Hvem skaber den - og hvordan? Vi taler om bud på nye samfundsordener fra før og nu. Kom og få et glas og mød blandt andre sceneinstruktøren Christoffer Berdal og Jacob Ludvigsen, senior editor og en af idémændene bag blandt andet Fristaden Christiania og Thylejren. Nyd et glas rom fra Juuls Vinhandel, lyt til musicalperformer Mette Skovmarks smukke stemme og lad dig desuden inspirere af Annika Lewis’ performance-workshop Let’s Get Personal (performance foregår på engelsk).

Koketteri
onsdag den 22. september 2010 kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.30.
Gennem vores påklædning, attituder og manerer fortæller vi omverdenen, hvordan vi gerne vil opfattes. Vi undersøger hvad der ligger bag denne selviscenesættelse. Mød blandt andre Eva Kruse, CEO for Copenhagen Fashion Week, og Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation. Hannah Corine danser mavedans, Christoffer Gertz Bech fra Absinthium, det danske absintselskab, introducerer os for den grønne fe og du får også lejlighed til at hilse på en mops eller to.

Mandighed
onsdag den 29. september 2010 kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.30.
Hvordan er man mand? Vi forsøger at afdække og forstå det maskuline. Mød blandt andre filminstruktør Saskia Bisp, der står bag den prisvindende Nobody Passes Perfectly, en film om kærlighed og kønsidentitet, og antropolog Bjarke Oxlund, der blandt andet har beskæftiget sig med maskulinitet i Rwanda og Sydafrika. Kontratenor Valdemar Villadsen synger for os, Juuls Vinhandel serverer rom og en repræsentant for Kepel Paryk- og Hårpåsætning fortæller os om hårets betydning for det at føle sig mandig.

Aktuelle byvandringer

Gå med på byvandringer i det historiske København; i september tilbyder Københavns Museum på temature ud i 1700-tallets København - der er fokus på nye ansigter i enevældens by.

Læs mere om byvandringerne og tilmelding til byvandringen Enevældens København og Indvandringens København.

Se malerier og stik af 1700-tallets københavnere på VÆGGEN.

Læs mere om Golden Days’ festival: 1700-tallet - globalisering, gossip og grådighed”.

Læs mere om kunstnergruppen Ingen Frygt.

Mere om udstillingen

Mere om udstillingsåbningen

Mere om Büro Detours

Mikro-sitet om Søren Kierkegaard Samlingen på Københavns Museum skal opfylde to formål: Dels skal sitet supplere den faste udstilling om Søren Kierkegaard, dels skal det demonstrere anvendeligheden af en række værktøjer som er udviklet af Kulturarvsstyrelsen. Formålet med værktøjerne er at give museerne mulighed for at formidle deres samlinger på nettet.
Her er kun tale om en introduktion med baggrund i eksisterende viden, og ikke ny forskning.
Hvis man gerne vil vide mere om Søren Kierkegaard er litteraturen nærmest uendelig.
En grundig gennemgang af Kierkegaards biografi er Peter Tudvads: Kirkegaards København (2004), som er brugt flittigt ved sammenstillingen af oplysningerne her.

Læs mere om Kierkegaard her:

Søren Kierkegaard Selskabet

Søren Kierkegaard Forskningscenter

Arkiv for Dansk Litteratur

Søren Kierkegaards skrifter

Kvinder, mænd og børn, der skøjter og spiller ishockey på Søerne; fragtskibe og fiskerbåde, der pløjer sig vej gennem ismasserne i den tilfrosne havn og forelskede par, der mødes i skæret fra gadelygterne på et sneklædt Kongens Nytorv. Igennem en række unikke fotos og malerier fra museets samlinger skildredes vinterlivet i København med sin karakteristiske blanding af gentagelse og uforudsigelig variation. Til nogle tider og på nogle steder opmuntrer sne og is til fornyet aktivitet og samvær, i andre tilfælde lægger frosten og mørket byen hen i et poetisk og mennesketomt øde.

Læs artiklen “Vilde vintre - om vinteren i København før i tiden”.

Læs mere om Københavns Museums tidligere særudstillinger.

Billeder fra udstillingen. Fra venstre: Stillfoto fra filmen “My favorite Grafitti”, Dronning Louises bro omkring 1898, Still fra video af rydningen af Brorsons Kirke i 2009.

Nørrebro blev iscenesat på Københavns Museum, da vi fra den 25. juni til den 29. august viste udstillingen “Nørrebro - historier fra en bydel”. Udstillingen var kurateret af unge Nørrebroere, der med egne produktioner og gennem dyk i museets billedarkiv sætter ord, fotografier og lyd på Nørrebros før og nu. 

Event i weekenden den 21. og 22. august

Udstillingen Nørrebro - Historier fra en bydel forandrede udtryk i weekenden den 21. og 22. august, hvor kunstneren Kristoffer Tejlgaard befolkede udstillingen og malede nogle af de mennesker, der gør Nørrebro til Nørrebro. 

Gadeoptøjer og grønne parker

Voldsomme gadeoptøjer, små arbejderlejligheder, menneskemylder, tyrkiske grønthandlere og en summen af sprog fra hele verden. Det er nogle af de billeder, der ofte popper op på nethinden, når talen falder på Københavns tættest befolkede og mest mangfoldige bydel - Nørrebro. Myterne om Nørrebro lever i bedste velgående og vækker associationer om et uroligt kvarter med en turbulent historie. Men Nørrebro er også nye og gamle fællesskaber, grønne parker, gadekunst og lune folkekøkkener. Med udstillingen “Nørrebro - historier fra en bydel” ønskede Københavns Museum at bryde med en entydig forståelse af Nørrebro. Derfor gav museet mikrofonen til Nørrebro selv, og lod beboerne fortælle deres forskellige historier om bydelen og de mennesker, der gennem tiden beboet bydelen, såvel som de, der lever her i dag. 

Unge fortæller om Nørrebro

I udstillingen kunne man gennem de fire temaer “Mødet”, “Bevægelse”, “Hjem” og “Ude” opleve fortællinger om vores tids Nørrebro i dialog med historiske fotos og film fra Københavns Museums billedarkiv. Det samtidige materiale er skabt af unge Nørrebroere, der gennem 2008 0g 2009 år har arbejdet på Københavns Museum med at indsamle og producere historier om Nørrebro som en del af Nørrebroprojektet.

Telttur i Nørrebroparken

Med kamera, mikrofon og laptop har de unge skabt en række førstehåndsberetninger fra de dele af Nørrebro, som efter deres mening trængte til at komme frem i lyset: I udstillingen kunne man opleve billeder fra en 24- timers telttur i Nørrebroparken, møde passagerne fra 5A på køretur ned ad Nørrebrogade eller træde med indenfor i Café Vikings hyggelige, røgfyldte stuer. Man kunne også tage med tilbage til dengang hestevognene fyldte Dronning Louises bro i slutningen af 1800-tallet og opleve de dramatiske fotos fra rydningen af Allotria-huset i 1980’erne.

Se videoer fra Nørrebroprojektet.

Fra voldnedlæggelse til kirkerydning

Udstillingen var en rejse frem og tilbage i Nørrebros historie fra nedlæggelsen af Københavns volde over brokvarterenes opbygning til rydningen af Brorsons Kirken, opkomsten af ny gadekunst og moderne skraldebevægelser. I udstillingen kunne man opleve de konflikter, der har været med til at forme Nørrebro, og hvordan borgerens forhold til byen har ændret sig gennem tiden.

Detours bygger ny by

Bag udstillingsarkitekturen stod kunst- og arkitekturfælleskabet Büro Detours, hvis kunstnere havde trukket i de blå overalls og grebet hammer, træ, søm og hvid malerspand for at omdanne udstillingsrummet på museet til en ny by. I byen kunne publikum opleve en række kunstværker i form af bygningskonstruktioner som Detours kunstnere har skabt specielt til denne udstilling. Detours arbejder ud fra tanken om at skabe mulighed for tilfældighed i udformningen af byrummet. Derfor fik de enkelte kunstnere frie hænder til at skabe de værker som materialet, temaerne og rummet inspirerede dem til. Som en af kunstnerne Cemilie fra Detours forklarer, betyder denne tilgang, at der arbejdes ud fra en meget løs rumplan, der ændrer sig efterhånden som kunstnerne indtager rummet. Nøjagtig ligesom byer også ændrer form og udseende alt efter hvem der bebor, bruger og skaber dem. 

Tags forandrer udstillingen

Som Nørrebro gennem tiden har skiftet udseende, afspejlede udstillingen ligeledes billedet af den foranderlige bydel. Ved forskellige events blev  gadekunstnere inivteret indenfor til at indtage Detours byelementer med tags, kunst og kommentarer og derved være med til at forandre byrummet. Ideen var at bombardere de hvide træflader med street art. Da udstillingen åbnede trådte de historiske billeder og Nørrebroprojekets produktioner tydeligt frem på den hvide baggrund. Men i takt med at udstillingen blev udsmykket med kunst trådte de mere i baggrunden og ændrede betydning. Ligesom det rigtige Nørrebro blev også denne by mere larmende og der blev skabt ny mening til udstillingen fire temaer.

Læs mere om Büro Detours.

´

Hovedparten af de ting, Kierkegaard ejede, er spredt for alle vinde. To af hans betydeligste møbler, skrivepulten og piedestalen, er udstillet på Museet og er med til at vise, at Kierkegaard havde indrettet sig, som det omkring 1840 var skik og brug i bedrestillede familier. Selv sagde han om sit hjem: “Mishandlet paa mange Maader af Pøbelagtighed og Nysgerrighed har mit Hjem været mig en Trøst, det at have et behageligt Hjem min største (jordiske) Opmuntring…” Filosoffen holdt tjener og havde, når han ikke spiste på restaurant, en kone til at lave mad til sig.

Som den eksistentialist han var, havde  Søren Kierkegaard en stor samling uens kopper, som han holdt af at lade sine gæster vælge imellem, når der blev serveret varme drikke.

Filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) voksede op i København. Han var mere end nogen anden københavneren. Byens lyde og hele væsen greb befrugtende ind i hans arbejde. Berlin blev overvejet som bopæl, men forkastet til fordel for København – den “kære Hoved- og Residensstad”, som Kierkegaard tilbagevendende skriver om byen.

Efterhånden som Kierkegaard fik ry som gadeoriginal kølnedes imidlertid hans forhold til omgivelserne. Nogle dage før Kierkegaards død, besøgte vennen Emil Boesen ham på hospitalet: “Han hang med Hovedet og følte sig betynget. Der var større Mylder paa Gaden end sædvanligt. “Ja, det var det, jeg engang befandt mig saa vel ved”.”

Efter filosoffen, digteren, tænkerens død voksede den stigende interesse for forfatterskabet ud over landets grænser. Kierkegaard er for længst blevet kendt som en af eksistentialismens afgørende forudsætninger.

Søren Kierkegaard Rummet på Københavns Bymuseum belyser i glimt filosoffens tilværelse og eksistens i København. Denne lille web-udstilling er tænkt som en appetitvækker til et besøg på museet.

Søren Kierkegaard skiftede bolig mange gange i løbet af sit liv. Nedenfor ser du et kort fra 1840 med Søren Kierkegaards boliger indtegnet. Han anvendte en betydelig del af sin formue på at indlogere sig i herskabelige lejligheder og på, at intet skulle hindre hans skribentvirksomhed. Kierkegaard flyttede hjemmefra i 1837 og lejede sig ind i Løvstræde, oven på Reitzels Boghandel, og efter det følgende år at have arvet faderen, flyttede han til Kultorvet 11. Indtægterne ved forfatterskabet dækkede kun delvis hans leveomkostninger. Siden 1839 måtte han næsten hvert år afhænde aktier og obligationer fra den fædrene arv.

Efter i 1840 at have bestået sin embedseksamen bosatte den nyforlovede teolog sig i Nørregade 38. Herfra vendte han i 1844 tilbage til det arvede barndomshjem på Nytorv, og efter det var solgt, bosatte han sig i 1848 i Rosenborggade. I 1850 flyttede han til Nørregade 35, og i en kort periode, 1851-52, boede han uden for volden på Østerbro. Årene indtil sin død i 1855 tilbragte han i lejede værelser i Skindergade 38.

Søren Kierkegaard blev født den 5. maj 1813 som den yngste af en søskendeflok på syv. Hans særegne opvækst i hjemmet på Nytorv var præget af faderens pietisme og tungsind. I 1830 blev han student og umiddelbart efter indskrevet ved Københavns Universitet for at studere teologi. Snart gled teologien dog i baggrunden til fordel for litteratur, teater, politik og filosofi – og et udsvævende liv, der delvis formede sig som et opgør med hjemmets strenge og mørke kristendomsopfattelse. Men efter et religiøst gennembrud i maj 1838 og faderens død i august gik han atter i lag med teologien for i juli 1840 at afslutte sin teologiske embedseksamen med udmærkelse.

To måneder senere forlovede han sig med den ni år yngre Regine Olsen. Men da han “religieust forstaaet, allerede tidligt som Barn var forlovet” til Gud, kunne han ikke gifte sig med hende. Efter tretten intensive og stormfulde måneder brød han forlovelsen i oktober 1841. Det ulykkelige kærlighedsforhold satte sig dybe spor i resten af hans liv og satte ham i gang som forfatter med “Enten-Eller” og “To opbyggelige Taler” i 1843. Hans filosofiske, psykologiske, religiøse og kristelige forfatterskab, der består af ca. fyrre titler, falder i to faser: 1843-46 og 1847-51. Foruden “Enten-Eller” og en række opbyggelige taler tæller den første fase titler som: “Frygt og Bæven”, “Begrebet Angest”, “Philosophiske Smuler”, “Stadier paa Livets Vei” og “Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift”, der udgør vendepunktet mellem de to faser.

Den anden, kristelige, fase består af værker som: “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand”, “Kjerlighedens Gjerninger”, “Christelige Taler”, “Sygdommen til Døden” og “Indøvelse i Christendom” samt “To Taler ved Altergangen om Fredagen”, der afslutter det egentlige forfatterskab. I dette forfatterskab beskriver han tilværelsens forskellige muligheder, især dens tre hovedstadier, som han kalder “Existens-Sphærer”, det æstetiske, det etiske og det religiøse, idet han påviser deres utilstrækkelighed i forhold til det sande kristelige. Mennesket bliver først et autentisk selv ved at forholde sig til Gud som skabt af ham. Og det bliver først et sandt selv ved at bekende sig til Kristus og få sin skyld tilgivet af ham. Men “foruden at bekjende Christus, fordres der ogsaa at handle christeligt”. Derfor er sandheden altid en sandhed i handling, ligesom troen altid er en tro i gerninger. Søren Kierkegaard forstod sig selv som religiøs forfatter med den opgave “at fremstille Christendommen”. Han ville “rense Luften”, have alle sansebedragene og alt hykleriet skrællet af, og trænge tilbage til “det Nye Testamentes Christendom”.

På den baggrund gik han til angreb på den officielle kristendomsforkyndelse og de kirkelige autoriteter. Han indledte sin kirkekamp, et lynende tordenvejr, i slutningen af 1854 med en række artikler i avisen “Fædrelandet” og førte den videre med stor skarphed, radikalitet og journalistisk tæft i flyveskrifterne “Øieblikket” nr. 1-9. I oktober 1855 faldt han om på gaden, syg og udbrændt; han blev ført til Frederiks Hospital, hvor han døde den 11. november.

Værker

Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.

Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.

Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1-2, 1843.

To opbyggelige Taler, 1843.

Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.

Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.

Tre opbyggelige Taler, 1843.

Fire opbyggelige Taler, 1843.

Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.

To opbyggelige Taler, 1844.

Tre opbyggelige Taler, 1844.

Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.

Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.

Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.

Fire opbyggelige Taler, 1844.

Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.

Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.

Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.

En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie", udgiven af J. L. Heiberg, 1846.

Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.

Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.

Christelige Taler, 1848.

Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.

Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.

Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.

"Ypperstepræsten" - "Tolderen" - "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849.

Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af S. Kierkegaard, 1850.

En opbyggelig Tale, 1850.

To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.

Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.

Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.

Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.

Øieblikket nr.1-10, 1855

Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.

Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851-52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.

Bogen om Adler skrevet 1846-47. Udgivet efter S.K.s død i 1916.

Natten igennem har Irmahønen lagt sine æg på de isdækkede søer, når forårssolen titter frem trækker nørrebroerne sofaen ud på fortorvet og så snart solen står op vælter alle københavnere på cyklen ud i byen.

Dette er blot nogle af motiverne på de københavnerbilleder som blev uploadet til foto-konkurrencen Day & Night via VÆGGEN. Fra den 24. april til den 20. maj 2010 inviterede Københavns Museum og Copenhagen Photo Festival alle til at give deres billede af København. Konkurrencedeltagerne skulle tage to billeder, der hver repræsenterede to forskellige verdener, tilstande eller situationer fra livet i byen. Et foto taget om dagen og et taget om natten.

De tre vindere er udvalgt af et dommerpanel bestående af:

Thomas Borberg, Fotochef, Politiken
Louise Holmgren, Kunstfotograf, Peter Lav Gallery
Sacha Maric, Modefotograf, Blink Productions

Dommerne sete omhyggeligtde mange indsendte billeder igennem og kiggede efter fotos, der skilte sig ud fra mængden.
Teknisk dygtighed har været et sekundært kriterium. Skarphed er derfor ikke nødvendigvis en kvalitet, hvis ikke der samtidig er historie og følelse. Komposition og stemning har været vigtigere end det tekniske, og selvfølgelig konkurrencens krav om upload af et dags- og et nattebillede af sit København. I rigtig mange tilfælde var det ene billede væsentligt stærkere end det andet og det gjorde voteringen ekstra svær, da flere af de gode billeder således ikke kom med i toppen.

1. præmie

Nomis

Dommernes begrundelse:

Førstepladsen går til Nomis og hans “making a living” og “dare me?” Dommerne var slet ikke i tvivl her og premierer dette par som det bedste i konkurrencen. De er indbegrebet af det så tidstypiske snapshot-fotografi og fotografen har i den grad forstået konkurrencens opgave og opfylder kriterierne for både følelse og komposition, men også det tekniske.
Der er nogle gode følelser og stemning i billederne og man kan som københavner genkende sin by uden egentlig at se noget af den. Billederne afslører en historie, man har lyst til at høre mere om, og bringer minder frem. “making a living” er desuden grafisk et utrolig flot billede. I “dare me?” finder dommerne meget symbolik og historiefortælling og man har lyst til at vide både hvad der skete før og efter, billedet blev taget.

2. præmie

Filip

Dommernes begrundelse:

Filip får andenpladsen for han 2 fantastiske billeder, “konsument af flydende nød” og “der var noget i vejen på vejen, på vej til baren”. Sidstnævnte stod ud i mængden af nattebilleder - det er et superfedt billede, der vinder på grund af farver, komposition og historie. Fotografen har et godt øje og har forstået at fange historierne og får seerne til at se efter en ekstra gang.

3. præmie

Cecilia

Dommernes begrundelse:

Tredjepladsen går til Cecilia for nogle stemningsfulde sort/hvid billeder, “ved søen” og “på trappen”, som kunne laves til postkort med det samme. De er klassiske i stilen og tidløse, og både teknik, komposition og følelse er opfyldt. Man kan genkende fotografen i begge billeder og de er “et sæt” som hører sammen og kunne være taget ud af en serie på flere fra restauranten eller miljøet. 

 

Hædrende omtale

JulieUmulie

Dommernes begrundelse:

Særligt et billede markede sig og har virkelig gjort indtryk. JulieUmulie har uploadet nattebilledet “...and the city that doesn’t”. Dette foto udfordrede dommerne og er et af deres yndlingsbilleder. Komposition, historie, tragikken, humoren, alt i dette billede er utroligt interessant. De mener, det er et symbol for vores tid.  Desværre har dagsbilledet overhovedet ikke samme kvaliteter og parret fik derfor ikke point nok til at blive indenfor de 3 bedste, men dommerne vil stadig honorere for et suverænt foto.

Se alle de uploadede billeder til konkurrencen her.

Læs mere om VÆGGEN.

Hvis du fulgte ruten lige ud og opad, kom du til Amager. Trak du den tredje skuffe til højre ud, fandt du politigården.
I forbindelse med den internationale konference om kartografiens historie, der afholdtes i København 12.-17. juli 2009, udstillede Københavns Museum i samarbejde med Det kongelige Bibliotek en række særprægede gengivelser af byen. Historiske og nutidige kort viste byen på skrå, set fra Roskilde, under jorden og som hylder i et skab. Centralt i udstillingen stod en tredimensionel model af København fra 1940, der stammer fra Stadsingeniørens direktorat. 

Læs artiklen “Sære københavnske kort”.

Læs mere Københavns Museums tidligere særudstillinger.

Københavns  homoseksuelle, biseksuelle og transers historie er en rejse fra usædeligt fumleri på de mørke voldområder til konfettistrøende Pride-parader på Rådhuspladsen.

Københavns Museum fortalte om byens homoseksuelle, biseksuelle og transer. Gribende livshistorier, frisind og foragt. Historier om dødsstraf og AIDS-kampagner, skyggetanter og regnbuemødre, politiforfølgelse og registrerede partnerskaber.

Københavns Museum og “Som jeg er” blev nomineret til Kulturprisen ved CGLcc Gala 2009.
Copenhagen Gay and Lesbian Chamber of Commerce’s begrundelse for nomineringen lyder:
“For - for første gang - at sætte livet som LGBT-person i Danmark ind i et historisk perspektiv og på den måde udbrede kendskabet til LGBT-borgernes livsvilkår.”

Læs mere om Københavns Museums tidligere særudstillinger.

København er i 1800-tallet omkranset af volde, og det er trangt med pladsen inde i byen. Derfor begynder det rige borgerskab at bygge store landsteder og palæer på Østerbro, hvor de tager ud til om sommeren, når der er for varmt og ildelugtende inde i byen. I slutningen af 1800-tallet kommer arbejderne og med dem lejekasernerne til bydelen, og senere kommer lægernes råd om sundhed og sygdom også til at præge boligbyggeriet og arkitekturen. På turen skal vi bl.a. se nogle eksempler på arbejderboliger, der på grund af lægernes gode råd er af væsentligt bedre kvalitet end andre steder i København, og på nogle af de initiativer, der dengang blev sat i værk for at forbygge forskellige epidemier og holde kroppen sund.

Hvornår: 20. juni og 1. august, begge dage kl. 14
Mødested: Oslo Plads
Afslutning: Gunnar Nu Hansens Plads
Varighed: Ca. 1½ time
Tilmelding: 3321 0772 eller sekr@bymuseum.dk

Storbyens nøgler spillede hovedrollen i denne udstilling om livet, skattene, magten og indgangene til København. Nøgler er vores adgang til det hemmelige og lukkede, til det egne og trygge, til det forbudte og forunderlige. De markerer forskellen på dit og mit, privat og fælles, men rummer også minder, konflikter og undertrykkelse. Nøglerne kan være spor efter forsvundne bygninger og menneskeskæbner eller markeringer af sociale og kulturelle skel. De har også en symbolsk side, som når en æresborger eller en borgmester får overrakt byens nøgler og en kontrollerende side, som nøgler til fængsler eller arbejdsanstalter.

Se særudstillingen “Nøglehistorier”.

Læs artiklen “Historiens nøgler - nøgler til historien”.

Læs mere om Københavns Museums tidligere særudstillinger.

Byvandringen begynder i 1950’ernes gryende velfærdssamfund, hvor Nørrebro var et slummet arbejderkvarter og slutter i 2007, hvor Ungdomshuset rives ned. Byvandringens hovedfokus er 1970’erne og 1980’erne, hvor de store konflikter om Nørrebros udvikling for alvor udspilles. Nørrebros udvikling er et konkret eksempel på centrale konflikter og udviklinger i det danske samfund. Byvandringen fortæller, hvordan den sorte firkant blev den rød-grønne firkant og viser hvordan bydelens opbygning fortæller om visioner for den gode by.

Mødested: Hjørnet af Blågårdsgade og Nørrebrogade
Afslutning: Jagtvej 69
Varighed: Ca. 1½ time

Læs mere om priser og bestilling af byvandringer.