Formål

Kursets formål er at kvalificere historieundervisningen i folkeskolen gennem en faglig opdatering og didaktisk perspektivering omkring kanonpunktet Absalon. 

Indhold

Kurset giver en introduktion og faglig fordybelse i kanonpunktet Absalon samt, hvorledes det kan bruges i historieundervisningen. Der lægges i den forbindelse vægt på lokalsamfundet som ressource. Herunder hvordan Københavns Museum kan inddrages i undervisningen.

Kurset er todelt således at modul 1 er forankret på Københavns Museum og med faglige og didaktiske oplæg. I forbindelse med oplæggene er der tilrettelagt en række praktiske øvelser, som skal styrke deltagernes refleksion over kanonpunktet i relation til deres egen undervisning.

Modul 2 består af en byvandring med udgangspunkt i Københavns middelalderby. Her introduceres lærerne til spor efter Absalon i byen og kulturlandskabet og der gives eksempler på, hvordan lokalområdet kan inddrages i undervisningen i og omkring dette kanonpunkt.

Deltagerne introduceres yderligere til undervisningsressourcer og forløb på museerne, der kan indgå i historieundervisningen omkring Absalon og middelalderen. 

Målgruppe

Lærere i historie, kommende lærere i faget, lærerstuderende med linjefag i historie.

Modul 1: Absalon, middelalder og historieundervisning

Tid: 29 september 2010, kl.12.30-16
Sted: Københavns Museum
Pris: 600 kr

Modul 2: På sporet af Absalon

Tid: 29 september 2010, kl. 13-16
Sted: Københavns Museum
Bestilling: Telefon 33 21 07 72 og  sekr@bymuseum.dk

Undervisere

Kurset er tilrettelagt i samarbejde mellem Skoletjenesten på Sjælland, CFU Storkøbenhavn, CFU Sjælland, Københavns Museum og Sydvestsjællands Museum.

Mikael Kræmmer, historiker
Jens Pietras, CFU og Holbæk Seminarium
Hoda El-Sharnouby, arkæolog fra Københavns Museum
Sidsel Risted Staun, Københavns Museum
Rune Lundberg, Sydvestsjællands Museum

 Læs mere om lærerkurser på Københavns Museum.

Akademiet For Utæmmet Kreativitet fik gispene til at lyde højt, da artisterne nærmede sig de fine gamle lysekroner i Københavns Museums festsal. Foto: Caspar Miskin.

Kan vi forstå menneskets ukendte sider udfra hjerneforskningen, er troen på fornuften ukritisk, naturvidenskaben selvfed og var 1700-tallet i virkeligheden menneskets anden Oplysningstid? Debatten var heftig og passioneret, da antropolog Rane Willerslev og hjerneforsker Milena Penkowa i går mødte hinanden i Oplysningens Saloner på Københavns Museum.

Hjerneforsker møder eventyrer

De to forskere udfordrede hinanden og rev de omkring 100 gæster, der var mødt op til den udsolgte salon, med i debatten omkring forskningens betydning for samfundsudviklingen og den videnskabelige bevisførelse for Guds (non)eksistens. Willerslev og Penkowa fortalte indlevende om hvordan deres forskning hele tiden fører dem til ukendt land og tvinger dem til at gentænke vedtagne sandheder og virkelighedsopfattelser. Men som filolog Jens Refslund påpegede opdager vi næsten altid at det ukendte land har været gennemtrasket af mange andre før os og at nye opdagelser ofte blot er gammel vin på nye flasker. Aftenes tema “Terra Incognita” udfoldede sig dog i høj grad i selve mødet mellem videnskabsfolkene, hvor det viste sig at være en sand prøve for alle parter at bevæge sig over i den andens kendte land og forstå det. 

Ukendt land med mælk og sukker i grøn the

Salonen bød også på gisp og spænding, da unge artister fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet hoppede op på skuldrene af hinanden for at udforske det ukendte land af historiske lysekroner. Til at dulme nerverne serverede Tante T delikat grøn og sort the krydret med mors egne hjemmebagte småkager lavet ud fra historiske opskrifter. Thedrikkeriet var dog heller ikke uden udfordringer. Flere af salonens gæster måtte stå overfor opfordringen om at bevæge sig ud på ukendt land ved at putte mælk og sukker i den grønne the, sådan som Mette Marie fra Tante T fortalte var normalt i 1700-tallet.

Læs mere om programmet for de næste Oplysningens Saloner.

Tilmeld dig Oplysningens Saloner på facebook.

Rane Willerslev fortæller om sine ekspeditioner i Sibirien til Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Ingen Frygts værker vakte opsigt i Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Akademiet For Utæmmet Kreativitet kastede sig ud i ukendt land til Oplysningens Saloner på Københavns Museum. Foto: Caspar Miskin.

Debatten gik livligt for sig, da gæsterne i pausen under Oplysningens Saloner drak the fra Tante T. Her ses selvsamme the-tante i snak med hjerneforsker Milena Penkowa. Foto: Caspar Miskin.

I udgravningen i Lille Kongensgade hører interessante fund til hverdagen. For nyligt udgravede arkæologerne her en træspand, som kan dateres til at stamme fra senmiddelalderen. Spanden blev fundet sammen med andet bortkastet materiale i en stor affaldsgrav.

 Af fundkoordinator Stuart Whatley og Duncan Alexander, Feltleder på Kongens Nytorv

Typisk middelalder

Spanden, der måler 23 cm. i højden og har en diameter på 24 cm., består af en træbund på hvilken stave er blevet påsat lodret som spandens side. Stavene blev holdt sammen af adskilte træ-remme, der omsluttede spanden horisontalt. Spanden stemmer overens med den øvrigt kendte stiltradition for det middelalderlige Skandinavien.

Forskellig brug

Spanden indeholdt fire forskellige jordlag, der hver især fortæller om genstandens brug og formål: Tilsyneladende blev spanden først brugt som affaldsspand idet den indeholdt tjære, fiskeben, katteknogler(!), hår, tekstil, en kasseret mursten og en meget velbevaret barnestøvle i læder.

Lerforsejling

Affaldet lå på spandens bund, der ved udgravningen var gået så meget i opløsning, at den var blandet sammen med det kasserede ler, spanden oprindelig har stået oven på. Det nævnte affald var blevet forseglet med et tyndt lerlag, sandsynligvis for at dæmpe stanken af tjære og madrester i forrådnelse. Det tredje og sidste lag i spanden var slamrigt og indeholdt planterester. Det er usikkert hvorvidt planteresterne bevidner om, at spanden også har været i brug som urtepotte, eller om resterne blot er resultat af planteliv efter spanden blev kasseret.

Sådan levede de - måske

Fundet giver en fantastisk indsigt i det middelalderlige hverdagsliv i Lille Kongensgade: Lige fra udformningen af børnefodtøj og øvrig beklædning til hvilken slags fisk, datidens københavnere kunne finde på at spise. Udgravningen af Lille Kongensgade er stadig i gang, og arkæologerne håber på at finde ud af meget mere om menneskerne og aktiviteterne i denne gade i den tid der graves. 

Læs flere historier fra udgravningerne på Kongens Nytorv
Læs mere om Københavns Museum

En stylus af ben er fremdukket i de arkæologiske udgravninger foran Hviids Vinstue på Kongens Nytorv.

Af fundkoordinator Stuart Whatley

Genstanden er sandsynligvis blevet brugt til at skrive på voksplade eller til at udsmykke keramik med. Som det sædvanligvis ses på styli, har det fundne skriveredskab en spids ende til at indprente tegn med på en eventuel vokstavle, og en flad ende til at udglatte tavlen med, så den kan skrives på igen og igen. Sædvanligvis kan man kende styli, der har været brugt til at indgravere og dekorere keramik med fra en, der har været anvendt på vokstavle, ved at førstnævnte er mindre dekoreret.

Middelalderlig forarbejdning

Den pågældende stylus er intakt og udgøres af en skrivespids, et pudset skaft og et rekangulært, fladt endestykke, hvorpå cirkelpunkt-udsmykning ses midtpå. Siderne er dekoreret med indhak. Genstanden kan dateres til at stamme fra middelalderen ud fra disse særkender.

Bortkommet, ikke kasseret

På grund af genstandens fine forarbejdning og udsmykningsgrad, antager arkæologerne, at denne stylus er blevet brugt som skriveredskab. Den er sandsynligvis blevet brugt af en velhavende københavner eller et medlem af præstestanden, som var uddannede og som kunne læse og skrive. Genstanden er i god stand. Den må være blevet væk fra sin ejermand, da den ikke er i stykker og dermed ikke kan være blevet kasseret.

I jorden under Lille Kongensgade har arkæologerne udgravet en barnesko i et affaldslag. Skoen var i virkelig god stand og har overlevet p.g.a. de fugtige jordforhold.Den dateres til 1300-tallet ud fra dens stil og periodens mode.

Af museumsinspektør Vivi Lena Andersen

Stil

Denne barnesko lukkes med 3 læderbånd - hvert med en knude for enden, der fungerer som knap, som går gennem de 3 huller på den modsatte side af åbningen. Dette betyder, at det lille barn selv med lethed kunne “binde” sin sko. En meget børnevenlig konstruktion, på samme måde som nutidens barnesko er udstyret med velcro i stedet for snørebånd. Denne type lukkeanordning er også set på voksensko, men for børnene var den ekstra praktisk.
Læderet på denne barnesko er meget tyk, hvilket er en fordel, da barnefødder har brug for mere støtte - og den forstærkende hælkappe spiller også en vigtig rolle her. 

Om middelalderlige barnesko og mysteriet om Lille Kongesgade-skoen

Barnesko gik ofte i arv, eftersom de kun kunne passe det enkelte barn i en kort periode. Barnesko blev derfor ofte repareret på forskellige måder. Den pågældende sko er slidt på den nederste del af hælen, men ikke på sålen, hvilket betyder, at den originale sål er blevet erstattet af en ny sål.
Den nye sål er slet ikke slidt, og skoen er alt i alt i rigtig god stand. Det er derfor et mysterium, hvorfor skoen blev smidt væk. Det er muligt, at skoen netop ikke blev smidt væk, men blev tabt ved et uheld - hvilket har resulteret i, at den lille ejer fik ballade derhjemme! Sko var meget dyre! Fattige mennesker ejede slet ikke sko, og det var normalt indenfor en (mindre bemidlet) familie at deles om det samme par sko.
Derudover var skoen slet ikke slidt på tåen, hvilket er usædvanligt, da børn ofte kravler eller ligger på knæ mens de leger. Dette efterlader et meget karakteristisk slid på skoens tå. Men ikke i dette tilfælde, så måske var denne sko en særlig type sko for ejeren(ejerne) og blev kun brugt ved særlige lejligheder (såsom kirkegang og lignende).

Københavns Museum deltager i Kulturarvsstyrelsens Kulturarvsdage den 11. og 12. september 2010 med to fantastiske formidlinger af Københavns befæstning:

Foredrag på museet

Lørdag kl. 11 - 12.30 holder museumsinspektør og projektleder på Metrocityringudgravningerne, arkæolog Lene Høst Madsen foredrag om befæstningen af København i museets smukke havesal. Der er plads til 60 foredragsgæster, bestil din via mail hos projektmedarbejder Julie Nørløv. Mødetidspunkt kl. 10.45. Foredraget er gratis, men der skal betales entre ved indgang på museet.

Hvornår: Lørdag den 11. september kl. 10.45
Hvor: Havesalen på Københavns Museum, Vesterbrogade 59
Gratis, dog skal entre til museet betales

Byvandring

Søndag kl. 11 - 12.30 kan du og 29 andre heldige kartofler komme med tilbage til middelalderen på gratis byvandring med Københavns Museum. Der er afgang fra Absalons statue på Højbro Plads, mødetidspunktet er 10.45, og  en plads på byvandringen kan ligeledes forudbestilles hos projektmedarbejder Julie Nørløv.

Hvornår: Søndag den 12. september kl. 10.45
Hvor: Højbro Plads, ved Absalons statue
Gratis

Vi glæder os til at se dig!

Mere København på VÆGGEN
Mere praktisk information om Københavns Museum
Mere om Kulturarvsstyrelsens Kulturarvsdage

Af fundkoordinator Stuart Whatley og feltarkæolog Olle Heimer, fundansvarlig på Kongens Nytorv

Øksehovedets stand vidner om ganske let brug. Det blev fundet i en grusaflejring nær bunden af udgravningen, lige over et lag af naturligt forekommende ler. Det hvidgrå flintøksehoved har et rektangulært og let konkavt tværsnit. Øksehovedet er blevet gjort skarpt på vanlig stenaldermanér, ved at man i forarbejdningen af den skarpe knivsæg omhyggeligt har slået ganske små fliser af flinten. Resultatet kaldes i arkæologfagsprog for retoucheret; altså nænsomt formet. Hvilken flintart der er tale om vil fremtidige studier forhåbentligt afsløre.

Oprindelig brug

Øksehovedet er blevet nærmere dateret til at stamme fra midten af yngre stenalder (2800-2400 f.v.t.) ud fra dets stilmæssige særkender og formgivningen af lignende flintøksehoveder fra samme periode. Oprindeligt har det nok været sat på et træskæfte og brugt til at fælde træer. Men denne genstand har haft en helt anden anvendelse langt senere i historien; arkæologerne mener nemlig, at øksehovedet også har været oven grunde i middelalderen.

Middelalderlig overtro

Det er sandsynligt, at øksehovedet har været arvestykke i middelalderen, hvor det er blevet tillagt magiske egenskaber af de overtroiske københavnere. Etnologiske kilder (se nedenfor) antager at genfundne stenøksehoveder blev brugt som “tordensten”. I middelalderen mente man, at en tordenstenen var selve lynet i et lynnedslag. Da lynet aldrig rammer det samme sted to gange, mente man, at tordensten, der jo var et produkt af selve lynet, var den perfekte beskyttelse mod at blive ramt af lynet. Man murede dem derfor ind i sit bygningsfundament eller placerede dem andetsteds i husets konstruktion. Øksehovederne mentes også at kunne forhindre mælk i at blive sur. En anden vigtig genstandsfunktion var at beskytte børn mod at blive taget af trolde, der kunne finde på at lægge en skifting i vuggen som kvittering for det stjålne barn, hvis ikke man var omhyggelig med at gøre de rette besværgelser over det

Selvom øksehovedet ikke blev fundet i en udgravet bygning, formoder arkæologerne, at den kan sættes i forbindelse med en sådan, der blev ødelagt i forbindelse med opførselen af nye bygninger i Lille Kongensgade i 1700-tallet. Men øksehovedet kan også blot have været en tiloversbleven genstand i den middelalderlige aflejring, som ikke er blevet bemærket i gruset.

Reference: Falk, N. (2008): En Grundlaggande handling, Byggnadsoffer och dayligt liv i medeltid. Nordic Academic Press.

Hvornår bliver en by til? To oplagte pejlepunkter må være henholdsvis befæstningen og lodinddelingen af et afgrænset område. Grøften her ser måske ikke ud af meget, men den kan være med til at nuancere og måske endda udvide vores viden om Københavns begyndelse.

Af projektmedarbejder Julie Nørløv, foto: Projektmedarbejder Mette Høgelund Hein

Historien i grøften

I metroudgravningerne ved Kongens Nytorv har Københavns Museums arkæologer hen over sommeren været i fuld sving med - fire meter under nutidigt gadeplan - at fremgrave spor efter starten på København.
I Lille Kongensgade - den ende, der slutter op til Bremerholmen - har arkæologerne fundet en skelgrøft, der kan dateres til middelalderen. En skelgrøft blev brugt som ejerskabsmarkering af grunde: Man gravede en grøft mellem to matrikler og fyldte den op med jord, ler eller tørv, der havde en anderledes farve end den grøft, den blev lagt ned i. På den måde kunne man altid grave sig ned og finde den eksakte grøft ved ejerstridigheder.

Middelalderspor

Arkæologerne tolker skelgrøften som et middelalderligt spor efter bebyggelse i området, og nogle stolpespor registreret i forbindelse med grøften kunne tyde på, at grøften på et tidspunkt har været yderligere markeret med et mindre hegn af en slags.

Københavns Museums arkæologer er i udgravningen af den opfyldte voldgrav under Kongens Nytorv stødt på en nydelig skægget herre, men hvem er han?

Rantzau

Herren, der bærer hjelm og er afbildet i profil, pryder en spillebrik af horn, der er blevet fundet i voldgravsfyldet.
Københavns Museums arkæologer mener, at profilen på spillebrikken muligvis skal forestille Johan Rantzau (1492 - 1565), der var feltherre under Frederik den 1. og Christian den 3. Han spillede den dominerende rolle i besejringen af Skipper Clement og hans bondehær i Grevens Fejde (1535).

Fantasiportræt?

På Københavns Museums Facebookside har vi bedt om jeres bud på hvem der ses på brikken her, og ind til videre er der kommet et par interessante bud. Christoph Klinger bakker arkæologernes bud på Rantzau op, mens Jette Linaa, Ph.D, seniorforsker og fundspecialist ved Roskilde Universitetscenter skriver: “Rantzau er en god historie, men han stod bag københavns belejring i 1536 og trak sig 1545 tilbage til sine godser i opposition til Chr. III - der har næppe været stemning for at hylde ham i København. Rantzaus karakteristiske fysiognomi har ikke stor lighed med den kraftige herre på billedet, ligesom hjelmen er en senere type, der afviger fra hjelmene på de kendte portrætter af Rantzau. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men for mig kan det være hvem som helst, eller ingen. Har i overvejet et fantasiportræt af en fortidig helteskikkelse, eller Tycho Brahe?”.

Send dit bud

Uagtet hves profil der ses på spillebrikken modtager Københavns Museum til stadighed meget gerne bud mandens identitet. Disse kan sendes til projektmedarbejder Julie Nørløv.

Deltag også i debatten på Københavns Museums Facebookside eller kommentér på VÆGGEN
Læs mere om udgravningerne på Kongens Nytorv

Kvinders indflydelse - politisk, kulturelt og økonomisk er markant forandret i gennem det 20. århundrede. I udstillingen “under demokratiets vinger” introduceres der til forandringerne hvorefter skal eleverne arbejde med forholdet mellem krav, pligter og rettigheder og i fællesskab diskutere og reflektere over om det stadig er relevant at tale om ulighed mellem kønnene, og i så fald hvorfor.

Målgruppe: 7.-.10. klasse
Varighed: 2 lektioner
Antal: max. 25 elever.
Pris: 500 kr.
Fag: Dansk, historie, samfundsfag
Bestilling: Telefon 33 21 07 72 og sekr@bymuseum.dk

Læs mere om Københavns Museums Skoletjeneste.

På Københavns Museum kan du som underviser få kravet om kanonpunkterne indfriet i museale omgivelser. Kryds bland andet kvinders valgret, Christian den 4. og Københavns bombardement af.

Undervisningsforløb:

Kvinders valgret: Kvinder i 100 år

Christian den 4.: Byvandringen “By og borger på Christian 4.s tid” (3.-6. klasse)

Christian den 4.: Byvandringen “Christian den 4.s København” (7.-10. klasse, gymnasiet/hf og VUC)

Københavns bombardement: Byvandringen “Københavns bombardement i 1807”

Grundloven af 1849: Workshop om demokrati

Grundloven af 1849: Frihed, lighed og borgerskab. Fra enevælde til demokrati

Absalon: Byvandring i middelalderens København

Derudover tilbyder Skoletjenesten undervisningsforløb, hvor konteksten om følgende kanonpunkter bliver behandlet:

Kanslergadeforliget
Slavehandel 

Bestiller du to forløb får du 50 % rabat på det sidste. Eksempelvis: en byvandring + et undervisningsforløb på museet for 1000 kr. (spar 300 kr.)

For mere information kontakt:

Andreas Spinner Nielsen
Undervisnings- og udviklingsansvarlig
Mobil: 5171 4516

Læs mere om Københavns Museums undervisning.

“Det er meget trist. Vi har endnu ikke fuldt overblik over situationen og skadernes omfang”, siger museets daglige leder, Maja Baggesen. Museet stod netop for at skulle åbne en ny bydelshistorisk udstilling i september. På grund af branden er Brønshøj Museum indtil videre lukket.

Læs mere om Brønshøj Museum.

Hvad er VÆGGEN?

Se VÆGGEN her

København var H.C. Andersens hjemby fra 1819, da han kom til byen for at blive berømt, til han døde i 1875. Gennem hele sit liv lod han sig inspirere af sine omgivelser. I hans forfatterskab kan man genfinde København og følge den rivende udvikling, byen gennemgik i løbet af hans liv fra en lille, lukket by omkranset af volde til moderne storby.
Udstillingen formede sig som en tur rundt i hovedstaden i hælene på H.C. Andersen. Undervejs åbnedes dørene ind til de københavnere, som han levede side om side med, og gennem originale genstande og billeder fortaltes det virkelige eventyr om forfatteren og København for både børn og voksne.

Af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen

Våbenskjoldene sidder på et fint krus fremstillet af helt lyst stentøj. Selvom kruset mangler både bund, rand og hank giver det, der er bevaret, et godt indtryk af hvor elegant kruset har taget sig ud. Det er et slankt, højt krus, som er fremstillet i den tyske by Siegburg i anden halvdel af 1500-tallet, altså i den tidlige renæssance. Efter jorden er blevet vasket af kruset, er det blevet muligt at identificere våbenskjoldene. Der er tale om tre rigsvåbner.

Europa rundt

Den venstre side af kruset prydes det spanske rigsvåben. Lige under våbenet anes noget af en kæde, som må formodes at være ordenskæden tilhørende den burgundiske ridderorden Det gyldne Skinds Orden, som blev indstiftet i 1430 af Filip den gode, og som stadig videreføres af det spanske kongehus.





På krusets midte ses det engelske rigsvåben og der står da også ENGELANT på en tekstplade. Våbenet med de tre løver, som går tilbage til Richard Løvehjerte, og de franske liljer anvendtes af Tudordronningen Elisabeth I, der regerede fra 1558 til 1603.






Særlig interessant er det sidste af våbenskjoldene. Dette er nemlig det danske rigsvåben. På dette tidspunkt, hvor kruset er fremstilet, er det Frederik II, der er Danmarks konge (1559-1588).




Dekorationen består af formpressede, pålagte reliefplader. Hvert af de tre våbenskjolde har været påsat særskilt. Formgiveren har altså kunnet vælge frit hvorledes dekorationen blev sammensat. At han har valgt at sætte det danske rigsvåben på kruset er oplagt, da kruset formentlig har været designet til det danske marked. Det meste Siegburgstentøj blev fragtet via Køln og Hamburg til Østersøområdet, og derfor er det ikke ualmindeligt at finde de skandinaviske rigsvåbner på stentøjet.
Men hvorfor har formgiveren valgt at sætte det danske rigsvåben sammen med netop det spanske og det engelske rigsvåben?

Storpolitik på et krus

Forklaringen kan muligvis findes i de politiske forhold, som gør sig gældende i Frederik II’s regeringstid. Her raser den store religionskrig mellem katolicismen og protestantismen i Europa.
Danmark er blevet protestantisk ved reformationen i 1536 og Frederik II ønsker at føre en udenrigspolitik, hvor han konsoliderer sig som en af de ledende protestantiske fyrster.
I England er den protestantiske Elisabeth I kommet til magten efter hendes katolske halvsøster Mary I (Mary den blodige) er død. I fire år, fra 1554 til 1558, havde Mary I været gift med den spanske konge Filip II og sammen havde de skabt en stærk katolsk alliance og i samråd regeret over England. Efter Marys død gør Elisabeth atter England protestantisk. Filip, der fortsætter sin indædte kamp mod protestantismen, sender i 1588 den spanske krigsflåde Armadaen mod England. Armadaen lider dog et knusende nederlag, og Elisabeth får herefter stadfæstet sin magt og ret til den engelske krone.
Den danske Frederik II ønsker at skabe en alliance med den magtfulde Elisabeth, og mens han endnu er ungkarl bejler han til den engelske dronning. Han får dog et pænt nej tak. Nogle år senere, i 1578 modtager han Englands fineste orden Knight of the Garter, på dansk kaldet Hosebåndsordenen.

Brugt ved hoffet?

Frederiks protestantiske alliance med Elisabeth blev således ikke til noget, men at han i ikonografien har ønsket at fremhæve sin rolle som nordens mest magtfulde fyrste i den store politisk-religiøse splid mellem det katolske Spanien og det protestantiske England, er oplagt.
Ofte er årstallet for fremstilling trykt ind i dekorationen på disse tyske krus, men i dette tilfælde er det desværre ikke bevaret. Ikke desto mindre har lignende våbenskjoldskrus ofte en datering i 1570’erne påskrevet på kruset, og det er sandsynligt, at også dette krus skal dateres til 1570’erne, som netop er de år, hvor Frederik II søger at skabe alliancen med England.
Eftersom kruset er fundet på Slotsholmen kunne det meget vel have tilhørt kongen og hans hof, men det kan også have været fremstillet til almindeligt kommercielt brug og være solgt til borgerne i København