Copenhagen Museum Home

Hvad rager det mig - om arkæologi og København


Nu har du som lærer mulighed for at puste liv i dit AT-forløb med et nyt forløb for naturvidenskab og humaniora.

Undervisning om arkæologi på Københavns MuseumHumaniora og naturvidenskab i ét undervisningsforløb

Med udgangspunkt i arkæologien har Københavns Museum og Ingrid Jespersen i foråret 2010 udviklet undervisningsforløbet “Hvad rager det mig?”. Arkæologi er i grunden et humanistisk fag, som i de seneste 30 år har integreret mange naturvidenskablige undersøgelser i fortolkningsprocessen.

Elever om forløbet:

Jeg har fået et godt indblik i hvordan de forskellige videnskaber arbejder og hvordan de faktisk bruger hinanden - troede at arkæologer var nogle der sad på en pløjemark, men det er jo helt anderledes.” (Elev. 2g)

Det var sjovt at se de samme ting i udgravningen faktisk også var udstillet på museet - på den måde virkede det meget troværdigt”. (Elev 1g)

“Men tingene fra udgravningen var samtidigt anderledes, det var jo al det fattige og ødelagte vi fandt og det var anderledes end det i udstillingen”. (Elev 1g)

Lærere om forløbet:

Det er virkelig museets force, at eleverne kan få lov til at arbejde med tingene, både gravstenene og alle tingene på 1. dag og fundene fra udgravningen”. (historielærer)

“I har valgt nogle gode pædagogiske eksempler, fx knoglerne i forskellige tilstande hos konservatoren og selvfølgelig de arkæologiske fund. Det er fantastisk at stå med det selv og få arkæologernes tolkninger og perspektiver på genstandene”. (fysisk- og filosofilærer)

Undervisningsforløb

Modul 1: Historisk metodeworkshop - om historiebegrebet og kildekritik med udgangspunkt i originalt kildemateriale og genstande.

Modul 2: Arkæologisk metodeworkshop -  om hvordan arkæologi og historie arbejder med forskellige metoder og kan supplere med forskellige vinkler på det samme stof.

Modul 3: Besøg på arkæologisk udgravning - på et udvalgt sted i byen, hvor der graves, introduceres til arkæologiens udgravningsmetoder. Med fra udgravningen hjemtages en pose med jord til senere bearbejdning, analyse og fortolkning.

Modul 4: Dette modul er todelt, del 1: vaske, analyse og fortolkning af det fundne materiale, del 2: bevarings- og konserveringsforhold og workshop.

Varighed: Undervisningsforløbet er et to dages AT-forløb, som kombinerer naturfag og humaniora med udgangspunkt i arkæologien i dag. Undervisningen kan også tages som enkeltmoduler. Med undervisningen følger undervisningsmateriale i klassesæt.
Pris: Ét modul 750 kr. Samlet forløb 3000 kr.

Kontakt Skoletjenesten for mere information.