Copenhagen Museum Home
København under enevælden
Magten har altid været fysisk placeret i København, og under enevælden satte hoffet, flåden og hæren deres præg på København. I udstillingen "I magt og enevælde" kan klassen lære om Københavns udvikling under enevælden. Byvandringer viser enevældens pragtbyggerier og følger mærkerne efter Københavns bombardement i 1807.
Udstillingens fire rum:
Første rum: Enevældens indførelse
Den tidlige enevælde får i 1600-tallets slutning skabt et fast greb om den københavnske befolkning. Danske Lov erstatter de tidligere landskabslove og giver kongen et ensartet regelsæt at lede befolkningen efter.
Opmåling af kongeriget
Hele landet måles op og sættes i system. En reform af mål og vægt fjerner med ét slag de tidligere regionalt forskellige enheder. Samtidig får kongen etableret en stor stab af loyale embedsmænd til at føre de mange dybtgående initiativer ud i livet.
Det kan du se
I udstillingens første rum kan eleverne blandt andet se et pragteksemplar af Danske Lov fra 1683, politiets daværende legitimationstegn "øjet i hånden" samt en model af kancelliet Den Røde Bygning. Den Røde Bygning blev bygget til enevældens embedsmænd og huser i dag stadig centraladministrationens folk.
Andet rum: Dagligdagens regulering
I den danske enevældes storhedstid fra slutningen af 1600-tallet frem til midten af 1700-tallet bliver alle detaljer af livet i København reguleret.
Parader og pligter
Kongen udsteder forordninger med rettigheder og pligter for aristokrati, militær, almindelige borgere, handelsliv og håndværkerlav. Københavnere, der falder udenfor, sættes til at bestille noget i arbejdsanstalter. Kongen selv sætter sit markante præg på byen med parader og ceremonier.
Det kan du se
I rummet kan eleverne blandt andet se en overdådighed af luksusgenstande knyttet til aristokratisk livsførelse, ting fra hær og flåde og varer hentet fra oversøiske rejser. Udstillingen viser også varer produceret på københavnske fabrikker oprettet af kongen og pragtgenstande fra håndværkerlavene, der - til kongens misfornøjelse - selv ønsker at regulere produktionslivet.
Tredje rum: Uvejr over København
Enevælden rammes af en række skæbnesvangre begivenheder i årtierne omkring år 1800. Ikke mindst medfører det engelske angreb på flåden i 1801 og bombardementet af København i 1807 et voldsomt ydre pres på styret. Med statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge året efter er der ingen tvivl om, at landet er i krise.
Kongens særstatus skrider
Men også på de indre fronter har det længe trukket op til uvejr. I 1700-tallets sidste halvdel sker et opbrud med de herskende idéer om, at en enevældig konge er en gudgiven selvfølgelighed. Oplysningstidens begejstring for teknologiske fremskidt sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af kongen som indsat af Gud og begynder i højere grad at betragte regenten som en formynder indsat af folket selv.
Det kan du se
Det tredje rum viser blandt andet en punchebowle fra en af de borgerlige klubber, hvor man imod kongens vilje diskuterer styret. Eleverne kan også se brandkugler af bly fra bombardementet i 1807 og uniformer for de nye borgerkorps, der dannes, for at københavnerne kan forsvare deres by.
Fjerde rum: Nye tendenser
I første halvdel af 1800-tallet er København forarmet og kuet efter store bybrande i 1790'erne efterfulgt af englændernes to angreb og den senere fallit. Byen oplever dog samtidig en opblomstring af kunst og videnskab, som har fået eftertiden til at kalde perioden op til 1850 for guldalderen.
Borgerskabet
Det dannede borgerskab får større betydning, og kongen har stadig sværere ved at fastholde magten på egne hænder. I 1849 erstattes den enevældige stat af en demokratisk forfatning.
Det kan du se
I udstillingens sidste rum kan eleverne se den udbombede hovedstad, et stuemøblement og personlige ting fra kunstnere og videnskabsmænd som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren H.C. Andersen og filosoffen Søren Kierkegaard.
Læs mere om udstillingen I magt og enevælde.
Enevældens København - byvandring for skoler
København er stadig fyldt med bygninger og pladser, der stammer fra enevældens tid. Tag klassen med på byvandring fra Amalienborg Slotsplads, og hør om flåde og handel, kongens administration og forordninger samt hverdagslivet på tur ned gennem byen.
Magt og monumenter
Byvandringen giver indblik i byplanlægning, sammensætning af befolkningsgrupper og erhvervsstrukturer fra enevældens indførelse i 1660 til systemskiftet med Grundloven i 1849. Se tidens bygninger og monumenter, og hør om kongens magtposition, enevældens skiftende idealer og Københavns brande og krige.
Fag
Byvandringen er velegnet til undervisning i fagene historie og samfundsfag, da den beskriver udviklingen fra enevældig konge til borgerskabets demokrati.
Målgruppe: 7.-10. klasse, Gymnasiet/hf og VUC
Varighed: 1½ time
Antal: 25 elever (1 klasse)
Pris: 700 kroner
Mødested: Amalienborg Slotsplads ved rytterstatuen
Afslutning: Foran Christiansborg
NB: Husk at tage tøj på efter vejrforholdene
Bestilling: Byvandring kan bestilles på telefon 33 21 07 72 og sekr@bymuseum.dk.