Copenhagen Museum Home

Bæredygtighed

Professor Kan Alt

Professor Kan Alt eller Kunstner Rikke Rask lever for 1000 kroner om måneden. Det gør hun ved at leve bæredygtigt. Hun bor i, lever af og arbejder med skraldematerialer og genbrug og laver tingfinder kunst af gamle ting hun finder som skuffer og lygter. For Rikke giver mindre forbrug mindre affald og det er en bæredygtig måde at leve på.  Det mener Nina også, der tager mad fra supermarkedets skraldespande. Hun synes det er forkert at smide noget ud, der sagtens kan spises. Det mad, der bliver smid ud i Nordeuropa og USA kan give mad til alle, der sulter. Tre gange!

Nogen lever på den måde, fordi de mener der er den rigtige måde at leve på. Andre gør det, fordi de ikke har råd til at lade være.

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er et udtryk for hvordan vi kan leve på en måde, hvor vores liv ikke begrænses, men samtidig bevarer jordens ressourcer. Bæredygtighed handler derfor også om, hvordan du bruger ressourcer og laver skrald.

I Danmark bliver en meget stor del af skraldet brændt på forbrændingsanstalter. I andre lande bliver det ofte sorteret mere eller smidt på lossepladsen. Selvom forbrændingen udsender stoffer, der forurener luften og skaber et ubrugeligt affaldsprodukt som hedder slagger, er det alligevel et forsøg på bæredygtighed. For varmen, der skabes ved at brænde skraldet bliver nemlig genbrugt til at varme byens huse og lejligheder op.

Meget af det, der bliver brændt kan sagtens genbruges til andre ting. Men når du smider dit skrald ud i en skraldespand, papircontainer eller på en genbrugsstation er det ulovligt for andre at tage det. Det er stadig din telefon eller gamle avis, selvom du måske ikke synes det. Men andre må ikke tage det og genbruge det, selvom møblet stadig er fint og maden stadig kan spises. 

1940’ernes bæredygtighed

Du smider mere ud end dine forældre og de smider mere ud end deres forældre.

I 1940 smed københavnerne ikke så mange ting ud. Det var ikke fordi tingene ikke gik i stykker, men fordi vi i højere grad reparerede det, der gik i stykker. I mange dameblade kan vi få gode spareråd om hvordan man kan lappe og reparere ting, som tøj, sko, møbler og bruge resterne fra aftensmaden.

Københavnerne lappede undertrøjer, stoppede strømper, klinkede tallerkener og syltede bær. Men til gengæld smed man også giftige ting direkte i skraldespanden; f.eks. termometre med kviksølv, fordi der ikke var opmærksomhed på giftens virkninger på miljøet. For i 1940 handler det om at spare, ikke om bæredygtighed¨

Snak med din sidemand

• Er det bedre at bruge mindre eller genbruge mere?
• Hvad er bæredygtighed?
• Smider I noget ud hjemme hos jer, som andre kunne have brugt?

 

Læs om udstillingen SKRALD!

Er du ekstra nysgerrig omkring udstillingens genstande, kan du låne én af museets nørdefoldere ellr downloade din egen her

Andre veje til undervisning om affald

Læs om Dansk Retursystems kampagne Dåserydderen

Se Vestforbrændings film om affaldets vej

Se EMU’s materiale for 1.-6.klasser

Se Tingtaler.dk’s materiale om bæredygtighed

Gå til Dansk Retursystems side for børn