Copenhagen Museum Home
Globalisering
Tag med din plastikpose på eventyr
Hvor tit har du en plasticpose i hånden? Plastikposen er global og rejser hele verden rundt. Fra den bliver lavet i udlandet til du køber den i kiosken. En pose, som bliver efterladt på stranden vil blive ført ud i havet og via havstrømmene ende i det store kunstige flydende skraldehav midt i Stillehavet. Skraldehavets størrelse kendes ikke præcist, men man tror det er dobbelt så stor som Frankrig. Det består af plastikting, som poser, tandbørster, shampooflasker, bolde og fiskeliner fra hele verden, der er opløst til en suppe. Der er hverken fisk eller liv i området. Skraldehavet begyndte i starten af 1950’erne, hvor forbruget af plastik steg i hele verden. Der er nu startet et amerikansk projekt, der skal rydde op, og firmaet Electrolux arbejder med at indsamle havets plastikrester og genbruge det til blandt andet støvsugere.
Hvad er globalisering?
Globalisering er et udtryk for en udveksling mellem forskellige verdensdele. Det kan være, når vi rejser rundt i verden, køber varer fra andre dele af verden eller kommunikerer med børn og voksne fra hele verden via nettet. Men det er også udveksling af skrald og affaldsstoffer.
Der bruges cirka 85 poser per dansker om året, og de bruges i gennemsnit i tyve minutter. Før du køber plastikposen, er der brugt naturressourcer på at lave den. Den er produceret i et andet land af råstoffer som vand eller olie, der kommer et tredje sted fra. Så bliver plastikposen fragtet til Danmark. Det betyder forurening og skrald på vejen. Til sidst når posen til dig, når du f.eks. køber en pizza. Og så smider du den ud. Derefter brændes den eller ender i skraldehavet.
Din plastikpose efterlader på den måde skrald og affaldsstoffer over hele verden. Mange steder i USA og Afrika er plastikposer forbudt, og andre lande, som Italien og Norge overvejer også forbud.
Globale skraldebyer
Skraldehavet er en slags global losseplads. Fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet levede der mennesker på byens lossepladser. I 1700-tallet og 1800-tallet levede kludekonerne af deres symbiose med lossepladsen. De samlede gamle klude og solgte dem til en papirmølle. Møllen lavede papir af de strimlede klude. Strandmøllen nord for København producerede papir på denne måde gennem flere hundrede år. Efter første verdenskrig var der mangel på boliger og en del tilflyttere begyndte at bygge skure af skrald på lossepladserne.
I mange andre lande er der stadig folk, der bor og lever på lossepladserne. I den egyptiske by Cairo er der hele skraldebyer. Her bor og lever op til 40.000 mennesker, der gennem flere generationer har levet af at sortere deres naboers skrald. Der har været forsøg på at indføre et moderne skraldesystem med vestlige affaldsvogne. Men det er mislykket, da skraldefolkets system kan genbruge op til 85% af byens skrald, hvilket er mere end vi kan genbruge med vores metoder i Danmark .
Skrald er noget vi alle laver hver dag i hele verden. Derfor skal vi også tænke over, hvad vi skal gøre med det.
Snak med din sidekammerat
- Er skrald i andre lande dit problem?
- Hvornår har du sidst rørt ved plastik?
- Hvad sker der med en plastikflaske, når den bliver smidt ud?
Er du ekstra nysgerrig omkring udstillingens genstande, kan du låne én af museets nørdefoldere ellr downloade din egen her
Andre veje til undervisning om affald
Læs om Dansk Retursystems kampagne Dåserydderen
Se Vestforbrændings film om affaldets vej
Se EMU’s materiale for 1.-6.klasser
Se Tingtaler.dk’s materiale om bæredygtighed
Gå til Dansk Retursystems side for børn