Copenhagen Museum Home
Samspillet mellem naturen, mennesket og byen
Er det okay at smide dit slikpapir på Nørrebro men ikke på en skovtur?
Hvad smider du ud? På Østerbro smider de mange hundelorte ud. På Vesterbro bliver der smidt mange batterier ud. Og i Indre by er der overhovedet ingen flasker med pant tilbage i skraldespandene. Her bliver der smidt utrolig mange pizzabakker og sodavandsflasker ud. Undersøgelser viser, at det børn og unge oftest skifter ud, er tøj. Kan du genkende det?
Hvornår noget er skrald er ofte afhængig af den sammenhæng tingen er del af. Hvad der er skrald et sted - f.eks. et stykke slikpapir i en skov - føles måske ikke som skrald i byen. Omvendt synes du måske det er fint at smide et æbleskrog i naturen, hvor den bliver nedbrudt, men vil ikke have det liggende på gulvet i dit klasseværelse. Det koster 5000 kr. at smide skrald i naturen, mens det koster 3000 kr. at smide skrald i byen.
Hvad betyder samspil?
At være menneske er at producere skrald. De ting du smider ud, siger noget om dig, dit liv og dit samfund. Hvem du er og hvor du kommer fra. Skrald som pizzabakker fortæller både om din livsstil, om engangsemballage og om byens liv.
Samspil betyder den måde du påvirker naturen og byen, og hvordan naturen og byen påvirker dig. Vores følelser omkring skrald er påvirket af mange ting: om det ser grimt ud, lugter eller om der er mennesker eller dyr, der kan komme til skade. Men om noget er skrald afhænger også af, hvad alle andre gør. Smider dem fra 9. klasse skrald på gaden, er det måske ikke så slemt? Der kommer jo alligevel en skraldemand og samler det op. Hvis du smider dit skrald på gaden eller i naturen, forsvinder det ikke af sig selv. Det tager tyggegummi op til fem år at forsvinde og dåser op til 500 år før de er væk. Hvis en dinosaur havde smidt en plastikflaske ville den stadig være her i dag.
Samspillet mellem byen, naturen og mennesket er en skrøbelig balance, og det har det være længe. Skrald bliver først et rigtigt stort problem, når der er mange mennesker sammen, som f.eks. i København. Jo flere mennesker, jo større byer, jo større problem.
Grise på byens lossepladser
I 1800-tallet ender det meste af københavnernes skrald på lossepladser. Skraldemændene sælger skraldet til lossepladsen. Lossepladserne er små firmaer ejet af rige københavnere. På lossepladsen går der grise rundt og spiser madaffaldet og et læs skrald kan fodre 15-20 grise. Lossepladsgrisen sælges til sidst på markedet som kød til københavnerne. Men i 1887 blev grisene forbudt på grund af en smitsom svinesygdom. Så brød balancen mellem byen, lossepladserne og københavnerne sammen. I 1901 blev det dog lovligt og muligt igen. Skraldet er penge værd og god forretning. Samspillet mellem naturen, byen og mennesket er en hårfin balance.
For nylig har Københavns Bybi Forening bygget bistader på hustagene til 3 millioner bier, der både skal lave honning til københavnerne, men også være med til at bestøve planterne rundt om i byen. I år blev der lavet 800 kilo honning. På denne måde forsøger vi i dag, på andre måder end med grise at bringe samspillet mellem naturen og byen mere i balance.
Snak med nogle af dine klassekammerater
Hvad er dit forhold til byen og affald?
- Hvad er det værste skrald i byen og på landet?
- Hvad synes du dit skrald fortæller om dig? Eller hvilken historie kunne man fortælle om dig hvis man kiggede i din skraldespand?
Er du ekstra nysgerrig omkring udstillingens genstande, kan du låne én af museets nørdefoldere ellr downloade din egen her
Andre veje til undervisning om affald
Læs om Dansk Retursystems kampagne Dåserydderen
Se Vestforbrændings film om affaldets vej
Se EMU’s materiale for 1.-6.klasser
Se Tingtaler.dk’s materiale om bæredygtighed
Gå til Dansk Retursystems side for børn