Copenhagen Museum Home

Udskoling


Hvornår er man københavner? En byvandring om migration.

Farouk

København er grundlagt med indvandring til byen.

Migrationen er og har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i udviklingen af byen.

Byvandringen er en fortælling om handel, flugt, arbejdsmobilitet og nationalstatsdannelse. Om middelalderens tyske kræmmersvende, der boede på udvalgte gader nær havnen og de første sorte mennesker, der kom til byen fra Ostindien og Afrika i renæssancen. Om dannelsen af de første jødiske menigheder i starten af 1600-tallet og jødernes flugt over Sundet under Anden Verdenskrig. Om grupper på flugt fra den franske Revolution og nutidens flygtninge fra verdens politiske brændpunkter. Tag med og hør byens historie set igennem migrationens optik. 

Fag

Byvandringen er god at inddrage i dansk, historie, samfundsfag i både udskoling og gymnasier. Flere gymnasier har brugt turen som udgangspunkt til at arbejde med migration i AT-forløb.

Målgruppe: 7.-10. kl., gymnasium, HF og VUC
Mødested: Kgs. Nytorv ved Erichsens Palæ
Afslutning: Københavns Hovedbanegård
Varighed: Ca. 1½ time

Læs mere om priser og bestilling af byvandringer

Forberedelse af besøget

Det er muligt at downloade undervisningsmagasinet gratis nedenfor. Undervisningsmagasinet indeholder avisartikler, ældre kildetekster, reproduktioner af fotos og kunstværker fra udstillingen samt skønlitterære indlæg. Alle tekster relaterer sig direkte til udstillingens temaer og tidsperioder og kan anvendes i undervisningen i skolen som optakt til udstillingsbesøget, men fungerer også som et selvstændigt materiale om indvandring til København.

Ved besøget kan du få et klassesæt af undervisningsmagasinet med hjem til skolen gratis. Hvis du vil have tilsendt undervisningsmagasinet inden besøget, koster det 100 kr ud over prisen for undervisningsforløbet.

Download pdf-udgave af magasinet

Download litteraturliste over faglitteratur om indvandring til København og Danmark

Download litteraturliste over skønlitteratur om indvandring til København og Danmark

Download statistikker om Københavns befolkningstal gennem tiden. Find flere statistikker på Københavns Kommunes hjemmeside 

Download uddrag af Indfødsretten af 1776 og Fremmedloven af 1875

Du kan finde mere information om indvandring og kontrol af den på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

Et undervisningsforløb i emnet kan hentes på EMUs hjemmeside

Download flere artikler om indvandring til København:

En varm kartoffel

Fedet op med indvandrere

Reflektioner over vores sprogbrug af Mik Aidt

Roma i flertal