Copenhagen Museum Home

Pop-up udstilling: Stemmer fra Kringlebakken


Kvinder uden stemmeret stiller op til valg i pop-up udstilling foran Københavns Museum. Se deres fiktive valgplakater på hegnet foran museet den 13. og 14. september 2011. 

Udsnit af valgplakater fra projektet "Stemmer fra Kringlebakken". Plakaterne kan ses foran Københavns Museum op til folketingsvalget 2011“Ligeret til alle”, “Flere højtuddannede kvinder”, “Flere kvinder i politik” og “Fleksibel udlændingelov”. Sådan står der på en række fiktive valgplakater, der på tirsdag og onsdag den 13. og 14. september udstilles på hegnet foran Københavns Museum.

Vi vil være en del af det danske samfund 

Bag de fiktive valgplakater står en gruppe kvinder, der har boet i Danmark i alt fra ½ til 10 år, men som ikke kan stemme til folketingsvalget. Enten fordi de ikke har permanent opholdstilladelse eller ikke er danske statsborgere. Kvinderne kommer fra det meste af verden og har tilknytning til Integrationshuset Kringlebakken, der står bag initiativet til udstillingen “Stemmer fra Kringlebakken”. Valgplakaterne er både et udtryk for kvindernes forskellige baggrunde og ambitioner om at blive en del af det danske samfund. Flere stemmer i debatten

Flere stemmer i debatten

Med visningen af “Stemmer fra Kringlebakken” ønsker Københavns Museum, i tråd med flere af museets andre aktiviteter som udstillingen At blive københavner og VÆGGEN, at skabe rum for en mere flerstemmig debat om byen og indvandringen til den. En række kvinder fra Integrationshuset Kringlebakken vil tirsdag og onsdag være til stede for at gå i dialog med københavnerne og fortælle om projektets baggrund.

Læs mere om At blive københavner

Læs mere om VÆGGEN

Idé til projektet: Fotograf Pirita Taskinen. Projektet er støttet af København Zontaklub1´s kvindepris 2011.