Copenhagen Museum Home
Fotokonkurrence: Urban Biking
Deltag i fotokonkurrencen “Urban Biking”. Tag kameraet i hånden, tramp i pedalerne, tag ud og fang de københavnske cyklister og cykler i linsen. København er kendt for at være cykelby, siger man. Vis os hvordan!
Københavns Museum og Festdage i Cykelbyen lancerer fotokonkurrencen Urban Biking, der stiller skarpt på Københavns cykelkultur. Du kan vinde fede præmier fra Eco2Bike, som er et dansk design og en af verdens mest miljøvenlige cykler, der forener design, komfort, funktionalitet og miljø. Helt perfekt til den københavnske livsstil.
Konkurrencebetingelser
Konkurrencen starter 1. september og løber frem til 20. september. Alle kan deltage ved at uploade max. et fotografi til VÆGGEN. Billedet skal uploades mellem 1. september kl. 00.01 og 20. september kl. 24.00. Og billedet SKAL tagges med “Urban Biking” for at blive registreret.
Hvis du søger på “Urban Biking” kan du løbende se hvilke fotografier, der deltager i konkurrencen. Alle billederne vises på VÆGGEN på Rådhuspladsen og på VÆGGENs hjemmeside.
Brugerne bestemmer
Det er brugerne af VÆGGEN, der bestemmer, hvem vinderen er. Du kan stemme på din favorit på direkte på VÆGGEN, som står midt på Rådhuspladsen.
Vind en cykel!
Vi ved, hvor svært det kan være at skulle udvælge kun én vinder. Derfor har vi med denne konkurrence besluttet os for at belønne syv fotografier, der fortjener ekstra applaus.
1. præmie. Eco2bike i dame eller herre model.
2. præmie. Eco2 cykelhjelm, pumpe og slapflex. (4 vindere)
3. præmie. Eco2 cykelhjelm. (2 vindere)
Læs mere om produkterne og eco2 projektet
Læs mere om Festdage i Cykelbyen
