Copenhagen Museum Home

Metropolis festival


Festivalen Metropolis indtager København med kunst og performance hele august. Oplev blandt andet gruppen ‘Bodies in urban spaces’ iscenesætte en bevægelig sti, der starter ved modelbyen foran Københavns Museum 

“Find og følg de flygtige menneskeskulpturer”, lyder invitationen fra ‘Bodies in urban spaces’. Performancegruppen iscenesætter en bevægelig sti gennem byen og dens historie. Den starter ved modellen af middelalderbyen foran Københavns Museum og kan opleves den 12. august kl. 8 og 20 og den 13.-14. august kl. 12 og 16. Eventet er gratis og varer cirka en time.

Byen som sceneBodies in urban spaces. Foto: Lisa Rastl

I august måned bliver hele byen scene for menneskeskulpturer, en mobil biograf, en hotelinstallation, poetisk hiphop, blindevandring, den symfoniske strand, Ny Cirkus i en lastbil og meget mere. Det er festivalen Metropolis 2011, arrangeret af Københavns Internationale Teater, der for tredje år i træk erobrer byen. 

Leg med og opdag nye sider af byen

Projekterne er skabt til og tager udgangspunkt i København. De sætter fokus på uopdagede sider af byen, de leger med byens rytme, de transformerer den hverdag, vi omgiver os med. Vær med til at udforske og genopleve København i hele august!

Se programmet for Metropolis 2011

Mange forestillinger er gratis. De andre kan man købe billet til på www.scenebillet.dk

Læs mere om Københavns Museums events