Copenhagen Museum Home

At blive københavner

Til efteråret åbner Københavns Museum den første udstilling, som med et samlet greb sætter migration i centrum for Københavns udvikling.

At blive københavner

Den kommende særudstilling " At blive københavner" sætter fokus på kulturel mangfoldighed og indvandring gennem byens lange historie og forhistorie. Migration og kulturudveksling har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i dens vækst og udvikling. Uden en kontinuerlig indvandring havde der næppe været et København og i hvert fald ikke en hovedstad af den størrelse, vi kender i dag.

Indvandrerne lapper byen sammen

Når København gennem tiden er blevet lagt halv øde hen af pest, brand og krige, har indvandringen medvirket til at udfylde byens demografiske "huller". Som en vitaminindsprøjtning har den har bragt ny velstand, viden og faglighed til byen. Udviklingen kan spores i de arkæologiske fund fra byens ældste tider og den tidligste stadslovgivning fra 1200-tallet. Den afspejles i demografiske dokumenter fra 16- og 1700-tallet og helt selvfølgeligt i 1800- og 1900-tallets statistik og historie. Det vil nok overraske de fleste, at andelen af indvandrere fra udlandet i starten af 1700-tallet relativt var på niveau med nutidens indvandring på 16-17 %. Et flertal af københavnere har næsten altid  haft oprindelse andre steder. Enten andre steder inden  eller udenfor for det danske riges skiftende grænser.

Kulturmøder

Indvandringen har altså været forholdsvis konstant over tid, men modtagelsen og behandlingen af indvandrerne har ændret sig meget. I nogle epoker har man stimuleret indvandringen og lokket folk til udefra ved at give dem skattefrihed og særlige privilegier. I andre har en restriktiv politik været foretrukket. På samme måde har kulturmøderne mellem indvandrere og etablerede borgere artet sig meget forskelligt over tid.

Til og fra København

I den kommende særudstilling kan du opleve, hvordan indvandringen gennem historien uden stop har sat sine fingreaftryk på byen. Det handler både om det at immigrere og om at være emigrant i et andet land. Godtfred af Ghemen indvandrede fra Nederlandene og stod bag den første trykte bog på dansk, Den danske Rimkrønike fra 1495. Kløvermarken blev efter Anden Verdenskrig brugt som flygtningelejr for en stor gruppe tyske krigsflygtninge. Udstillingen går tæt på nyindvandredes bosættelsesmønstre og samkvem og stiller skarpt på konflikter med den eksisterende befolkning. Københavns Museum mener, der er tale om et ikke bare interessant, men også særdeles vigtigt nybrud, som sætter fokus på en væsentlig del af kulturarven.

Romaer på Amager Fælled

Som forberedelse til efterårets udstilling 2010 har museet allerede været på en tur tilbage til de eksisterende samlinger for at finde genstande, der kan belyse fortidens migrationshistorie. Dyreknogler og flinteredskaber fra 6000 år før vor tidsregning, fundet ved udgravningen af Frihavnen, er et af de tidligste tegn på menneskelig bosættelse i det københavnske område. Museet har fundet godt 100 genstande, der viser Københavns uafbrudte status som centrum for immigration. Det gælder genstande som rejsepas og laugsgenstande, der fortæller om adgang og adgangskontrol for tilrejsende og artefakter fra religiøse mindretal. Samtidig samler museet aktivt ind for at dokumentere den kulturelle mangfoldighed i København i nyere tid.

Læs mere om den aktuelle indsamling til udstillingen.

Læs mere om byvandringen "Indvandringens København".

Læs artikel i VEKO om indvandringen til København.