Copenhagen Museum Home

Tema: Ankomster


“Hele tiden åd byen sig ind på mig som billede, som sprog, som lyd og lugt, bevægelse, stemning og musik - som topografi, labyrint, vilkår, hjemmebane, way of life…”. Søren Ulrik Thomsen, 1972.

Det første møde med København

Det første møde med København er et vigtigt øjeblik. Uanset om det sker i hestevogn med udsigt fra Valby Bakke, med skib indtil molerne i havnen eller med rulletrappen lige op i Hovedbanegårdens kaos af stemmer og indtryk. Spændingen stiger i mødet med storbyens muligheder samtidigt med at bekymringen omkring byens farer og uoverskuelighed sniger sig ind. Hvor skal man bo, og hvad skal man blive til?

Hvor længe kan man bo i København, uden at blive Københavner? I udstillingstemaet “Ankomster” kan du se, hvordan nyankomne til København gennem tiden er blevet modtaget af københavnerne, og hvordan de har mødt København. Hør historier om hvordan folk har måttet krydset alt fra fysiske byporte og volde for at komme ind i byen, til hvordan sprog og nye kulturelle koder i dag kan være en stopklods for adgang til dele af byens liv.

Highlights fra “Ankomster”

 

Læs mere om udvalgte highlights fra udstillingstemaet “Ankomster” på VÆGGEN

Historier fra udstillingstemaet


Klassebillede af Søren Ulrik Thomsen

Klassebillede med Søren Ulrik Thomsen. Hør om hans ankomst til København i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.På dette klassebillede fra Sølvgade Skole, 1972, ses 16-årige Søren Ulrik Thomsen, der samme år kom til København fra Stevns. I dag er han forfatter og har skrevet flere bøger om København. Citatet øverst på denne side er fra essayet Vejen mellem to skoler, hvor Søren Ulrik Thomsen beskriver mødet med storbyen København.

I udstillingen kan du høre mere Søren Ulrik Thomsens møde med København.



Frøken Smilla og et par uldsokker

Uldsokker til at holde varmen i København. Hør historier om at komme til København som indvandre i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.Hvad har man brug for, når man kommer fra Durban til København? Et par uldsokker og en bog af Peter Høegh var blandt indholdet i den sydafrikanske kunstners Helen Clara Hemsleys kuffert, da hun i 1998 kom til København. Sokkerne havde hun strikket ud fra tankerne om sin første kolde vinter. “Frøken Smillas fornemmelse for sne” skulle med sine mange beskrivelser af København tjene som en første guide til byen.

I udstillingen kan du høre flere personlige historier om ankomster til København.



Broerne og ravelinen foran Nørreport

Udsnit af tegning af broerne og ravelinen foran Nørreport, ca. 1850. Hør om Københavns volde og byporte i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.For at komme ind i København skulle man indtil 1857 forbi voldanlægget omkring København. På tegningen af C.F. Christensen, ca. 1850, ses hvordan Københavns forsvarsanlæg var ombygget med volde, voldgrav og fremskudte forsvarsværker. Den knækkede tilkørsel til porten gav soldaterne god tid til at iagttage de, der nærmede sig.

I udstillingen kan du se flere billeder af Københavns gamle byporte og volde.

 

 

Fra Beirut til København

På billedet ses Farouk Haffar, der ankom fra Beirut til København i bil i 1964. Flere billeder af indvandrer, der kommer til København kan ses i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.Mennesker er gennem tiden ankommet til København på mange måder. Her på billedet ses Farouk Al Haffar, der i 1964 tog sin bil og kørte fra Beirut til København. Fotografiet er en del af kunstprojektet Immigrant Image Archive.

I udstillingen kan du se flere billeder fra Immigrant Image Archive.

Læs mere om Immigrant Image Archive.

 


Andre udstillingstemaer


Ønsket/uønsket

Urbane fællesskaber

Kosmopolen København