Copenhagen Museum Home

Tema: Ønsket/uønsket


De første Ord, vi paa Toldboden hørte, vare disse: Woher kommen Sie? Was bedienen Sie? Denne tyske Modtagelse gjorde en anden Gang en fransk Officer, som satte over med mig fra Helsingborg til Helsingør, saa forundret, at han sagde til mig: Hjærtens Herre, til hvad for et Land ere vi nu komne? Ankomst til København med skib, Peter Kold, 1738.

Ønsket eller uønsket i København

Budt velkommen af nogle og lukket ude af andre. København har gennem tiderne oplevet en løbende indvandring - for det meste helt ubemærket. Men nogle indvandrer har fået særlig opmærksomhed, fordi de har skilt sig ud gennem religion, hudfarve eller ved at kunne noget særligt.

I udstillingstemaet Ønsket/uønsket får du historierne om de ønskede og uønskede indvandrere, som blandt andre amagerhollænderne, jøderne, de reformerte og gæstearbejderne.

Highlights fra “Ønsket/uønsket”

 

Læs mere om udvalgte highlights fra udstillingstemaet “Ønsket/uønsket” på VÆGGEN.

Historier fra udstillingstemaet

 

Hele verden på Nørrebro

One minute Kebab. Foto: Spild af Tid. Nørrebro er med 28,3 % et af de kvarterer i København med størst andel af personer med indvandrerbaggrund. For 100 år siden var det indvandrere fra provinsen, men i løbet af de seneste årtier er indvandrerne kommet fra steder som Palæstina, Libanon, Somalia og Irak.

I udstillingen kan du se film “En araber kommer til byen”. I filmen undersøger den libanesiske instruktør Ahmad Ghosseins det arabisktalende miljø på Nørrebro.

 


Den sidste floshat i København

Amagerhollændere foran kirke i København. Se fotografier af Amagerhollændere i udstllingen "At blive københavner" på Københavns Museum.

På fotografiet ses en familie Amagerhollændere i de karakteristiske dragter med floshat for mændenes vedkommende og særlige kjoler og hovedbeklædning for kvinderne. Dragterne blev helt frem i 1890erne stadig brugt i København. Herefter blev de kun taget frem ved særlige lejligheder, som her foran kirken i Store Magleby i 1904. Ingen steder blev velstanden nemlig vist tydeligere frem end ved kirkegangen, hvor de fineste dragter blev vist frem for omverdenen og hinanden.

 I udstillingen kan du høre mere om Amagerhollænderne, og se flere fotografier af ønskede og uønskede indvandrere.


Romaerne og Amager Fælled

Romaer på Amager Fælled i 1970'erne. Få historierne om de ønskede og uønskede indvandrer på Københavns Museum i ny udstilling. Foto: Julie RønnowOmrejsende gøglere, gadehandlere og nomader har sjældent været velkomne i Vesteuropa - heller ikke i København. Særligt romaernes nomadiske tilværelse skræmmer og fascinerer byboeren. I 1500- og 1600-tallet bestemte flere forordninger at romaerne eller taterne som de kaldtes var lovløse og skulle udvises af riget. En del blev i denne periode indfanget til tvangsarbejde på flådens værft på Bremerholm. Den skrappe lovgivning betød, at romaerne næsten var forsvundet fra byen sidst i 1700-tallet. Sidst i 1800-tallet er der igen spor efter dem, fulgt af nye udvisninger. I 1972 fik en gruppe romaer tilladelse til at slå sig ned på Amager Fælled og blev genstand for en ophedet debat. Også i dag har romaer slået sig ned på fælleden og genoplivet diskussioner om forholdet mellem nomaden og byen. Foto: Julie Rønnow.

I udstillingen kan du se flere historiske fotografier af romaer i København.

Andre udstillingstemaer


Ankomster

Urbane Fællesskaber

Kosmopolen København