Copenhagen Museum Home

Tema: Urbane fællesskaber


Siden jeg kom herover, har jeg følt, at jeg kunne ånde, du ved, og bare være mere eller mindre menneske, uden at være hvid eller sort, grøn eller gul, eller hvad ved jeg. Det er meget sjældent jeg er bevidst om farve her i Europa. En gang imellem, men det er meget sjældent. Dexter Gordon, ca. 1968-70.

Storbyens fællesskaber

København er ikke kun en stor by et sted i verden. København er forbundet gennem byens kvarterer, mennesker og fællesskaber. I dette vivar af forbindelser udspringer hele tiden nye fællesskaber med rødder i alt fra musik, kultur, bosted til sprog, borgerdyd og modstand. De urbane fællesskaber hjælper nytilkomne i byen ved hele tiden at skabe og omdanne storbyens mange kulturer.

I udstillingstemaet “Urbane fællesskaber” kan du få et kig ind i storbyens kendte og ukendte fællesskaber. Hør blandt andet om de forfulgte østeuropæiske jøder, om modstandskampen i Ungdomshuset, om borgervæbningen og de sorte jazzmusikere fra Montmartre.

Highlights fra “Urbane fællesskaber”

 

Læs mere om udvalgte highlights fra udstillingstemaet “Urbane fællesskaber” på VÆGGEN.

Historier fra udstillingstemaet

 

Tidskugle

Tidskugle, der gennem århundreder synkroniserede københavnernes tid fra Nikolaj Kirke. Se kuglen i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.Denne tidskugle blev fra 1868 brugt til at indstille københavnernes ure efter. Ved hjælp af en telegrafledning fra observatoriet på Rosenborg bastion fik man kuglen til at hæve og falde ned igen alle hverdage præcis kl. 13, hvorefter enhver havde mulighed for at synkronisere sit ur. Tidskuglen afløste hævning og sænkning af et flag på Rundetårn, der havde været i brug siden 1772. Tidskuglen stod fra 1868 på toppen af Nikolaj tårn, men blev fra 1909 flyttet til Frihavnen, hvor dens funktion først blev nedlagt i 1941. Da havde radioen og frøken klokken overtaget reguleringen af københavnernes tid.



Nyboderhunde

Staffordshirehunde i procelæn. Se hundene i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.Staffordshirehunde i porcelæn, som disse to, stod fremme i de mere velstående Nyboderhjem, ligesom de gjorde det i andre søfartsbyer over det meste af Nordeuropa. Der findes efter sigende to tradtioner om hundenes funktion. Ifølge en tradition skulle hundenes hoveder vende mod hinanden. Den venstre hund kaldtes “hjertehunden” og havde til opgave at skærme kone og hjem og minde om manden, når han var til søs. Ifølge en anden tradition vendte man hundenes ansigter mod ruden, når manden var ude, og modsat når han var hjemme. Hundenes placering kunne så indikere for eventuelle elskere, om kysten var klar.


Familiealbum fra Ungdomshuset

Udsnit af portrætfoto af Fryd Frydendahl og Kajse Guldberg, 2007. Fotografiet kan ses i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum. Fryd Frydendahl og Kajsa Guldberg skabte i 2007 en rækker portrætter af unge med tilknytning til Ungdomshuset. Portrætterne viser Ungdomshuset som det så ud indefra i fællesskabet. De står i kontrast til de mange ensartede billeder med fokus på konflikt, der ellers præger den kollektive erindring om rydningen af Ungdomshuset. Med portrætterne får vi lov at tage del i de menneskelige relationer og den ungdomskultur, der prægede jagtvej 69 de sidste år og se en anden siden af en af Købehavns samtidshistories væsentlige begivenheder.

Du kan se hele portrætserien i udstillingen.

Jazzhus Montmartre

den amerikanske jazzmusiker Detxter Gorden i sin have i Valby. Se flere billeder fra det gamle Montmartre på Københavns Museum.Med åbningen af  Jazzhus Montmartre i 1959 fik det spirende jazzmiljø i København et eget sted. København blev en magnet for flere internationale jazzkunstnere, som flyttede til byen for at spille. Dexter Gordon, Ben Webster og Richard Boone var blandt dem, der udviklede den københavnske jazzscene og gjorde byen til en jazzhovedstad. På billedet ses Saxofonisten Dexter Gordon (1923-1990) som boede i København fra 1963-76. Han holdt af at omtale sig selv som Bengt Gordonson fra Valby og talte om København som Copenheaven. I 1976 vendte han dog tilbage til USA blandt andet fordi, som han sagde “Jeg gider ikke høre danske trommeslagere mere… Jeg har brug for New York timing… bam!... Jeg falder til, og jeg bliver ligeså kedelig som alle I andre danskere.”. Foto: Jørgen Bo.

Se filmklip fra Dexter Gordens koncert i Montmartre i 1969. Filmen er lavet i 1971 af Teit Jørgensen.

Læs om det nyåbnede Montmartre

 

Andre udstillingstemaer


Ankomster

Ønsket/uønsket

Kosmopolen København