Copenhagen Museum Home

Nørrebro Outreach


Nørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns Museum
Nørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns Museum
Nørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns Museum
Nørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns Museum
Nørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns MuseumNørrebro Outreach. Københavns Museum

Under Nørrebro Outreach havde Københavns Museum ansat 11 unge fra Nørrebro til at indsamle og skabe nyt materiale om en af Københavns mest omdiskuterede bydele.

Samarbejde med unge fra Nørrebro, december 2008 - december 2010

En af Københavns Museums ambitioner er at skabe dialog med de brugergrupper, som ikke oplever Københavns Museum som en relevant institution. Men museet vil mere end blot at række ud til nye målgrupper. Museet ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde og havde derfor fra slutningen af 2008 11 unge mellem 17 og 26 år med tilknytning til Nørrebro ansat på museet til at indsamle, dokumentere og undersøge historier om Nørrebro, som ikke fandtes på Københavns Museum. Deres historier, liv og syn på byen er nu bevaret for eftertiden.

Outreach på Nørrebro

Projektet "Nørrebro Bydelsprojekt - rummelighed og mangfoldighed i Københavns historie" var et led i museets igangværende arbejde med at inddrage borgerne i beskrivelsen af byens kulturer og kvarterer. De unge var engagerede i at indsamle og dokumentere deres bydels - Nørrebros - særtræk, dets styrker og svagheder, dets konfliktpunkter, dets samlingssteder, dets dynamik og forandring, dets hemmelige pladser og dets hellige pladser, officielle og uofficielle mindesmærker, dets håb og frygt. Det gjorde de eksempelvis ved at opsnuse bydelens afkroge med deres kamara og tage kontakt til beboerne, grupper og organisationer i lokalområdet. De unge arbejdede for at opmuntre de lokale i området til at bidrage med materiale i form af erindringer og fortællinger, breve, fotos og andre billeder og de fangede særlige begivenheder på video samt optog musik og sange. Projektet skabte på den måde fortællinger om Nørrebro for Nørrebros beboere af Nørrebros beboere selv.

Hvorfor Nørrebro?

Nørrebro er et område, hvor mange forskellige kulturer mødes, overlapper, deler sig og smelter sammen. I revner og sprækker af den officielle historie vokser nye, mere pluralistiske, mere globale, mere foranderlige identiteter og identifikationer op. Nørrebro er også et vækstbed for byens kulturer som helhed. Det er et af de områder i København, hvor det nye tager form, og hvor unge af alle baggrunde søger hen som del af en ny, kosmopolitisk orientering og identifikation. En central målsætning for Københavns Musuem var at vise et mere mangefacetteret billede af bydelen, end det der er hovedregelen i dag. Resultaterne af Nørrebroprojektets arbejde indgår nu i museets samlinger og udstillinger og bliver formidlet via den digitale billedplatform VÆGGEN. Herved ønsker museet at Nørrebroprojektets  undersøgelse af hvad, der holder et kvarter sammen og giver det identitet, bliver en varig del af Københavns selvbillede og selvforståelse.

Mangfoldighed i kulturarven

Formålet med projektet var blandt andet at berige formidlingen af kulturarven gennem borger- og brugergeneret indhold og at få borgere, der kan have oplevet sig som marginaliserede til at se sig inkluderede ved at deres historier bliver præsenteret som del af hovedstadens fælles kulturarv. Med projektet stræbte museet også efter at tegne et mere komplekst billede af Nørrebro, der kan koble mere positive associationer til bydelen og dermed give en følelses af større tryghed i området. Endelig var det også et mål, at de unge øgede deres følelse af selvværd, tilhørsforhold og engagement i forhold til København, gennem øget viden om og øget ansvar i forhold til Københavns kulturarv, nutid og fremtid.

Nørrebroprojektet modtog støtte fra Kulturarvstyrelsen og fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Se flere billeder og videoer fra Nørrebro Outreach på VÆGGEN

Se flere videoer på Københavns Museums Youtube-kanal

Læs om bydelsprojektet Se på Sydhavnen