Copenhagen Museum Home

Faner fra 1800-tallet er bevaret

Fire faner fra arbejderbevægelsens spæde opstart i anden halvdel af 1800-tallet er netop blevet restaureret

Faner med en særlig historie

Det helt særlige ved de fire faner, som Københavns Museum har restaureret, er, at de stammer fra ikke-socialistiske faglige og sociale organisationer for samfundets fattige. I 2008 bevilligede Kulturarvsstyrelsen midler til konservering af de fire faner fra Københavns Museums samling. 

Truede faner

Fanerne har ligget på magasin i mange år og var nedbrudte på grund af deres høje alder. Hver fane har tilmed sin egen komplicerede nedbrydnings-historik. Skidt, revner, manglende kanter, hårdhændet restaurering og afskalning af motiver var blot nogle af de forhold, der truede fanerne. En indsats for at stoppe nedbrydningen var nødvendig, hvis fanerne skulle bevares for eftertiden.

Tekstil-konservering

Arbejdet med gamle tekstiler forudsætter fagligt kendskab til forskellige nedbrydnings-typer og stor omhyggelighed. At vælge den rette behandling til konservering er en stor del af den korrekte behandling. Fibrene i stoffet er ofte så nedbrudte, at de knækker ved håndtering. Revner i stoffet kan let vokse sig større, men omvendt laver man nye huller, hvis man syr revner sammen. På den måde kan man let gøre stoffet endnu mere sårbart.  

Københavns Museum viste dem frem i festsalen i marts og april efter et omfattende konserveringsarbejde. Konserveringen blev foretaget af Bevaringscenter Øst, og fanerne har fået en individuel behandling, der sammen med korrekt opbevaring, kan sikre dem i mange år fremover.

Fanernes historie

I 1800-tallets anden halvdel var Danmark præget af store sociale og politiske forandringer. Livsvilkårene ændredes hastigt i takt med befolkningstilvækst, begyndende industrialisering og enevældens afskaffelse. Fattigdomsproblemet var i vækst og der var meget lidt hjælp at hente for de udsatte, for de gamle og for de sultne. Blandt den voksende klasse af fattige arbejdere ulmede utilfredsheden med den nye borgerlige samfundsorden.

Det var dog ikke alle arbejdere, der meldte sig under revolutionens røde faner. De fire konserverede faner dokumenterer at arbejderbevægelsen fra starten ikke udgjorde en samlet politisk bevægelse. Drømmen om det bedre liv havde ikke kun én politisk farve. Der foregik en kamp i - og omkring - arbejderbevægelsen imellem revolutionære socialistiske og national-konservative grupperinger.

Historien om de ikke-røde arbejderforeninger er i dag i fare for at blive glemt. Derfor var det vigtigt at få bragt fanerne til en tilstand, hvor de igen tåler at blive udstillet, så de kan indgå i den nationale fortælling om det moderne Danmarks tilblivelse.