Copenhagen Museum Home
Familier og børn
Pak din egen rejsekuffert, gå på opdagelse i en typisk trappeopgang i København. Udstillingen “At blive københavner” har sjove aktiviteter for børn og voksne, hvor man gerne må røre, føle, gætte og lege. Følg det særlige børnespor, hvor man kan lege sig frem til historierne om københavnerne og byens indvandre.
Station 1: Pak en kuffert
Gennem tiden er mennesker kommet til København af mange forskellige grunde. Nogle har pakket hele deres liv ned og nogle ankommer med en tom kuffert. I udstillingen kan børn og voksne prøve at pakke deres egen kuffert, som den vil have set ud, hvis man skulle flytte til København. Hvad vil du tage med dig, hvis du af lyst eller nød skulle flytte? Man kan også forestille sig, at man var en af de personer fra udstillingen og så pakke deres kuffert.
Station 2: Mad fra hele verden i København
Når mennesker flytter til nye byer flytter de ikke alene. Gennem tiden har Københavns indvandre bragt nye dufte, smage, billeder og ting med sig. Sammen har de skabt det København, vi kender i dag. I udstillingen kan man sætte sig tilrette ved et dækket bord og prøve om man kan kende det mad, der ligger på tallerkenen. Meget af de mad københavnerne spiser i dag har nemlig rejst lang for at komme til byen - også madvarer vi bruger hver eneste dag.
Station 3: På opdagelse i en trappeopgang i København
I Københavns mange opgange gemmer sig masser af hemmeligheder. Måske kender beboerne ikke hinanden, men alle følger de samme regler og love, handler i samme butikker, kører i samme busser og bruger de samme biografer. I udstillingen kan børn og voksne gå op opdagelse i en trappeopgang og få et blik ind i københavnernes liv og fællesskaber. Føl jer frem eller kig indenfor, og prøv om I kan gætte, hvilke fællesskaber, de forskellige mennesker er en del af.
Andre udstillingstemaer