Copenhagen Museum Home

Om udstillingen


Vajsenhusets Skole, 1908. I eftersommeren 1905 kom to små børn fra  De Vestindiske Øer til København som et led i det danske skolevæsens  plan om at uddanne børn fra øerne som lærere, så de med tiden kunne  rejse tilbage og undervise. Børnene Victor og Alberta blev optaget på  Det Kongelige Vajsenhus. Ingen af dem kom nogensinde tilbage til De  Vestindiske Øer, som i 1917 blev solgt til USA. Den mørke pige på  billedet er Alberta. Hun døde 16 år gammel af lungebetændelse.

Udstillingen “At blive københavner” fortæller historien om København som indvandringsby og opfordrer dig til at tale med om identiteter i storbyen. Igennem temaerne “Ankomster”, “Ønsket-Uønsket”, “Urbane fællesskaber” og “Kosmopolen København” inviterer vi på en kalejdoskopisk fortælling om byens fællesskaber, konflikter og hybride livsformer - set gennem indvandringens linse.

19. november 2010 - 31. december 2012

En ægte københavner er indvandrer

De fleste københavnere er ikke født i København. Vi kommer til byen, fordi vi er forelsket i dens gader og bygninger eller måske i nogle af indbyggerne. På jagt efter arbejde, uddannelse, venskaber, kærlighed eller en ny identitet. Nogle af os ender her, fordi det var dér fingeren standsede på globussen eller fordi det var den eneste mulighed. Men alle os der kommer, begynder hvad enten vi vil det eller ej at blive københavnere. Byens kvarterer bliver vores, vi knytter bånd og udvikler os selv og byen.

Indvandring og kulturudveksling har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i dens vækst og udvikling. Uden en kontinuerlig indvandring havde der næppe været et København og i hvert fald ikke en hovedstad af den størrelse, vi kender i dag. Københavns steder og lovgivning har fra byens tidligste begyndelse dannet rammen om udvekslingen af teknikker, moder og sprog. Sporene er stadig synlige mange steder i byen. Ikke mindst i byens arkitektur og københavnernes selvopfattelse.

Praktisk information

Udstillingen er åben hver dag kl. 10-17. Læs mere om priser, adresse m.m.

Omvisninger

En omvisning i udstillingen varer ca. en time og prisen er 500 kr. for grupper på maks. 25 personer. Bestil på telefon 33210771 eller på eller på sekr@bymuseum.dk
Læs mere om museets omvisninger 

Byvandring om indvandring i København

Læs mere om byvandringen “Indvandringens København”

Udstillingstemaer

Ankomster

Ønsket/uønsket

Kosmopolen København

Urbane Fællesskaber

Artikler

Læs artikel om indvandringen til København

Sponsorer

Udstillingen “At blive københavner” er støttet af Københavns Kommune og Bikubenfonden.

Københavns Kommune   Bikubenfonden