Copenhagen Museum Home

Samtidskunst i udstillingen


Hvordan bliver man københavner, hvem er den fremmede i byen og hvad er typisk københavnsk? Samtidskunsten har på humoristisk, poetisk og involverende vis undersøgt Københavns stærke fællesskaber, nye subkulturer, sære vaner og voldsomme konflikter.

I udstillingen “At blive københavner” kan du opleve værker af Jens Haaning, Colonel, Superflex, Nanna Debois Buhl, Fryd Frydendahl og Kajsa Guldberg og Malene Nors Tardrup. Gennem fotoværker, tegninger, happenings og gadekunst undersøger de på forskellig vis det at blive og være københavner. Kunstværkerne går på tværs af udstillingens fire temaer “Ankomster”, “Ønsket/uønsket”, “Urbane Fællesskaber” og “Kosmopolen København”.

Kunstværker fra udstillingen

 

Portraits of Danish male teens with Hip Hop attitude (2007)

Udsnit af værk af Daniel Svarre. Titel: Portraits of Danish male teens with Hip Hop attitude. Se værket på Københavns Museum i udstillingen "At blive københavner".Daniel Svarre har skabt en serie tegnede portrætter af drenge med hiphop beklædning og et barsk udtryk. Mod det barske ydre ser man de lukkede øjnene, der får mennesket bag den hårde attitude frem. Portrætterne er tegnet på en måde, der gør det vanskeligt at se hvilken hudfarve og oprindelse personerne har, og viser den sårbarhed og barnlighed, der ligger i de umiddelbart så hårde urbane fællesskaber. Samtidigt viser tegningerne den tværkulturelle fællesskabskultur, der i høj grad hersker i København. 

Se Daniel Svarres tegninger i udstillingstemaet “Urbane Fællesskaber”.

Se videointerview med Daniel Svarre.

Læs om Daniel Svarre

Replacement Migration

Malene Nors Tardrup har i serien, Replacement Migration, fotograferet en række europæere bosat i den arabiske verden og folk fra Mellemøsten, der har slået sig ned i Europa. I udstillingen kan du se de portrætter, der er relateret til København og danskere. Hvordan skaber en marrokaner sig et hjem i  København, og hvad sker der med ens identitet, når man vælger at bosætte sig i et nyt land? Billederne handler ikke om flygtninge eller asylansøgere, men om det, der sker, når man vælger at slå rødder et nyt sted og etablerer sig efter den.

Se Malene Nors Tardrups fotografier i udstillingstemaet “Kosmopolen København”.

Læs om Malene Nors Tardrup.

Immigrant Image Archive

Fotografi fra Immigrant Image Archive. Se flere fotos på Københavns Museum.Med på udstillingen er også kunstprojektet Immigrant Image Archive, der viser 6 fotos af Forouk Al Haffar fra hans rejse fra Beirut til København i 1965. Bag projektet står Chamber of Public Secrets - et netværk af kunstnere, kuratorer og kritiske tænkere, der engagerer sig i temaer som immigration, kolonialisme og ligestilling.

Se fotografier fra kunstprojektet Immigrant Image Archive i udstillingstemaet “Ankomster”.

Læs mere om Chamber of Public Secrets.

 

Arabic Jokes (1996)

Billede fra Jens Haanings værk "The Employees of Taxa 4x35". Hør om værket i byrummet i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum. Foto: Dorte Krogh.Udstillingen “At blive københavner” viser tre værker af Jens Haaning. Et af dem er værket “The Employees of Taxa 4x35”. Værket består af et antal ens klistermærker som bliver placeret i vinduerne af taxaerne fra firmaet Taxa 4x35 i København. På klistermærkerne ses flagene fra alle taxaselskabets ansattes fødelande. Medarbejderne er i 2010 født i følgende lande: Afghanistan, Albanien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina, Danmark, England, Frankrig, Ghana, Indien, Irak, Iran, Israel, Italien, Jordan, Kirgisistan, Libanon, Makedonien, Marokko, Norge, Pakistan, Sudan, Polen, Rusland, Jugoslavien, Slovakiet, Sverige, Syrien, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland og USA. Værket blev oprindeligt realiseret i forbindelse med udstillingen Taxa som fandt sted i København i 2000 og var organiseret af Navin Gallery, Bangkok og Onepercent, København og er nu blevet rerealiseret i forbindelse med udstillingen At blive københavner. De opmærksomme ville kunne spotte klistermærkerne i de københavnske taxaer fra 19. november 2010 til 20. marts 2011.

Læs om Jens Haaning.

Foreigners please don’t leave us alone with the danes (2002)

Superflex. Hør om værket i udstillingen "at blive københavner" på Københavns Museum.Superflex tog allerede i 2002 stilling til den højredrejning og fremmedfjendtlighed, der har fundet sted i europæisk politik ved at trykke det glade budskab “Foreigners please don’t leave us alone with the danes”. Opråbet blev trykt på t-shirts og plakater, der har siden hængt, i tilrettede versioner, på gaderne i mange af de byer, hvor kunstnergruppen har udstillet. Mange Københavnere kender plakaten fra Blågårdsgade hvor den endnu hænger i dag. Plakaten kan købes i museets butik.

Læs om Superflex.


Postcards - Tivoli (2006)

Udsnit af billede fra Nanna Debois Buhls video "Postcards - Tivoli". Se videon i udstillingen "At blive københavner" på Københavns Museum.Nanna Debois Buhls arbejde bygger på grundig research, og har gerne et historisk præg. I Filmen “Postcards - Tivoli” undersøger hun Tivolis arkitektoniske historie. Filmen bygger på en undren over forholdet mellem Tivoli som symbol på det virkelig Københavnske, ja nærmest det danske - og så den store mængde af orientalsk inspirerede bygninger som haven rummer. Buhl undres ligeledes over de mange lighedstræk med London og Paris forlystelsesparker fra samme periode. Er Tivoli virkelig så særlig dansk og Københavnsk, når alt kommer til alt?

Nanna Debois Buhls video kan ses i udstillingstemaet “Kosmopolen København”.

Læs om Nanna Debois Buhl.


The Race (2000)

Colonel

Den fransk/danske kunstner Colonel (Thierry Geoffroy) er også med på udstillingen med performanceværket The Race - et konkurrenceløb med for løbere med barnevogne omkring de københavnske søer. Han beskæftiger sig i sin kunst med temaer om at falde til som immigrant og kigger på danske traditioner, vaner og værdier med et blik udefra. I udstillingen kan man bl.a. se barnevognen og optagelserne fra løbet.

 

Se videoer fra Colonel.

 

 

Udstillingstemaer

 

Ankomster

Ønsket/uønsket

Kosmopolen København

Urbane Fællesskaber