Copenhagen Museum Home

Kælderfolk og rendestensregulativer

For 300 år siden håndterede borgerne deres affald og spildevand ved hjælp af rendestene. Etnolog og museumsinspektør Inger Wiene fortæller om brugen af rendesten i København og om de nye rendestensforordninger, der blev fastlagt i 1770 for at forhindre borgere i at falde i og blive syge af affaldskanalerne

Hvad er sammenhængen mellem rendesten og skrald?
I 1700-tallets København skulle beboerne i en gade sørge for, at gadeaffaldet var fejet sammen på bestemte tidspunkter hver dag. Derefter skulle husholdningsaffaldet lægges ovenpå, og så var det meningen, at det skulle afhentes af vognmændene. Men tit fik bunkerne lov at ligge så længe, at bunkerne blev spredt over hele gaden igen. Noget af det faldt i de dybe rendestene, der løb mellem fortov og gade. Der løb også spildevand fra husholdningerne og stalde ud i rendestenene - og naturligvis regnvand.

Hvad er den mest ulækre historie, du er stødt på i dit forskningsprojekt om rendesten? 

I kilderne kan man læse om de såkaldte “kælderfolk” og deres problemer med at komme af med latrinen. Mange mennesker boede i kældre, og tit hverken måtte eller kunne de benytte ejendommens latrinhus i gården. Derfor blev de nødt til at hælde urin og afføring direkte i rendestenen. Det var ikke så lidt, der blev hældt ud på denne måde, fordi mange af de soldater som København skulle huse især boede hos de fattige kælderfolk. Kælderrummene derfor var ret tæt befolkede.

Har vi stadig nogle af de gamle rendesten tilbage i København?

Før 1777 var rendestenene firkantede render med en dybde på op til 45 cm. I 1777 kom der en forordning om ny brolægning af byens gader: Rendestenene måtte ikke være så dybe som før, til gengæld skulle de være “knækkede” - altså have skrå sider. Desuden skulle faldet, dvs. hældningen, fremover udregnes præcist, sådan at spildevandet faktisk blev ledt ud i havnen og ikke bare fik lov at stå stille og rådne.

Et eksempel på de rendestene der blev anlagt efter 1777 kan ses i Absalonsgade, “museumsgaden”, men eksempler på de gamle dybe render findes ikke længere. De blev simpelthen forbudt. Mange samtidige kommentatorer skrev om, hvor farlige rendestenene var for fodgængerne, som kunne brække arme og ben, hvis de faldt i dem - udover at de blev meget beskidte og også kunne blive syge af kontakten med spildevandet. Desuden kørte mange hestevogne fast, når et hjul kørte i renden.

 

Læs mere om udstillingen SKRALD!

Har du spørgsmål til Inger om rendestensdebatten, er du velkommen til at skrive til hende på facebook-siden SKRALD! Gå på opdagelse i byens skidt og skrald

Læs interview med arkæolog Vivi Lena Andersen om at grave i 300 år gammelt skrald fra lossepladsen

Læs interview med konservator Nicole Rehné, der fortæller om at fryse skrald inden udstilling

Læs interview med leder af formidlingsenheden Camilla Mordhorst, der fortæller om idéen bag udstillingen SKRALD!