Copenhagen Museum Home
Forfatterskabet
Søren Kierkegaard blev født den 5. maj 1813 som den yngste af en søskendeflok på syv. Hans særegne opvækst i hjemmet på Nytorv var præget af faderens pietisme og tungsind. I 1830 blev han student og umiddelbart efter indskrevet ved Københavns Universitet for at studere teologi. Snart gled teologien dog i baggrunden til fordel for litteratur, teater, politik og filosofi – og et udsvævende liv, der delvis formede sig som et opgør med hjemmets strenge og mørke kristendomsopfattelse. Men efter et religiøst gennembrud i maj 1838 og faderens død i august gik han atter i lag med teologien for i juli 1840 at afslutte sin teologiske embedseksamen med udmærkelse.
To måneder senere forlovede han sig med den ni år yngre Regine Olsen. Men da han “religieust forstaaet, allerede tidligt som Barn var forlovet” til Gud, kunne han ikke gifte sig med hende. Efter tretten intensive og stormfulde måneder brød han forlovelsen i oktober 1841. Det ulykkelige kærlighedsforhold satte sig dybe spor i resten af hans liv og satte ham i gang som forfatter med “Enten-Eller” og “To opbyggelige Taler” i 1843. Hans filosofiske, psykologiske, religiøse og kristelige forfatterskab, der består af ca. fyrre titler, falder i to faser: 1843-46 og 1847-51. Foruden “Enten-Eller” og en række opbyggelige taler tæller den første fase titler som: “Frygt og Bæven”, “Begrebet Angest”, “Philosophiske Smuler”, “Stadier paa Livets Vei” og “Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift”, der udgør vendepunktet mellem de to faser.
Den anden, kristelige, fase består af værker som: “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand”, “Kjerlighedens Gjerninger”, “Christelige Taler”, “Sygdommen til Døden” og “Indøvelse i Christendom” samt “To Taler ved Altergangen om Fredagen”, der afslutter det egentlige forfatterskab. I dette forfatterskab beskriver han tilværelsens forskellige muligheder, især dens tre hovedstadier, som han kalder “Existens-Sphærer”, det æstetiske, det etiske og det religiøse, idet han påviser deres utilstrækkelighed i forhold til det sande kristelige. Mennesket bliver først et autentisk selv ved at forholde sig til Gud som skabt af ham. Og det bliver først et sandt selv ved at bekende sig til Kristus og få sin skyld tilgivet af ham. Men “foruden at bekjende Christus, fordres der ogsaa at handle christeligt”. Derfor er sandheden altid en sandhed i handling, ligesom troen altid er en tro i gerninger. Søren Kierkegaard forstod sig selv som religiøs forfatter med den opgave “at fremstille Christendommen”. Han ville “rense Luften”, have alle sansebedragene og alt hykleriet skrællet af, og trænge tilbage til “det Nye Testamentes Christendom”.
På den baggrund gik han til angreb på den officielle kristendomsforkyndelse og de kirkelige autoriteter. Han indledte sin kirkekamp, et lynende tordenvejr, i slutningen af 1854 med en række artikler i avisen “Fædrelandet” og førte den videre med stor skarphed, radikalitet og journalistisk tæft i flyveskrifterne “Øieblikket” nr. 1-9. I oktober 1855 faldt han om på gaden, syg og udbrændt; han blev ført til Frederiks Hospital, hvor han døde den 11. november.
Værker
Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.
Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1-2, 1843.
To opbyggelige Taler, 1843.
Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.
Tre opbyggelige Taler, 1843.
Fire opbyggelige Taler, 1843.
Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.
To opbyggelige Taler, 1844.
Tre opbyggelige Taler, 1844.
Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.
Fire opbyggelige Taler, 1844.
Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.
Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie", udgiven af J. L. Heiberg, 1846.
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.
Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
Christelige Taler, 1848.
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.
Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
"Ypperstepræsten" - "Tolderen" - "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849.
Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af S. Kierkegaard, 1850.
En opbyggelig Tale, 1850.
To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.
Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.
Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.
Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.
Øieblikket nr.1-10, 1855
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.
Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851-52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.
Bogen om Adler skrevet 1846-47. Udgivet efter S.K.s død i 1916.