Copenhagen Museum Home

VÆGGEN
VÆGGEN er Københavns Museums nyeste formidlingsprojekt, der placerer fortællingerne om byen midt i byen. På en 12 meter lang interaktiv multitouch skærm kan du lade dig suge ind i et gigantisk billedunivers, og vække fortidens og nutidens København til live. Men du kan også selv være med til at fortælle om København ved at uploade dine egne billeder af byen til VÆGGEN. VÆGGEN på Kongens Nytorv har åbent hver dag kl. 7 - 23.
Hvad er VÆGGEN?
VÆGGEN er en 12 meter lang og 2 meter høj interaktiv VÆG af lysende plasmaskærme, der kan opleves udendørs på forskellige pladser ved udgravningerne til den nye Metrocityring - lige nu på Kongens Nytorv i København.

Hvor står VÆGGEN?
Du kan opleve VÆGGEN ved udgravningerne til den nye Metro cityring på Kongens Nytorv.
Nyt glas på VÆGGEN

Har du været en tur forbi Kongens Nytorv for nylig har du måske set, at gardinerne foran VÆGGEN er taget ned. Skærmene på VÆGGEN har fået nye glas, som er langt mindre lysfølsomme, og som gør det endnu lettere og sjovere at bruge VÆGGEN. Kig selv forbi og prøv!