Copenhagen Museum Home
Vinderen af fotokonkurrencen er fundet!

Vinderen af fotokonkurrence “Københavner” er fundet. Indtil 22. juni kunne du uploade dine bud til VÆGGEN og deltage i Copenhagen Photo Festival og Københavns Museums årlige fotokonkurrencen. Dommerne Nicky Bonne og Sarah Giersing er nu efter mange overvejelser klar med deres dom.
Et tidløst vinderbillede
Vinderen blev et fotografi taget af brugeren ‘bobby’ på Københavns Hovedbanegård. Dommerne begrunder deres valg: “Vinderbilledet er meget stemningsfyldt, og tidløst. Det kunne være et 50 år gammelt billede fra Gare Du Nord i Paris. Alligevel er man ikke i tvivl om, at det er Københavns gamle hovedbanegård, kvinden bevæger sig igennem. Der ligger mange fine fortællinger gemt i billedet, om både ensomhed og æstetik. Personerne i baggrunden fremstår som skygger. Glemte skæbner man ikke ser i forbi farten.”
Teknisk stærk to’er
Der er kommet mange gode bidrag til konkurrencen og vinderbilledet endte forrest i feltet skarpt forfulgt af nummer to, taget af ‘maherdk’ som dommerne beskriver som et af de teknisk stærkeste i konkurrencen: “Dette billede er klart et af de tekniske stærkeste i konkurrencen, og det er marginaler der afholder det fra at indtage førstepladsen. Det giver associationer til Hemmingway, og det viser både visdom og lidelse i det aldrende ansigt. Et klassisk smukt portræt af en karakterfyldt københavner.”

En intens og dynamisk tredjeplads
Også tredjepladsen indtages af et spektakulært billede. Det er taget af ‘jeppe_kuld@hotmail.com.’ Dommerne siger: “Et billede der pumper af energi! Landskamp, sammenhold, Kongens Have… Meget intenst og vedkommende for de fleste københavnere.”

Hovedgevinst: Spejreflekskamera fra Canon
Vinderen modtager et Canon spejlreflekskamera model EOS 600D, doneret af Canon. Herudover vinder alle tre en flot fotobog fra Sumo og et kataloget fra årets Copenhagen Photo Festival samt 4 fribilletter til Københavns Museum.
Alle bidrag til konkurrencen kan se på VÆGGEN, der for tiden står på Frederiksberg Runddel.
Læs mere Copenhagen Photo Festival
