Copenhagen Museum Home
Kulturmiljø

København er en by, hvor bygninger, husmure og gader fra forskellige tider står side om side. En moderne bygning i glas og stål kan ses klods op ad et lille byhus fra 1700-tallet, et arbejderhjem kan ligge ved siden af et palæ, og en gammel skorsten kan gemme sig bag en ny boligblok.
Dokumentation af Københavns kulturmiljø
Denne rigdom i bygningskultur viser, at København har været befolket af mange forskellige mennesker de sidste 1000 år. Med øje for byens særegne kulturmiljøer og værdier, og ønsket om at værne om og fremme en by præget af mangfoldighed, har Københavns Museum ansvar for rådgivning i forhold til bevaring af byens bygninger. Derudover skal museet fotografere de bygninger, som besluttes nedrevet, så byens historie og udvikling bliver dokumenteret.