Copenhagen Museum Home
Antikvarisk enhed
Se oversigt over medarbejdere i Antikvarisk enhed
Københavns Museums antikvariske enhed har til opgave at belyse og sikre Københavns historie gennem undersøgelser, bevaring og forskning. Fra spor fra jægerstenalderen til nutiden. Alt, der fortæller om kulturhistorien har interesse.
I forbindelse med planer og vurderinger, der vedrører den faste kulturarv samarbejder enheden med Københavns og Frederiksberg kommuner. Med fast kulturarv menes både eksisterende bygninger, kulturmiljøer og fortidsminder samt de fortidsminder, der er skjult under jorden.
Konkret udfører antikvarisk enhed på Københavns Museum dokumentation af historisk betydningsfulde bygninger, som skal rives ned, deltager i kommunens planlægningsarbejde gennem at udpege kulturhistorisk fortællende miljøer og bygninger samt udfører arkæologiske undersøgelser. Dokumentationsmaterialet og de arkæologiske fund bevares på museet.
Antikvarisk enhed er opdelt i to afdelinger: Kulturmiljø og Arkæologi.
Kulturmiljø
Når København og Frederiksberg kommuner udarbejder lokalplaner og kommuneplaner har Københavns Museum til opgave at redegøre for tilstedeværelsen af eventuelt kulturhistorisk betydningsfulde kulturmiljøer og/eller bygninger. Redegørelsen og indstillingen foretages på baggrund af arkivundersøgelser samt besigtigelser. Museet modtager desuden lister over verserende byggesager. Sagerne gennemgås før nedrivninger og ombygninger af kulturhistoriske bygninger. Når der skal ændres eller nedrives sådanne bygninger foretager museet en dokumentation. Denne udføres dels ved besigtigelse og fotodokumentation samt ved arkivalsk undersøgelse. Hermed bevarer museet oplysninger om fortidens fortællende bygningskultur.
Beskrivelser af bygninger og kulturmiljøer
Begge kommuner fik i 1990erne udarbejdet kommune/bydelsatlas. Her benyttedes SAVE-metoden til at karaktergive bygninger på en skala fra 1 til 9. Indeholdt i karakteren er både arkitektonisk og kulturhistorisk vurdering. I forbindelse med en ny registrering i udvalgte områder (områder der skulle have kvarterløft) indledte Center for Bydesign og Københavns Museum i 2005 et samarbejde, som tager højde for de problemer, der kan være ved den oprindelige metode, nemlig at den endelige karakter ikke fortæller, hvad der var særligt betydningsfuldt ved en given bygning. Den nye metode har således adskilt arkitektur fra kulturhistorie, som så beskrives selvstændigt. Desuden tages også højde for, at bygninger kan være interessante i sig selv eller som en del af et sammenhængende kulturmiljø. De betydningsfulde træk beskrives og der gives et sammenhængende kulturhistorisk rids af hele det registrerede område. Den kulturhistoriske registrering foretages med baggrund i arkivarbejde og besigtigelse. Metoden har vist sig særdeles velegnet som baggrundsviden i forbindelse med kommunernes byplanlægning. Københavns Museum udfører gerne rekvireret registreringsarbejde for andre kommuner, institutioner og private.
Spørgsmål og foredrag
Museet besvarer naturligvis forespørgsler vedrørende den faste kulturarv og historisk topografiske spørgsmål. Desuden kan vi efter aftale holde foredrag indenfor emnet.
Læs mere om Kulturmijø.
Arkæologi
Københavns Museum har det arkæologiske ansvar for København og Frederiksberg kommuner. Det betyder, at museet inddrages, når der foretages høringer i forbindelse med lokalplaner, kommuneplaner mv. Her tager museet stilling til den aktuelle udvikling i kommunerne og vurderer løbende muligheden for, at fortidsminder bliver berørt.
For bygherrer
Private kan også nyde godt af museets ekspertise. I forbindelse med ejendomshandler kan potentielle købere henvende sig til museet og få afklaret, om planlagte arbejder berører fortidsminder. Dermed kan det tidligt i processen afklares, om arkæologiske undersøgelser bliver nødvendige, og den kommende bygherre kan tilrettelægge sit arbejde derefter.
Alle bygherrer kan henvende sig til museet og bede museet give en udtalelse om muligheden for tilstedeværelsen af fortidsminder på en grund. Museet baserer i første omgang udtalelsen på en arkivalsk kontrol af det berørte område.
Museet kan dernæst anbefale, at der foretages en forundersøgelse på arealet. Dette er frivilligt for bygherre. Fordelen for bygherre er, at tilstedeværelsen af fortidsminder afklares, og arbejdet undgås standset ved fremkomsten af ukendte arkæologiske levn.
I det hele taget er en tidlig dialog mellem bygherre og museet en fordel. Bygherre finder ud af, om der skal foretages arkæologiske undersøgelser på matriklen og vælger enten at ændre sine arbejder for at undgå fortidsminderne eller anmode museet om at iværksætte arkæologiske undersøgelser. Dette bør gøres i god tid forud for anlægsarbejdets start, således at anlægsarbejdet ikke sænkes. På den måde bliver de arkæologiske levn undersøgt, og bygherre kan fuldføre sit projekt.
Læs mere om Københavns Museums aktuelle arkæologiske udgravninger.