Københavns Museum ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv.

Det er Københavns Museums opgave at skabe, bevare og formidle kulturhistorisk indsigt hovedstaden gennem tiderne. Museet gennemfører i disse år en række store arkæologiske undersøgelser både i forbindelse med etableringen af Metro Cityringen og museets generelle varetagelse det arkæologiske ansvar for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Det opslåede barselsvikariat vedrører museet arkæologiske undersøgelse på Kgs. Nytorv.

Kvalifikationer:

• Uddannelse på minimum kandidat-niveau i forhistorisk arkæologi eller middelalderarkæologi.
• Solidt kendskab til arkæologisk kapitel 8-arbejde.
• Erfaring fra ledende eller koordinerende roller på byarkæologiske udgravninger med kompleks stratigrafi, samt rapportskrivning.
• Struktureret og systematisk med gode samarbejdsevner både indadtil og udadtil.
• Erfaring fra arbejde med registreringssystemet Intrasis.

Som ansat på Københavns Museum kommer du til at arbejde i et internationalt miljø, og det forudsættes derfor at du behersker engelsk i skrift og tale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Den opslåede stilling er et fuldtids barselsvikariat af 6 måneders varighed med ansættelse fra 1. april 2012.  

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til antikvarisk leder Søren Bak-Jensen på sbj@kff.kk.dk eller på 6024 9249.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2012, kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.

Ansøgning med relevante bilag mærket “Barselsvikar udgravningsansvarlig” sendes til sbj@kff.kk.dk

Hent stillingsopslaget på pdf

Københavns Museum ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv.

Det er Københavns Museums opgave at skabe, bevare og formidle kulturhistorisk indsigt hovedstaden gennem tiderne. Museet gennemfører i disse år en række store arkæologiske undersøgelser både i forbindelse med etableringen af Metro Cityringen og museets generelle varetagelse det arkæologiske ansvar for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Kvalifikationer:

• uddannelse på minimum bachelor-niveau i forhistorisk arkæologi eller middelalderarkæologi
• solidt kendskab til arkæologisk feltarbejde
• erfaring fra byarkæologiske udgravninger med kompleks stratigrafi, samt rapportskrivning
• struktureret og systematisk med gode samarbejdsevner
• erfaring fra arbejde med totalstation, GPS samt digitale registreringssystemer som Intrasis.

Som ansat på Københavns Museum kommer du til at arbejde i et internationalt miljø, og det forudsættes derfor at du behersker engelsk i skrift og tale. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Den opslåede stilling er et fuldtids barselsvikariat af seks måneders varighed med ansættelse 1. maj 2012. 

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Hoda El-Sharnouby på hodael@kff.kk.dk eller på 2759 5759.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2012, kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

Ansøgning med relevante bilag mærket “Barselsvikar arkæolog” sendes til hodael@kff.kk.dk


Hent stillingsopslaget som pdf

Københavns Museum ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv.

Det er Københavns Museums opgave at skabe, bevare og formidle kulturhistorisk indsigt hovedstaden gennem tiderne. Museet gennemfører i disse år en række store arkæologiske undersøgelser både i forbindelse med etableringen af Metro Cityringen og museets generelle varetagelse det arkæologiske ansvar for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Kvalifikationer:

• uddannelse på minimum bachelor-niveau i forhistorisk arkæologi eller middelalderarkæologi
• solidt kendskab til arkæologisk feltarbejde
• erfaring fra byarkæologiske udgravninger med kompleks stratigrafi, samt rapportskrivning
• struktureret og systematisk med gode samarbejdsevner
• erfaring fra arbejde med totalstation, GPS samt digitale registreringssystemer som Intrasis.

Som ansat på Københavns Museum kommer du til at arbejde i et internationalt miljø, og det forudsættes derfor at du behersker engelsk i skrift og tale. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Den opslåede stilling er et fuldtids barselsvikariat af seks måneders varighed med ansættelse 1. marts 2012.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Hoda El-Sharnouby på hodael@kff.kk.dk eller på 2759 5759.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2012, kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

Ansøgning med relevante bilag mærket “Barselsvikar arkæolog” sendes til hodael@kff.kk.dk


Hent stillingsopslaget som pdf

Billedarkivet på Københavns Museum gemmer tusindvis af unikke historiske billeder taget af Helmer Lund Hansen, som var pressefotograf i 1950’erne. Helmer Lund Hansen havde et helt særligt øje for dans og ungdomskultur og nu kommer der nyt liv i billederne.

Kulturarvstyrelsen har nemlig givet midler til, at billederne bliver digitaliseret, blandt andet fordi de skal bruges i en ny udstilling, som åbner på Københavns Museum i september 2012.    

Læs mere om de digitale projekter Kulturarvstyrelsen har støttet  

Mads er 18 år og går i 2. G på Københavns Åbne Gymnasium. Han bor i Havebyen Mozart og vil fremvise Sydhavnen ucensureret

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

For mig er Sydhavn en lille lokal oase skjult inde i en storby, hvor folk stadig hilser og smiler til hinanden i forbifarten, men samtidig også et sted med sociale og økonomiske skel.


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Sydhavnen er en overset bydel, der fortjener mere fokus blandt den almene københavnere, så de også kan se den lille oase


Hvad er din rolle i projektet?

Min rolle er at vise et ucensureret Sydhavn, hvor man netop kan se den mangfoldighed, som Sydhavnen byder på, fra lokale fodboldkampe til multinationale selskaber.

My er 19 år gammel. Hun går i 3. G på Københavns Åbne Gymnasium og bor i Haveforeningen Frederikshøj. Hun vil gerne vise, hvilken diamant Sydhavnen i virkeligheden er

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavnen jeg kender er et fredeligt sted med rart og venligt miljø, et sted, hvor “alle” kender hinanden, dog er det også en udsat bydel, forstået på den måde at her lever mange misbrugere og folk, der ikke har det godt.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, da det er en bydel, man ikke kender meget til. Det er vigtigt at prøve at gøre Sydhavnen til en del af det yderligere Storkøbenhavn og gøre op med fordommene man har om området  

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle i projektet er at vise de skjulte kvaliteter Sydhavnen har at byde på, som ellers kun sydhavnere kender og få frem, hvilken diamant Sydhavnen i virkeligheden er.

Adam er 21 år og læser til laborant. Han er vokset op i Sydhavnen og vil arbejde for, at flere ser hans bydel som en del af København

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Jamen Sydhavnen for mig er et fedt og fredeligt sted at bo i. Sydhavn er nu delt op i hvad jeg vil kalde det - “Helvede/Paradis”. Helvede er de gamle bygninger inde centralt i Sydhavnen, hvorimod Paradiset der befinder vi os ude ved de helt nye byggerier ved Sluseholmen og Tegholmen. Jeg bor inde i “Helvedet”, og når jeg nu fordeler det op på denne metaforiske måde, så er det ikke ment som noget dårligt. Tværtimod det modsatte! Jeg elsker at bo her, og her færdes søde og rare mennesker - lige fra ung til gammel. 


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, fordi jeg føler, at vi ikke helt er en del af Københavns-området. Ment på den måde, at vi ikke er så velkendte som Nørrebro, Vesterbro, Østerbro etc.. Og derfor så synes jeg, at det er på tide at Vi viser folk udefra, hvordan Sydhavnen er, og hvordan det er at bo her. Specielt nu hvor de er igang med at forstørre Sydhavnen.


Hvad er din særlige rolle i projeket?

Min rolle i projektet har et overordnet mål… nemlig at sælge Sydhavn! Jeg vil yde det maksimale, jeg nu kan for at få det bedst mulige udbytte af det. Derud over er det også vigtigt at jeg får en hel ny tilgang til Sydhavnen via billeder,og en forståelse af, hvordan Sydhavn har været før i tiden.

Til slut, håber jeg at jeg kan være med til at bidrage med det, jeg har at byde med og få samlet alle vores idéer, så vi sammen kan se tilbage på vores “eventyr” med et BREDT smil! Og ikke at glemme - at få en fed oplevelse ud af det her… det er jo trods alt min by vi snakker om.

Tina er 18 år og går i 3. G på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Hun har boet i Sydhavnen hele sit liv og vil med sine fotografier vise bydelens alsidighed og udfordre de negative fordomme 

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

For mig kan Sydhavnen beskrives på mange forskellige måder - både når det kommer til beboerne og deres baggrund, fællesskabet og initiativerne i byen, de faciliteter der tages i brug, og ikke mindst de forskellige områder rundt omkring i hele Sydhavnen. Kombinationen af støj og stilhed, ældre og unge, gammelt og nyt og park og havn gør byen til et behageligt og dejligt sted at være bosat i. Så kort sagt er alsidigheden kendetegnende for Sydhavnen, og dette skal det blive ved med at være.  


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Et af målene for dette projekt er at gøre Sydhavnen mere synlig. De fleste af os i projektet føler, at mange udefra har forskellige fordomme om Sydhavnen, og desværre er de fleste af dem negative. Disse mennesker er tit uvidende om, hvem der bor herude, og hvordan fællesskabet blandt beboerne gør Sydhavnen til et bedre sted at være. Derfor vil vi, som sagt, meget gerne gøre Sydhavnen mere synlig, så mennesker udefra kan få et andet billede af byen, end det de måske har nu. Dette håber vi 8 unge fra byen at kunne fortælle og viderebringe gennem fotografier.  


Hvad er din rolle i projektet?

Ved hjælp af de fotografier jeg får taget, er mit personlige mål at kunne vise forskellige sider af Sydhavnen, som mange højst sandsynligt ikke har set før. På denne måde håber jeg på, at kunne ændre nogle af de negative fordomme nogle har, til noget positivt. Det faktum, at jeg har boet i Sydhavnen hele mit liv, håber jeg på at kunne få gavn af i forhold til kendskabet til byen. Nogle af os har boet i Sydhavnen hele vores liv, hvorimod andre næsten lige er flyttet til byen. Dette gør, at vi får forskellige synsvinkler og ikke mindst forskellige tolkninger af byen, hvilket jeg håber kan udmønte sig til det bedste resultat.

Ilias er 19 år og vokset op i Sydhavnen. Han læser offentlig administration og vil gerne vise, at Sydhavnen ikke er en drankerby men har en stor historie

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Den Sydhavn jeg er vokset op i, og som jeg kender er området omrking Mozartsplads, altså “karréområderne” som strækker sig fra Scandiagade hen til P. Knudsensgade. I dette område er der 15 boligblokke, eller som de bliver kaldt; karré.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtig at reklamere for Sydhavnen på en positiv måde, så vi kan få byen ind på kortet. Mange mennesker i København ved ikke helt, hvad Sydhavnen er og hvad den står for. Mange tror at Sydhavnen bare er en “drankerby”, hvor der bare bor fattige og narkomaner. Alle disse mennesker, som tror det, skal vide at Sydhavnen er en by med en stor historie, og det er det, som vi skal arbejde med. 

Hvad er din rolle i projektet?

Det er at vise, hvad Sydhavnen er og fremhæve det så meget som muligt - “overdrivelse fremmer forståelsen”! Så mon ikke jeg skal overdrive lidt med, hvad Sydhavnen er så folk måske åbner øjne for bydelen?

Nickey er 23 år og bor i SV’s bådehavn. Han vil gerne udforske Sydhavnens uslebne sider og mangfoldighed af skæve eksistenser

Hvordan er det Sydhavnen, du kender? 

Det Sydhavnen jeg kender er nyopdaget, jeg er tilflytter til SV og er blevet fænget af bydelens råhed og afvigen fra normaliteterne.


Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Jeg synes, det vigtig at se på sydhavnen netop, fordi den har så mange elemter i sig og er så menneskelig, som noget kan være. Folk er reelle her, og der er fyldt med mennesker af alle støbninger. Som et blad, der ikk’ er blevet vendt om endnu, ku’ man se det som, for der er ikke kommet den samme udvaskning som på Nørrebro eller Vesterbro, der alle er blevet “hip” nu til dags.


Hvad er din særlige rolle i projektet?

Jeg tror min rolle vil være at dykke ned og dyrke de uslebne sider af Sydhavnen og komme ind på livet af nogle af de skæve eksistenser, finde mere af den mangfoldighed, jeg har oplevet.

Sandra er 23 år, læser til sygeplejerske og bor i det nye byggeri på Sluseholmen. Hun vil gerne se på forskelle og ligheder mellem de nye og de gamle områder i Sydhavnen

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavn jeg kender er et sted med plads til alle. Nyt og gammelt er blandet. Tæt på bycentrum og samtidig tilstrækkeligt langt “ude” til, at vi har store grønne områder som tippen og ligger lige ud til vandet.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Det er vigtigt at se på Sydhavnen, fordi der er mange fordomme om området, som ikke stemmer, men også fordi der er mange steder i Sydhavnen som fortjener at komme frem i lyset. Der er ligheder og forskelligheder på de gamle og de nye områder i sydhavnen, som er værd at finde frem. Men ikke mindst er der mange aktivitetsmuligheder i Sydhavnen.

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle i projektet vil specielt være at se på de ligheder og forskelle som findes i de gamle og de nye områder af Sydhavnen. Jeg vil også have fokus på alle de aktiviteter, som der er plads til og mulighed for at finde i Sydhavnen.

Sarah er 22 år gammel og læser Afrikastudier på Københavns Universitet. Hun er ny både i København og i Sydhavnen og vil bidrage til projektet med sit tilflytterperspektiv

Hvordan er det Sydhavnen, du kender?

Det Sydhavn jeg kender er et diverse sted med mange forskellige mennesker. Det er et levende sted hvor folk er ude at gå, at snakke sammen, at handle, at hygge - så man altid føler sig tryg. Men det er også eT sted, som kan være svært at lære at kende, og som har helt sikkert har nogle gemte historier.

Hvorfor er det vigtigt at se på Sydhavnen?

Som sagt i projektbeskrivelsen, er Sydhavn et overset område i København. Mange gange har jeg sagt til andre, at jeg bor i Sydhavn og set en meget hurtigt spørgsmålstegn på deres ansigter, før det så sætter ind, hvor det er. Især hvis man er ny i København, så er det svært at kende Sydhavn og det er i hvert fald ikke et af de første steder folk hører om og genkender. Det synes jeg er en skam, fordi der er mange fordele ved at bo i Sydhavnen og jeg, som også er ny i området, er sikker på, at der er nogle rigtige gode historier som København bør kende til!   

Hvad er din særlige rolle i projektet?

Min rolle kan nok beskrives som “tilflytterrollen.” Selvom jeg har kendt til området i flere år, er jeg er ny i Sydhavnen som fastboende. Jeg kan sætte mig ind i andre Københavneres perspektiv, som ikke kender så meget til Sydhavnen, og så se med friske øjne på de ting, som man ser, når man første ankommer. Det synes jeg er vigtigt at tage med sammen med perspektiver fra dem, der  f.eks er vokset op her, for så kan man få en bedre forståelse af, hvordan andre ser på Sydhavnen, og hvordan vi synes man skal se på Sydhavnen.

Hør Hanna Dahlström, udgravningsleder på Rådhuspladsen, fortælle om de nyeste fund fra 1600-tallets København.

Læs mere om Københavns Museums udgravninger

Hvordan skal eftertiden huske nutiden - med hvilke fotos og hvilken tekst? Hvad er særlig københavnsk? Og hvor er de vigtigste steder i byen? Det er nogle af de spørgsmål to 1.g klasser fra Ørestad Gymnasium giver deres bud på i en række helt korte film.

Samarbejde mellem museet og gymnasiet

Københavns Museum har i samarbejde med 1.g klassernes historielærere planlagt et tre ugers forløb til elevernes første historietimer i gymnasiet. I forløbet skal eleverne dokumentere deres syn på byen gennem små film og fotos.

I løbet af de tre uger besøger Københavns Museum gymnasieklasserne for at introducere og lægge op til en diskussion af København som storby og København som kulturarv. Og gymnasieklasserne besøger museet for at snakke om formidlingsgreb og -teknikker. Gennem elevernes arbejde med digitale produktioner trænes eleverne til skærpe deres blik for både at kunne arbejde kildekritisk og til at arbejde med den subjektive historie som en del af en fælles historiefortælling om byen.

Flere stemmer i historien

De film eleverne producerer uploades til VÆGGEN og eleverne får på den måde plads i historiefortællingen med stemmer, som vil være i fortsat dialog om byens fortid, nutid og fremtid. Eleverne bliver på den måde medproducenter af fremtidens københavnske kulturarv. Samtidig får Københavns Museum og københavnerne et unikt indblik i de unges København, hvordan de tænker, forstår og bruger byen og deres lokalområder. Projektet sætter fokus på Københavns kulturarv som værdi- og identitetsskabende element, der er med til at definere os selv som individ, gruppe eller kultur.

Samarbejdet er støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje.

Læs mere om Københavns Museum undervisningstilbud

Besøg VÆGGEN

Københavns Museum har ansat otte unge til at dokumentere Sydhavnens særtræk

Sydhavnen er på én gang både overset og omgærdet af fordomme. Derfor har Københavns Museum ansat otte unge sydhavnere til at dokumentere og formidle bydelens nuancer. Ved at ansætte medarbejdere fra både Sluseholmens nybyggeri, de lokale haveforeninger og det almennyttige boligbyggeri håber Københavns Museum at få indsamlet meget forskellige historier om at være ung i en bydel, de fleste andre københavnere kun kører igennem.

Oplæring i reportage og indsamling

Frem til juni 2012 skal de nye medarbejdere i samarbejde med kunstneren Laura Winge arbejde med fotografisk reportage, redigering og formidling. Samtidig får medarbejdere en introduktion til det museumsarbejde, der har med indsamling at gøre. Deres opgave handler nemlig om at bidrage til museets nutidssamling med lokale og personlige historier, som kun de har adgang til.

Sydhavnsmedarbejdernes billeder uploades løbende til Københavns Museums digitale billedplatform, VÆGGEN, og processen kan følges på museets hjemmeside og på facebook. I juni fejrer museet projektet med en udstilling af sydhavnsmedarbejdernes billeder på VÆGGEN.

Kulturarven skal være for alle

Københavns Museum har som ambition at gøre kulturarvsarbejdet til noget, der vedrører alle byens borgere. Derfor er det en mærkesag for museet at inddrage københavnere, der ikke ligner museets øvrige ansatte og traditionelle brugere i indsamlingen og beskrivelsen af storbyens nutidskultur. I 2008-2010 ansatte museet unge fra Nørrebro til at formidle historierne i deres bydel, og københavnere og besøgende i storbyen kan bidrage til museets samling med deres egne københavnerhistorier ved at uploade billeder på VÆGGEN.

Historien ændrer sig alt efter, hvem der betragter den her og nu, og ved at sætte en bydel som Sydhavnen i et flerstemmigt nutidsperspektiv får Københavns Museum også mulighed for at se sine historiske sydhavnsgenstande i en ny sammenhæng.

Læs mere om de nyansatte sydhavnsmedarbejdere

Besøg VÆGGEN

Følg med på projektets facebookside

Læs mere om outreach-projektet på Nørrebro

Læs mere om Københavns Museums opgave og vision

Da Kina kom til København

Da Asiatisk Kompagni blev oprettet i København i 1732, begyndte importen af varer fra det eksotiske land, og det kinesiske porcelæn blev hurtigt et statussymbol.

I litteraturen og i udstillinger er fokus ofte rettet mod det fine, specialproducerede porcelæn, men fund fra 14 udgravninger i Frederiksstadens 1700-tals lossepladser viser, at der i København også har været brugt masseproduceret porcelæn. Det peger på, at også middelklassen har kunnet invitere til te skænket i kinesiske kopper.

I undersøgelsen sammenligner forskerne jordfundene fra lossepladsen med det skriftlige kildemateriale fra samme tid. Dermed vil der tegne sig et nuanceret billede af, hvor udbredt porcelænet var og hvordan det er blevet behandlet, inden det til sidst er blevet kasseret og kørt væk.

“Made in China til københavnerne - en undersøgelse af karakteren og forbruget af kinesisk porcelæn i 1700-tallets København ud fra arkæologiske fund og skriftlige kilder” er blevet bevilget 210.000 kroner

Kierkegaard, tingene og kærligheden

De nye midler fra Kulturarvsstyrelsen muliggør, at Københavns Museum i samarbejde med Søren Kierkegaard Forskningscentret, Københavns Universitet, udvikler og øger sin viden om museets Kierkegaard-samling ved at sætte samlingens genstande i forhold til Kierkegaards liv og værk. Dette specifikke udgangspunkt i den materielle kultur er en forholdsvis uudforsket dimension omkring Søren Kierkegaard.

Genstandene er afsæt for at se på forskellige aspekter af Søren Kierkegaards differentierede kærlighedsbegreber. Med kærlighed som et
strukturerende tema trækkes der i undersøgelsen tråde gennem hele forfatterskabet. De enkelte genstande omsluttes med tolkninger af de tanker om kærlighed, der er så nærværende i Kierkegaards forfatterskab. Begreberne peger ikke bare 200 år tilbage til Kierkegaards København, men også fremad og ind i det moderne menneskes tankegang.

“Kierkegaards kærlighed, biografisk og fænomenologisk” er blevet bevilget 370.000 kroner.

Læs mere Københavns Museums arkæologiske udgravninger

Læs mere om Københavns Museum Kierkegaard-samlinger

VÆGGEN rummer tusinder af billeder fra Københavns historie, nogle af dem viser Hovedbanegården gennem tiden.

Den 30. november 1911 blev Københavns Hovedbanegård indviet. Hovedbanegården bliver Københavns fysiske forbindelse til resten af Europa. Og den store prangende bygning bliver også byens symbol på, at København var blevet en vigtig storby - eller gerne ville være det.

Foto: Københavns Museum

På en del af den grund, hvor den nuværende Hovedbanegård ligger, åbnede byens første banegård i 1847. På det tidspunkt var det langt fra alle, der turde køre med tog. Blandt andet fordi der gik rygter om, at kroppen kunne tage skade ved transport ved så høje hastigheder. Toget kunne i starten køre cirka 50 km/t.

Foto: Københavns Museum

Opførelsen af Hovedbanegården gik i gang i 1906. Samtidig blev jernbanenettet omlagt, så det fulgte Kalvebod Brygge og ikke som tidligere krydsede henover Skt. Jørgens Sø og Frederiksberg.

Foto: Københavns Museum

Hovedbanegården 1913.

Foto: Peter Elfelt

Hovedbanegården 1920’erne.

Foto: Københavns Museum

 
Hovedbanegården 1916.

Foto: Københavns Museum

Hovedbanegården, ca. 1918.

Foto: Peter Elfelt

Postkort fra Hovedbanegården (1911) med teksten “Det er en stor Banegaard synes Du ikke?”

På bagsiden af kortet, som er dateret den 13. maj 1914 står:
Kære mor. I Formiddags var jeg oppe til Eksamen det gik godt jeg fik Ug i Karakter. Så rejste jeg med 2 Toget til København og hilste paa Fader, vi har nu været sammen en 3-4 Timer i Eftermiddag og han sejler nu med Damperen til Aalborg. Jeg skal nu med toget til Herlev. Lev vel. Kærlig Hilsen din Søn”

Foto: Københavns Museum

 
Aviskiosk på Hovedbanegården 1918.

Foto: Københavns Museum

Telefonbokse på Hovedbanegården 1954.

Foto: Helmer Lund Hansen

Ankomsthallen på Hovedbanegården 1954.

Hovedprincippet i den måde den bliver bygget på er at adskille de afrejsende og ankommende, så passagererne naturligt bliver ledt gennem ankomst og afgangshal uden at krydse menneskestrømme, der går i modsat retning. Funktioner som billetsalg og bagageopbevaring var anbragt i forhold til dette princip.

Foto: Helmer Lund Hansen

Københavns Hovedbanegård set fra Istedgade.

Den nye hovedbanegårds placering ved udmundingen af Istedgade får efterhånden betydning for gadens udseende. Fra at være en lokal handelsgade bliver Istedgade en kosmopolitisk ankomstzone og transitområde med en tilhørende services f.eks. hoteller og prostituerede. På den anden side af Hovedbanegården står byen også klar med Tivoli som en tillokkende forlystelse for rejsende fra nær og fjern.

Foto: Julie Rønnow

Besøg VÆGGEN og se flere billeder fra Københavns historie