Copenhagen Museum Home

Billedarkiv


Københavns Museum har et stort billedarkiv, der rummer materiale om Københavns historie og topografi fra 1600-tallet til i dag.

Malerier, kort og tegninger

På Københavns Museums billedarkiv kan du få adgang til en stor og spændende samling af fotografier, tegninger, kort, malerier og andet billedmateriale med relation til København og Københavns befolkning fra 1600-tallet til i dag. Du kan få hjælp til at finde det materiale frem, der er relevant for dig, og du kan få lavet reproduktioner til brug i publikationer eller til andre formål.

Stefan Sinding under arbejdet med statuen af Elektra til Store Nordiske Telegrafselskabs bygning på Kongens Nytorv. Bygningen stod færdig i 1893.

Åbningstider

Billedarkivet er åbent for publikum tirsdag og torsdag kl. 13-16. Lukket på helligdage og den 23., 28. og 30. december 2010.

Fra 1. september 2011 kan publikum kan også henvende sig telefonisk i åbningstiden og tale med en fagperson, der besvarer forespørgsler.

Billedarkivets adresse

Absalonsgade 3
1658 København V
Telefon: 2494 9614
E-mail:  billedarkiv@kff.kk.dk

Læs mere om billedarkivets samlinger.

Hvordan får jeg billederne at se?

Når du ankommer til billedarkivet skal du henvende dig til personalet med dine ønsker. Du kan også sende en mail til personalet på billedarkiv@kff.kk.dk forud for dit besøg. Det er især en fordel, hvis du ønsker at se et stort antal billeder. Du kan også kontakte personalet på telefon 33210772 i billedarkivets åbningstid.

I billedarkivets åbningstid finder personalet løbende billeder frem. Der tages forbehold for at en del materiale befinder sig på fjernmagasin og derfor har en leveringstid på 14 dage. Personalet kan oplyse hvilket materiale det drejer sig om.

Bestillinger på materiale der befinder sig på nærmagasin, men som ikke kan fremfindes inden for åbningstiden eller som vil gøre det umuligt at servicere andre besøgende skal bestilles til besigtigelse med en uges varsel.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op i billedarkivet kan billedarkivet tilbyde at sende indscannede billeder i lav opløsning til dig pr. mail. Hvis der er tale om et mindre antal billeder, der allerede foreligger i digital form sker dette uden beregning og til sædvanlig leveringstid. Hvis de ønskede billeder ikke er digitaliserede, vil vi bede om betaling.

Se billedarkivets pris for arkivundersøgelser.

Hvordan får jeg kopier og scanninger af billeder?

I billedarkivets åbningstid har du mulighed for at bestille fotokopier af materiale, der kan tåle dette. Kopier skal afregnes kontant i billedarkivet. Du har også mulighed for at bestille scanninger af billeder. Hvis du ønsker at anvende materialet til publikationer og/eller kommercielle formål opkræver vi tillige reproduktionsafgift.

Prisliste for affotografering.

Der er 14 dages leveringstid på bestillinger af digitaliserede billeder. Materialet kan afhentes i billedarkivets åbningstid eller blive tilsendt.

Reglement for billedarkivet.