Copenhagen Museum Home
Brug samlingerne

Københavns Museums samlinger gemmer på et væld af overraskende og ukendte historier om København. Her kan du læse om, hvordan du kan komme om bag kulisserne og se de mange billeder og genstande, der ikke udstilles på museet.
Billedarkivet
Forsvundne sporvogne, nedrevne bygninger og gamle fæstninger. Købehavns Museums billedarkiv rummer en meget stor samling af fotografier, malerier og tegninger, der fortæller om Københavns historie.
Læs mere om Københavns Museums billedarkiv.
Læs mere om billedarkivets samlinger.
Museernes fælles databaser
Genstande og billeder fra Københavns Museums samlinger er tilgængelige i to af Kulturarvstyrelsens centrale kultur- og kunstdatabaser: Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark.
Museernes Samlinger
I Museernes Samlinger kan du søge i museernes kulturhistoriske- og arkæologiske samlinger. Her finder du oplysninger om mere end 19.000 genstande og fotografier fra Københavns Museum.
Søg i Museernes Samlinger.
Kunstindeks Danmark
I Kunstindeks Danmark kan du søge i kunstmuseernes samlinger af kunstværker. Her finder du oplysninger om næsten 1.300 værker fra Københavns Museum.
Søg i Kunstindeks Danmark.
VÆGGEN
Københavns Museums nye digitale projekt VÆGGEN viser tusindvis af billeder fra museets samlinger. Billederne kan ses her fra hjemmesiden, eller opleves udendørs, når museet i april 2010 sætter en 12 meter lang interaktiv digital multitouch-skærm op i det københavnske byrum.
Læs mere om VÆGGEN
Udforsk billeder fra arkivet på VÆGGEN.
Giv en genstand til museet
Københavns Museum modtager gerne forslag om nye genstande til samlingerne. Læs mere om, hvordan du kan forære en genstand eller et billede til museet.
Personlig hjælp
En del af Københavns Museums registreringssystemer, fx registre over arkæologiske genstande, er ikke direkte tilgængeligt for publikum. Ønsker du information om disse dele af samlingerne, er du velkommen til at kontakte samlingsinspektør Jan Möllerström på telefon 26 77 26 59 eller e-mail: janmol@kff.kk.dk.