Copenhagen Museum Home

Dokumentation og bevaring

Det kræver et stort fagligt dokumentations- og bevaringsarbejde at kunne lave ny spændende forskning og nye vedkommende udstillinger. Københavns Museum bestræber sig derfor på at skabe en samling af høj faglig kvalitet, som kan udgøre et solidt grundlag for forskere og formidlere.

Dokumentation af samlingerne

Københavns Museum arbejder intensivt med at dokumentere genstandene i samlingerne. Museet er over 100 år gammelt, og alene af den grund har der gennem tiden været forskellige holdninger til, hvad samlinger skulle bestå af. På samme måde har der været forskellige holdninger til brugen af samlingerne og graden af dokumentation. Derfor arbejder museet nu at på at samle og gøre al viden om genstandene tilgængelig for offentligheden.

Bevaring af samlingerne

Opgaven med at bevare samlingerne for eftertiden går hånd i hånd med arbejdet med dokumentationen. Genstande og billeder bliver opbevaret under forhold, der i videst muligt omfang sikrer dem mod nedbrydning. For at minimere sliddet på genstandene anvender museet særlige retningslinjer for den daglige brug af samlingerne. Det være sig hvad enten ting er udstillet, udlånt eller ligger på magasin.

Læs mere om Københavns Museums aktuelle indsamlinger.

Læs mere om hvordan du kan bruge samlingerne.