Copenhagen Museum Home

Samlingernes historie

Københavns Museums samlinger er blevet til over en godt 100-årig periode. Fra museet blev grundlagt som Rådhusmuseum i 1901 til nutidens borgerinddragende indsamlingsprojekter har der har ligget mange forskellige principper til grund for arbejdet med at indsamle. Derfor har Københavns Museum i dag en mangfoldig og rig samling, der indeholder alt fra værdifulde malerier og skrøbelige fotos til hårde brosten og store gadelygter.

Et rådhusmuseum

Starten på Københavns Museums samlinger er tæt knyttet til dengang Københavns nuværende rådhus blevet taget i brug i starten af 1900-tallet. I forbindelse med flytningen fra Københavns gamle rådhus på Nytorv fik arkitekten bag det nye rådhus, Martin Nyrop, en mindre sum penge til indkøb af "billeder og andre sager af historisk betydning." I følge planerne skulle byen have sit eget museum på det nye rådhus, og det skulle ligge i den nuværende bryllupssal. Men allerede før rådhuset stod færdigt, blev denne ide opgivet.

I 1901 vedtog borgerrepræsentationen at etablere et rådhusmuseum, som skulle dække:

1." Kjøbenhavns Historie, herunder ogsaa Billeder af eller Minder om Begivenheder af historisk Betydning og om Personer, knyttede til Byens Historie."

2. "Kjøbenhavns kommunale Historie, herunder hvad der kan tjene til at fremstille enkelte Administrationsgrenes Udvikling i Tidernes Løb."

3. "Kjøbenhavns Topografi."

Københavnermalerier - de første i museets samlinger
Ved oprettelsen af museet blev der ansat en fuldmægtig til at lede museet. Han fik en årlig sum som han hovedsageligt købte topografiske københavnermalerier og tegninger for. I 1910 bestod denne samling af 418 malerier og tegninger, som blev hængt op på rådhusets kontorer.

Vandposter og gadelygter kom på museum
Sideløbende indsamlede den daværende rådhusforvalter i museets første 30 år en stor mængde genstande, der kunne illustrere udviklingen i Københavns byrum. Der blev indsamlet udhængsskilte, værktøj og andet gadeinventar som gadelygter, bænke, vandposter, kiosker, alarmstandere, brandhaner m.m., ofte i forbindelse med saneringer og gravninger i indre by. Desuden modtog han alle modeller af figurer på rådhuset, Martin Nyrops originale tegninger, samt en del genstande og møbler fra Nyrops tegnestue.

Fra Rådhusloft til Skydeselskabets palæ
I 1921 blev de to samlinger - malerier og bygningsdele - lagt sammen. Siden den tid er der indsamlet store mængder genstande, der fortæller Københavns historie. Ved flytningen af museet i 1956 fra Rådhusloftet til Skydeselskabets palæ på Vesterbrogade, hvor museet har til huse i dag, flyttedes således en ret bredspektret og fyldig samling med.

Laug, faner og porcelæn
Samlingerne var blevet suppleret med en stor samling fra Københavnske laug (til en vis grad deposita), en betragtelig mængde af faner fra københavnske foreninger primært fra anden halvdel af 1800-tallet, samt en relativt righoldig samling af københavnsk porcelæn og fajance og en del ostindisk porcelæn.

 

Hverdagsliv og forsyningsvæsner

Interessen for forskellige historier og perspektiver på København har siden 1960'erne udmøntet sig i vidt forskellige indsamlingspraksisser. Københavns Musuem har både indsamlet fint interiør fra 1800-tallets borgere, samtidigt gadeinventar fra Nørrebro og genstande fra Københavns anstalter og forvaltninger.

Indsamling i 1960'erne og 1970'erne - fine møbler fra 1800-tallets kendte københavnere
I 1960'erne og 1970'erne vægtede museet især at indsamle genstande fra det københavnske borgerskabs livsførelse fra ca. 1780-1880. Det ses ved de relativt mange møbler fra tiden, der var udført eller ejet af kendte københavnere. Man fortsatte i den forbindelse indsamlingen af porcelæn og andet finere interiør, hvorimod museet stoppede med at indsamle bygningsdele. Man havde nok, mente man. I denne tid indgik desuden også skydeskiver og en del embedsmandsuniformer, cykler og bygningsmodeller m.m.

Indsamling i 1980'erne - gadeliv og Blaagaardsgade
I starten af 1980'erne var målet at dokumentere gadebilledet, kvartermiljøet erhvervsstrukturen og befolkningens indkøbsvaner. Det gjorde man ved at indsamle interiører fra især butikker. En større fotoregistrering og en undersøgelse om livet i Blaagaardsgade blev udført i 1984 til 1989, hvor bogen "Alle kender Blaagaardsgade" udkom.

Indsamling i 1990'erne - ny legetøjssamling
Fra 1993 til 1998 bar indsamlingsarbejdet præg af forberedelsen af nye permanente udstillinger og suppleringen af de genstande, som allerede fandtes. I denne periode modtog museet også det nedlagte Legetøjsmuseums genstande.

Indsamling i 00'erne - kommunale 'væsener'
Fra 1999 til 2007 har de kommunale 'væsener' været i fokus - både angående indsamling og dokumentation. Således er der indsamlet store mængder yderst fortællende genstande fra kommunale forvaltningsenheder. Fra fattig- og arbejdsanstalter, skoler, hospitaler, badeanstalter, belysnings-, kloak- og vand-, brand-, vægtervæsen, stadsingeniør m.v.

Læs mere om museets aktuelle indsamlinger.

 

Kendte københavnere

Ved siden af det topografiske og det forvaltningsorienterede har der fra museets begyndelse også været indsamlet materiale, der fortæller om kendte københavnere og iøjnefaldende skikkelser i byens historie.

Kierkegaards hårlok
Museet har en stor mængde memorabilia fra guldalderen, som forestiller gengivelser af tidens mest populære forfattere og kunstnere. De fine "souvenirs" - der gerne har en personlig autograf - er blandt andet afstøbninger af ansigt, næse og smykkevedhæng eller rammer, der indeholder hårlokker fra Thorvaldsen, Kierkegaard eller andre af tidens beundrede individer. Museets samlinger har også relieffer, erindringsmedaljer og en model af ROTA, som var den båd, Thorvaldsen sejlede tilbage til København med fra Rom.

Jomfru Tidsfordriv og jøden Obligirt
Samlingerne rummer også gengivelser af gadens kendte ansigter. Både i billedarkivets samling - som jomfru Tidsfordriv - men også i form af tredimensionelle figurer, som fx jøden Obligirt. Han var en kendt skikkelse i det københavnske gadebillede, og ham har museet en fin lille træstatue af.

Cæsars guitar
Samlingerne af såvel genstande som billeder af kendte københavnere og københavnske originaler er kontinuerlige fra ca. 1700-1950, men der findes også enkelte nyere glimt af denne type indsamling. Fx indeholder museets samlinger den guitar som musikeren Cæsar gjorde "Det store stygge Storkespringvand" til en kendt metafor for 1960'ernes ungdomsoprør.

Søren Kierkegaards private ejendomme
Verdens mest berømte københavner, Søren Kierkegaard, har en særlig plads i museets samlinger. Foruden den ovennævnte indrammede hårlok rummer samlingen forfatterens skrivepult, møbler, bord med blækklat afsat af Kierkegaards skrivetøj, kopper, bakke, pung, piber, nøgler, rejseskriveskrin som Kierkegaard forærede sin nevø, et armbånd han forærede til Regine Olsen, samt et antal buster af Kierkegaard. Dertil en række trykte bøger med indskrifter og en marmorplade med indskrift udskiftet ved istandsættelse af Søren Kierkegaard grav på Assistens Kirkegård i 1927. Samlingen rummer også den forlovelsesring Søren Kierkegaard forærede Regine Olsen i 1840 og året efter krævede tilbage, idet han ophævede forlovelsen. Ringen fik Søren Kierkegaard siden omgjort til korsform som symbol på forsagelse og prøvelse.

Læs mere om Søren Kierkegaard Samlingen.

 

Jordfundne genstande

En stor kilde til indsamling har været større og mindre byggeprojekter i København og medfølgende arkæologiske undersøgelser. I hovedlinier udgøres de jordfundne samlinger af en lille samling stenaldermateriale, en lille del middelaldergenstande, samt en helt unik samling genstande fra 16- og 1700-tallet.

Stenalder og middelalder
Museet har en samling stenalderredskaber, der primært består af let genkendelige genstande fra bondestenalderen så som slebne stenøkser og fladhuggede spydspidser. Ved udgravningen på Højbro Plads og Metroudgravningerne i 1990'erne er der indkommet en lille samling middelaldergenstande med sikker proveniens, hvilket vil sige, at man har sikker viden om genstandenes ophav og historie. Et stokkehåndtag fra Kongens Nytorv og et enkelt benstykke med runer skiller sig især ud. Denne samling modsvares af enkelte andre løsfundne gode stykker fra middelalderen, som enkelte kander, stavbægre og kamme.

Særlige bislagssten fra et borgerhjem
To bislagssten fra Lille Kongensgade er et af de nyere jordfund, som bør fremhæves på grund af derers beskaffenhed og bevaringstilstand. De er de første af sin art i Danmark og har stået foran indgangspartiet til hjemmet hos en bedrestillet borger i København. I deres fundne tilstand målte de ca. 120x50 cm, men de kan oprindeligt have været op til 3 meter høje. Der var udhuggede menneskefigurer og latinske tekster samt årstal på stenene, der samtidig bar rester af bemaling. 

Genstande vidner om byens internationale præg
I forbindelse med renoveringer og nybygninger i det såkaldte Nykøbenhavn i 1960'erne og 1970'erne indkom en del genstande, som primært kan dateres til 16- og 1700-tallet. Materialet består primært af hollandske fajancer, kinesisk porcelæn, kridtpiber, rødgods, arbejdsredskaber og enkelte tekstiler. De er ofte i stykker, men der er tale om genstande af høj kvalitet, som viser byens internationale præg i perioden.

Lossepladsudgravninger på Esplanaden
På trods af den ringe proveniens, hvilket betyder at man ved meget lidt om genstandenes ophave og historie, er genstandene fundet i Nykøbenhavn i 1960'erne blevet meget værdifulde i sammenhæng med de systematiske lossepladsudgravninger på Esplanaden i 2003. Indholdet af fund i lagene var stort, og bevaringsgraden af materiale som de meget store mængder fundne keramik og glas usædvanlig god.

Kinesisk porcelæn afslører nye kaffevaner
Det rødbrændte lertøj udgør hovedparten af det keramiske materiale, men der er også mange andre interessante typer af mere kostbar kvalitet såsom fajancer fra Store Kongensgade-fabrikken og fajancer af udenlandsk oprindelse. På en del af fajancerne ses kongelige monogrammer. Der blev ligeledes fundet en hel del kinesisk porcelæn, som taler om de nye vaner som kaffedrikning. Det keramiske materiale besidder mange væsentlige informationer om handelsforbindelser, import og eksport.

Fund fortæller om 1700-tallets mode
Der er fundet i tusindvis af dragtdele, heriblandt masser af strikkede uldsokker, handsker og sko i læder og tekstil, et par hele groftvævede knæbukser, tre filthatte og tre parykker af ægte hår. Dette materiale kan udbygge kendskabet til både borgerskabet og den folkelige mode i 1700-tallet. Ved sin mangfoldighed et meget væsentligt nationalt og internationalt potentiale som reference for perioden.

Læs mere om museets aktuelle arkæologiske udgravninger.