Copenhagen Museum Home
Frederiksstaden
Bydelen Fredriksstaden er opkaldt efter Frederik 5. Her ligger blandt andet Amaliegade, som følger en gammel strandlinje, der i slutningen af 1600-tallet blev fyldt op med affald fra byen. Det viser nogle af de udgravninger Københavns Museums arkæologer har foretaget i området i foråret 2010.
Udgravninger fra januar til juni 2010.
De arkæologiske undersøgelser i dele af Frederiksstaden har foregået i forbindelse med udgravninger til fjernvarmeomlægninger udført af Københavns Energi.
Ny-København
Området, hvor der blev gravet, ligger udenfor den københavnske middelalderby, i det såkaldte Ny-København. Ny-København undgik de store brande i 1728 og 1795, men da området senere er blevet saneret voldsomt, er mange af de gamle huse revet ned.
Byudvikling i 1600-tallet
I området for udgravningerne opkøbte Christian 4. i 1606 en række grunde og haver udenfor Østervold og påbegyndte opførelsen af Rosenborg. I 1620'erne kom de første byplaner for området, som viste et stjerneformet gadenet. Dette projekt blev opgivet i 1649 og i stedet blev et rudeformet gadenet udviklet af Axel Urup fremlagt. Urups projekt blev gennemført i en revideret udgave foretaget af Oberst Henrik Ruse omkring 1662.
Frederiksstaden
Området mellem Esplanaden, Bredgade, havnen og Sankt Annæ Plads fik senere betegnelsen Frederiksstaden. Bydelen er opkaldt efter Frederik 5, som i 1749 besluttede at haveanlægget efter det nedbrændte Sophie Amalienborg (påbegyndt 1669) med tilstødende eksercerplads (plads til militære øvelser) skulle bebygges. Byplanen blev udarbejdet af Hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk forbillede og parcellerne blev forbeholdt kongen samt dele af adelen.
Trævandrør
Arkæologerne har fundet hele 18 trævandrør på strækningen, hvoraf de fleste er stik ind til husene på den nordlige side af Dronningens Tværgade. Enkelte er hovedvandledninger, som lå på langs i gaden. Trævandrørerne er sandsynligvis lagt ned i anden halvdel af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, samtidig med at området blev bebygget.
En interessant detalje ved de fundne trævandrør er at en hel del har en træprop i den ene ende. Det er uvist om tilpropningen skyldes manglende betaling eller et ønske om at ophøre med at få vand fra det pågældende rør.
Bolværk
Omkring Sankt Annæ Plads gravede arkæologerne i den gamle strandline, der løb omtrent hvor Amaliegade ligger i dag. Fra udgravningerne kan man se at man fra slutningen af 1600-tallet er begyndt at fylde strandområdet op med affald fra byen. Opfyldningerne er tidligere konstateret på både Kvæsthusbroen og Skt. Annæ Plads, hvor der også er fundet bolværk.
Ud for Skt. Annæ Plads nr. 21 er arkæologerne stødt på flere faser af bolværker og pigstensbelægning, men man kan ikke sige, om der er tale om en havnefront eller et kajanlæg. Ud for nr. 19 er der fundet rester af en trækonstruktion, hvis funktion nok har været at holde på skraldeopfyldningen.
Smukt bordtøj, behagelige sko og hjemmelig hygge
Der er fundet både hollandsk fajance, kinesisk porcelæn og hjemligt lertøj ved udgravningerne på Sankt Annæ Plads. De fine genstande fortæller, hvad der var på bordet hos borgerskabet. Derudover er der fundet en del kridtpibehoveder og stilke - datidens cigaret!
På Sankt Annæ Plads er der også fundet en del genstande, som stammer fra opfyldningen af området i 16 og 1700-tallet. De massive lag af affald tyder på et højt forbrug blandt byens borgere, og de udenlandske genstande viser den driftige handel, der er foregået i byen.De gode bevaringsforhold i jorden har også givet fund af godt bevarede lædersko.
Se flere fund fra Frederiksstaden
Se flere billeder fra Frederiksstaden på VÆGGEN