Copenhagen Museum Home
Kultorvets vestlige side
Kokranier, kridtpiber og amputerede menneskeknogler er dukket op af jorden, da Københavns Museum i forsommeren 2011 gravede i jorden under kulturtorvets vestlige dele. Her kan du læse om torvets historie og Københavns Museums opdagelser.
Kulsviernes torv
Kultorvet blev etableret efter Københavns brand i 1728. Her fik kulsviere fra Nordsjælland plads til at sælge kul og tørv - heraf navnet Kultorvet. Bygningerne omkring torvet, er alle af nyere dato - fra ca. 1800 til i dag. Den eneste undtagelse er hjørnebygningen Kultorvet 14/Sankt Gertrudsstræde 1. Dette hus blev bygget umiddelbart efter den store brand i 1728.
Før branden lå der en karré midt på det nuværende Kultorv. Karréen var gennemskåret af Købmagergade/Frederiksborggade. Den sydvestlige karré var omkranset af Mikkel Vibes Gade, der var en fortsættelse af Peder Hvitfeldtsstræde og Rosengården. Langs den nordøstlige karré gik Sankt Gertrudsgade. Området var præget af, at kulsvierne fra Nordsjælland kom ind ad Nørreport og solgte tørv og trækul til københavnerne. I husene havde en del hørkræmmere deres bolig og butik. Tilstedeværelsen af kulsviere og kræmmere har betydet livlig handel og trafik i de smalle brolagte gader. Efter branden i 1728 genopførte man ikke husene, men valgte at anlægge et torv i stedet.
Ved nedrivninger og opførsel af nye bygning har man gennem årene gjort Kultorvet stadigt større.
Latrintønder og kokranier
Ved den nuværende renovering af Kultorvets belægning er der dukket mange interessante ting frem, blandt andet rester af de huse, som stod på pladsen før den store brand i 1728. Københavns Museums arkæologer har fundet både dele af mure og af gulve, der har ligget inde i selve husene. Gulvene er sidste gang blevet betrådt for omkring 300 år siden.
Københavns Museum har også fundet spor af de veje, som har løbet imellem bygningerne samt to intakte latrintønder. Disse toilettønder menes at have stået i en baggård til et af de brændte huse.
Sjælden kridtpibe
Ting fra husene og de folk, der boede i dem, er dukket op. Blandt andet har arkæologerne fundet en masse potteskår og grønglaserede kakler fra kakkelovne fra perioden efter 1450. En sjov og sjælden ting er en kridtpibe dekoreret med et mandshoved Denne kridtpibe er formentlig lavet i Holland og kommet til København i 1600-tallet. Fra Holland stammer også en såkaldt øl- eller vinpolet af kobber Poletten er dateret til 1590. For sådan en polet har man kunnet få store krus øl eller vin på en kro i Holland. Derudover har arkæologerne også fundet en typisk 1600-tals-sølvske.
Kokranier under fliserne
Fundet af en masse kokranier fortæller, at et af områdets håndværk må have været hornmageri og at et af husene sikker har været beboet af en hornmager. Efter at man har skåret hornet fra kraniet, er det blevet kasseret.
Amputerede menneskeknogler
Der er fundet enkelte menneskeknogler med spor af amputation. De stammer muligvis fra stadskirurgen Rasmus Andresen Thorning, der ved folketællingen i 1787 havde sin bopæl på hjørnet af det nuværende Rosengården og Peder Hvidtfeldt stræde. Her boede han med sin familie og sine svende, der skulle lære det kirurgiske fag. Noget kunne tyde på, at de afskårne arme og ben er blevet gravet ned på grunden og ikke på en kirkegård.
I efteråret 2011 fortsætter Københavns Museums arkæologer udgravningen af Kultorvets østlige dele.