Copenhagen Museum Home

Krus med kongelige våbenskjolde

Et spændende stentøjskrus dekoreret med tre kongelige våbener blev tidligere på året fundet ved museets gravning på Slotsholmen. Nu ser det ud til, at vi med hjælp fra kongelig våbenmaler Ronny Andersen kan komme en identifikation af våbenskjoldene nærmere.

Af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen

Våbenskjoldene sidder på et fint krus fremstillet af helt lyst stentøj. Selvom kruset mangler både bund, rand og hank giver det, der er bevaret, et godt indtryk af hvor elegant kruset har taget sig ud. Det er et slankt, højt krus, som er fremstillet i den tyske by Siegburg i årtierne omkring midten af 1500-tallet, altså tiden for overgangen mellem middelalderen og renæssancen.
Dekorationen består af formpressede, pålagte reliefplader. Våbenskjoldene er henholdsvis engelsk, spansk og dansk. Hvert af de tre våbenskjolde har været påsat særskilt. Formgiveren har altså kunnet vælge frit hvorledes dekorationen blev sammensat. At han har valgt at sætte det danske rigsvåben på kruset er oplagt, da kruset formentlig har været designet til det danske marked. Det meste Siegburgstentøj blev fragtet via Køln og Hamburg til Østersøområdet, og derfor er det ikke ualmindeligt at finde de skandinaviske rigsvåbner på stentøjet. Men kan der være bestemt årsag til at formgiveren har valgt lige præcist disse to udenlandske rigsvåbner?

Det danske våbenskjold

Storpolitik på et krus?

Københavns Museum har undret sig over om forklaringen kan findes i de politiske forhold, som gør sig gældende i Danmark og de øvrige Europa i midten af 1500-tallet, som kruset skal dateres til. Her raser den store religionskrig mellem katolicismen og protestantismen i Europa.
Et bud på en tolkning på krusets motiv kunne være at koble det sammen med disse politiske forhold. Danmark er blevet protestantisk ved reformationen i 1536 og i England er den protestantiske Elisabeth 1. kommet til magten efter hendes katolske halvsøster Mary 1. (Mary den blodige) er død. I fire år, fra 1554 til 1558, havde Mary 1. været gift med den spanske konge Filip 2. og sammen havde de skabt en stærk katolsk alliance og i samråd regeret over England. Efter Marys død gør Elisabeth atter England protestantisk. Filip, der fortsætter sin indædte kamp mod protestantismen, sender i 1588 den spanske krigsflåde Armadaen mod England. Armadaen lider dog et knusende nederlag, og Elisabeth får herefter stadfæstet sin magt og ret til den engelske krone.

Det spanske våbenskjold

Hvad ikonografien fortæller os

Imidlertid er vi i forbindelse med fundet af stentøjskruset blevet kontaktet af den kongelige våbenskjoldsmaler Ronny Andersen. Han tilbød at se nærmere på de tre rigsvåbner, der pryder kruset, og han er kommet frem til en meget spændende identifikation af våbenskjoldene. Ud fra disse iagttagelser er det tilmed også muligt at komme med en meget præcis datering. Han skriver:
“Det ene af våbnene er det danske rigsvåben, udformet som det førtes af Christian 3. fra ca. 1540 til hans død i 1559. Våbenet består af et hovedskjold og et hjerteskjold, begge med flere felter. Hovedskjoldet er firdelt af Dannebrogskorset. 1. felt er Danmarks tre løver, omgivet af hjerter og 2. felt er Norges øksebærende løve; disse er næsten væk på kruset. I 3. felt ses våbenet for titlen de Goters konge, en løve over 9 hjerter, og i 4. felt våbenet for titlen de Venders konge, en lindorm. I hjerteskjoldets 1. felt ses hertugdømmet Slesvigs to løver, 2. felt er hertugdømmet Holstens våben, det såkaldte nældeblad, i 3. felt ses hertugdømmet Stormarns våben, en svane med en krone om halsen. I hjerteskjoldets 4. felt ses grevskabets Oldenborgs to bjælker. Teoretisk kan kruset være fremstillet under Frederik 2., efter et ældre forlæg.
Den venstre side af kruset prydes af det spanske rigsvåben. Våbenet er delt i en øvre og nedre del. Den øvre del gengiver i første felt det firdelte våben for Leon og Castillien, (næsten væk på kruset) og i andet felt våbenet for Aragonien og Sicilien. I et mindre felt ses våbenet for Granada. Den nedre del af våbenet er firdelt med et hjerteskjold. I 1. felt Østrigs våben, i 2. felt Burgunds yngre våben, i 3. felt Burgunds ældre våben og i 4. felt Brabants våben. Hjerteskjoldet er delt af Flandern og Tyrol. Våbenet er omhængt af ridderordenen Den Gyldne Vlies’ ordenskæde (Det gyldne Skinds Orden), som blev indstiftet i 1430 af Filip den gode, og som stadig videreføres af det spanske kongehus.
Våbenet i denne form er både anvendt af Karl 5. og dennes søn, Filip 2., indtil 1580, hvor Filip 2. bliver konge af Portugal og føjer Portugals våben til det store våben. På krusets midte ses det engelske rigsvåben og der står da også ENGELANT på en tekstplade herunder. Det engelske kongevåben er gengivet, som det så ud i en periode på ca. 200 år, fra begyndelsen af 1400-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Våbenet er firdelt af Englands tre løver og Frankrigs tre liljer.” (Ronny Andersen 2010).

Det engelske våbenskjold

Præcis datering

Ud fra den meget detaljerede identifikation af det engelske og spanske mener Ronny Andersen, at disse to våbener skal relateres til Mary 1., dronning af England fra 1553 til sin død i 1558, og Filip 2., da de i 1554 indgik ægteskab. Det betyder, at kruset kan dateres ganske præcist til mellem 1554 og 1559. Helt sikkert er det, at kruset er fremstillet efter cirka 1540 og ikke meget senere end 1559, hvis man tager højde for at det kan være fremstillet efter uaktuelle våbenforlæg. Det er meget unikt at kunne datere et stentøjsskår så præcist, og det betyder at Københavns Museums oprindelige teori om at koble kruset til den mulige relation mellem Frederik 2. og Elisabeth 1., ikke ser ud til at holde.
Men hvorfor har formgiveren så valgt at sætte det danske rigsvåben sammen med netop det spanske og det engelske rigsvåben. Det kan fremkomme pudsigt, at det katolske fyrstepars rigsvåbner optræder sammen med reformatoren Christian 3.‘s våben, som ikke umiddelbart havde nogen kontakt med den engelske dronning Mary 1. og spanske Filip 2. Om det skal ses som en religionspolitisk kommentar er vanskeligt at sige, her kan vi kun gætte.