Copenhagen Museum Home
Assistens Kirkegård
Udgravningerne på Assistens Kirkegård har åbnet op for helt ny viden om fortidens sygdomsbehandling og forholdet til død og sorg.
Udgravninger fra december 2009 til januar 2011.
Københavns Museum arkæologer har i forbindelse med udgravninger til den nye metrocityring ved Nørrebros runddel fået en unik mulighed for at få indblik i den viden gravene gemmer på. Her fra siden kan du klikke dig videre til videoer og billeder, der giver indblik i det specielle arkæologiske arbejde, der er forbundet med at flytte gravsteder. Alt hvad der er blevet fundet under udgravningerne er blevet undersøgt og analyseret og derefter blevet begravet igen.

Arkæologerne graver sidste århundrede frem
De arkæologiske udgravninger har fundet sted på en del af kirkegården, der kun har været i brug fra begyndelsen af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet. Derfor vil disse udgravninger modsat udgravningerne ved Kongens Nytorv, Gammel Strand og Rådhuspladsen give viden om Københavns nyere historie.
Skeletter afslører historier
Omkring 1000 skeletter og alle genstandene fra udgravningerne er blevet registreret. Undersøgelser af fundene kan fortælle meget om sundhedstilstandene i København i forskellige perioder og hos forskellige sociale grupper. Skeletterne kan også fortælle, hvordan man indenfor sygehusvæsenet har behandlet sygdomme gennem tiden.
Sorg og død
Arkæologien på kirkegården åbner for et væld af viden om tidligere tiders begravelsesskikke og deres forandring over tid. Gennem undersøgelser af hvordan mennesker er blevet begravet forskelligt, kan vi få kendskab til, hvordan man tidligere har forholdt sig til sorg, de afdøde og pårørende. Det er noget, som ikke altid fremgår af skriftligt materiale, og som derfor at vigtigt at dokumentere.
Udgravningsleder Sian Anthony fortæller om udgravningen af kirkegården (engelsk):
Se flere videoer om det arkæologiske arbejde på Assistens Kirkegård
Få mere viden om de arkæologiske fund på Assistens Kirkegård på VÆGGEN