Copenhagen Museum Home
Legetøjshest i træ fundet under Kongens Nytorv

Denne figur er efter al sandsynlighed en lille legetøjshest. Den lille hest er for nyligt gravet ud af et jordlag fyldt med organisk materiale ved de aktuelle arkæologiske udgravninger på Kongens Nytorv. Her er også fundet keramik fra 1600- og 1700-tallet, så fagfolkene mener at hesten kan til dateres til den tidlige senmiddelalder.
Hesten kan let være blevet knuget i en lille barnehånd, da den måler 58 mm x 53mm x 18 mm. Som det kan ses på billede har hesten haft fire ben, men de var allerede ødelagt, da den blev gravet ud af jorden. Det ser ud til at hesten er blevet fremstillet ved hjælp af de mange træringe som tilsyneladende er en form for dekoration. På bagsiden af hesten ses også et rødt mærke, som muligvis stammer fra en tidligere rød hale, der siden er gået tabt.
Hesten er blevet overleveret til et års konservering på Nationalmuseet. Fotoet viser hesten inden konservering.