Copenhagen Museum Home

Portræt af en vildmand?

Da arkæologerne for nyligt gravede et stentøjsskår op af jorden på Kongens Nytorv stirrede et over 300 år gammelt skægget mandeansigt olmt på dem. Ansigtet har siddet på en tysk stentøjskande. Men hvem forestiller den skæggede mand og hvorfor satte man ansigtet på?

Af: Rikke Søndergaard Kristensen, fundkoordinator

Populære kander

I en lang periode, fra den sene middelalder til op i barokken, fremstilledes der i egnen omkring Køln i Tyskland et stort antal brune stentøjskander kaldet skæggemænd efter det skæggede ansigt, som altid pryder halsen på disse kander. Kanderne fremstilledes i både store og små størrelser. De små har kunnet fungere som krus man kunne drikke direkte af.
Skæggemændene opnåede en umådelig stor popularitet og blev eksporteret vidt omkring bl.a. til England, Holland og Skandinavien. I England begyndte man tilmed selv at fremstille skæggemænd som tro kopier af de tyske, men i Danmark måtte man holde sig til de tyske importkander.

Skæggemanden fra Kongens Nytorv

Skåret fra Kongens Nytorv stammer fra en større skæggemand, som må have været anvendt som kande, da dens hals er for smal til at drikke direkte af. Kanden er fremstillet i perioden 1550-1650 i Frechen som ligger 10 km fra Køln. Det skæggede ansigt er presset ind i leret med et stempel og herefter malet blåt. Ansigtet har et ganske bistert udtryk; munden er sammenbidt og øjnene vidt opspærrede med et gennemborende blik under en ualmindelig lav pande. Den lave pande, det vildtvoksende skæg og det lange hår giver klart udtryk for at denne herre ikke er en man bidder skeer med.

Hvem er den skæggede mand?

Hvorfor blev så mange kander fremstillet med sådan et hoved? Og hvem skal ansigtet forestille? Forskerne er stadig i tvivl. Nogle mener, at ansigterne blot skal ses som et dekorativt element uden dybere betydning, men deres store udbredelse kunne tyde på, at der var mere i det end det.En plausibel forklaring er, at de skæggede ansigter skal finde deres ikonografiske oprindelse i vildmændene som også kendes fra heraldikken, blandt andet fra det danske Rigsvåben. Vildmændene var symbol for ustyrlige kraft, som kunne beskytte dem, eller det, de vogtede over. Man kunne således have tillagt kandernes skæggede ansigter en symbolsk betydning, hvor de med deres vilde styrke kunne virke som en ondt afværgende kraft for kandens ejer.

Kamp mod protestantismen

I England kaldte man kanderne for Bellamines, da man opfattede mandehovedet som en karikatur på den forhadte kardinal Robert Bellarmin (1542-1621), som netop havde et stort skæg. Kardinalen førte en indædt kamp mod protestantismen. Andre har forslået, at ansigterne kunne være stiliserede portrætter af ejeren af kruset. En måske mindre overbevisende teori, da de færreste husherrer vil ønskede at fremstille sig selv som en lidet kultiveret vildmand.