Copenhagen Museum Home

Øksehoved i flint

Et oppudset øksehoved i flint stammende fra yngre stenalder er blevet fundet i udgravningen foran Hviids Vinstue.

Af fundkoordinator Stuart Whatley og feltarkæolog Olle Heimer, fundansvarlig på Kongens Nytorv

Øksehovedets stand vidner om ganske let brug. Det blev fundet i en grusaflejring nær bunden af udgravningen, lige over et lag af naturligt forekommende ler. Det hvidgrå flintøksehoved har et rektangulært og let konkavt tværsnit. Øksehovedet er blevet gjort skarpt på vanlig stenaldermanér, ved at man i forarbejdningen af den skarpe knivsæg omhyggeligt har slået ganske små fliser af flinten. Resultatet kaldes i arkæologfagsprog for retoucheret; altså nænsomt formet. Hvilken flintart der er tale om vil fremtidige studier forhåbentligt afsløre.

Oprindelig brug

Øksehovedet er blevet nærmere dateret til at stamme fra midten af yngre stenalder (2800-2400 f.v.t.) ud fra dets stilmæssige særkender og formgivningen af lignende flintøksehoveder fra samme periode. Oprindeligt har det nok været sat på et træskæfte og brugt til at fælde træer. Men denne genstand har muligvis også haft en helt anden anvendelse langt senere i historien; arkæologerne mener nemlig, at øksehovedet også har været oven grunde i middelalderen.

Middelalderlig overtro

Det er sandsynligt, at øksehovedet har været arvestykke i middelalderen, hvor det er blevet tillagt magiske egenskaber af de overtroiske københavnere. Etnologiske kilder (se nedenfor) antager at genfundne stenøksehoveder blev brugt som “tordensten”. I middelalderen mente man, at en tordenstenen var selve lynet i et lynnedslag. Da lynet aldrig rammer det samme sted to gange, mente man, at tordensten, der jo var et produkt af selve lynet, var den perfekte beskyttelse mod at blive ramt af lynet. Man murede dem derfor ind i sit bygningsfundament eller placerede dem andetsteds i husets konstruktion. Øksehovederne mentes også at kunne forhindre mælk i at blive sur. En anden vigtig genstandsfunktion var at beskytte børn mod at blive taget af trolde, der kunne finde på at lægge en skifting i vuggen som kvittering for det stjålne barn, hvis ikke man var omhyggelig med at gøre de rette besværgelser over det.

Selvom øksehovedet ikke blev fundet i en udgravet bygning, formoder arkæologerne, at den kan sættes i forbindelse med en sådan, der blev ødelagt i forbindelse med opførselen af nye bygninger i Lille Kongensgade i 1700-tallet. Men øksehovedet kan også blot have været en tiloversbleven genstand i den middelalderlige aflejring, som ikke er blevet bemærket i gruset.

Reference: Falk, N. (2008): En Grundlaggande handling, Byggnadsoffer och dayligt liv i medeltid. Nordic Academic Press.