Copenhagen Museum Home
Kildevand og kolera
Fire vandrør af træ fra 1600-tallet kan i øjeblikket ses på Københavns Museums forplads. Vandrør som disse førte vand fra Emdrup Sø til København, da Danmarks første vandledningsteknologi blev grundlagt i 1500-tallet.
For 1500-tallets københavnere var det ikke nemt at få rent vand, og epidemier var hverdagskost. Vandet blev hentet fra brønde i baggårde, hvor man smed skrald og havde husdyr.
Det ændrede sig, da kong Frederik d. 2. begyndte at anlægge en vandkunst ved Københavns Slot i 1560’erne. 1500 trærør af cirka seks meters længde blev lagt fra Emdrup Sø til København. Trævandrørene menes at være den første vandledningsteknologi i Danmark.
På kong Frederik d. 2.‘s tid var vandkunsten også mere end blot pynt. Var man så heldig at bo tæt på slottet, kunne den nemlig anvendes som vandforsyning.
Fra vandkunst til drikkevand
I 1600-tallet blev der ført flere hovedledninger fra Emdrup Sø ind i byen, og det er formenligt nogle af disse, arkæologerne fandt under Vester Voldgade, mens de gravede ved Rådhuspladsen.
Vandet blev brugt i de offentlige vandposte og brønde, men også private grundejere sørgede for at få vandet ind på egen grund.
Uhumske tilstande
Trærørene gav sikkert udmærket vand i starten, men med tiden kunne de forskubbe sig i forhold til hinanden eller begynde at rådne. Da ledningerne fra Emdrup ikke var nok, blev de suppleret med vandledninger fra voldgravene og Peblingesøen.
I løbet af det 19. århundrede var det efterhånden meget store rørsystem så forfaldent, at vandet siges at have været meget beskidt og fyldt med dyr som ål og padder.
Brugen af trævandrør fortsatte dog helt til anden halvdel af 1800-tallet, hvor behovet for en omlægning af ferskvandsforsyningen til byen efterhånden var blevet kritisk.
En sanitær katastrofe
Fagfolk med indsigt i hygiejne havde allerede i 1840’erne advaret om, at hovedstadens sanitære installationer var i ringe stand.
Familier var stuvet sammen i bag- og sidehuse, og i 1853 nåede indbyggertallet 130.000 personer. Der flød affald og ekskrementer i gaderne, og byen manglede kloakker.
Om det var rørmaterialets skyld, eller årsagen var vandet fra de nærtliggende søer, vides ikke. Men en koleraepidemi i 1853 gjorde, at der endelig i 1854 blev truffet beslutning om en omfattende omlægning af ferskvandsforsyningen til hovedstaden.
Med overgangen fra trærør til jernrør var en epoke inden for den københavnske vandforsyning slut.
Du kan læse mere om udviklingen af Københavns forsyning i “Storbystrømme - Københavnernes vand, varme, lys og latrin gennem 150 år”, der fokuserer på den moderne forsyning af København med vand, gas og el.
Bogen er udgivet af Københavns Museum i 2007 og kan findes på biblioteket eller bestilles fra Københavns Museum.
Vandrørene kan ses foran Københavns Museums forplads fra juli 2012.