Copenhagen Museum Home
Byens begyndelse
Hvornår bliver en by til? To oplagte pejlepunkter må være henholdsvis befæstningen og lodinddelingen af et afgrænset område. Grøften her ser måske ikke ud af meget, men den kan være med til at nuancere og måske endda udvide vores viden om Københavns begyndelse.
Af projektmedarbejder Julie Nørløv, foto: Projektmedarbejder Mette Høgelund Hein
Historien i grøften
I metroudgravningerne ved Kongens Nytorv har Københavns Museums arkæologer hen over sommeren været i fuld sving med - fire meter under nutidigt gadeplan - at fremgrave spor efter starten på København.
I Lille Kongensgade - den ende, der slutter op til Bremerholmen - har arkæologerne fundet en skelgrøft, der kan dateres til middelalderen. En skelgrøft blev brugt som ejerskabsmarkering af grunde: Man gravede en grøft mellem to matrikler og fyldte den op med jord, ler eller tørv, der havde en anderledes farve end den grøft, den blev lagt ned i. På den måde kunne man altid grave sig ned og finde den eksakte grøft ved ejerstridigheder.
Middelalderspor
Arkæologerne tolker skelgrøften som et middelalderligt spor efter bebyggelse i området, og nogle stolpespor registreret i forbindelse med grøften kunne tyde på, at grøften på et tidspunkt har været yderligere markeret med et mindre hegn af en slags.
Vikinger i Magasin
Hvilke typer af matrikler skelgrøften og det mulige tilhørende hegn har markeret, er svært at sige. Muligvis har denne skelgrøft forbindelse til fundet af en anden skelgrøft foran Magasins hovedindgang, der blev udgravet i forbindelse med de første Metroudgravninger i 1997. I denne tidligere udgravede grøft gjorde man det første sikre vikingefund i København: Et stykke udskåret hjortetak, muligvis et stokkehåndtag, der via sin ornamentik kan dateres til at stamme fra sen vikingetid, altså anden halvdel af 1000-året.
Københavns første nabostrid
Alternativt kan man forestille sig, at denne nyligt udgravede skelgrøft er gravet i forbindelse med den første befæstning af København, der afgrænsede byen og dermed må have givet dens beboere et fornyet behov for at definere deres grunde. Tidligere udgravede spor efter den første befæstning af København viser, at der fra første færd blev bygget en bymur, som nok har holdt fjender ude, men også datidens københavnere inde på en trangere plads. Hvad end der er tale om spor efter en vikingekonges bolig eller resultatet af Københavns første nabostrid, giver fundet af skelgrøften os alle mulighed for at blive klogere på byens begyndelse.
Mere om udgravningerne på Kongens Nytorv
Mere om udgravningerne til den første metro