Glæd dig til påsken på Københavns Museum

Få et påskeæg, klip gækkebreve, du gider at hænge op, og rejs tilbage i tiden med 3D - Glæd dig til påske på Københavns Museum!

Er du i København i påsken? Så læg vejen forbi Københavns Museum: Klip og farvelæg et gækkebrev inspireret af museets smukke udsmykning, flyv gennem Københavns historie med Rådhusduen Flaks og tag ud i det fri på Christian 4. byvandring. Book plads på den populære porcelænsmalings-workshop inspireret af arkæologiske fund og tag rundt i fortiden på vore kæmpe touch screen. 
Café Spirrevippen byder på rosinboller og en særlig påskekage - ud over alle de andre hjemmebagte lækkerier.

Husk, at børn og unge under 18 år kommer gratis ind på museet 

Gækkebreve med mønstre fra Københavns Museum

Gør-det-selv i hele museets åbningstid

Vidste du, at gækkebreve er en påsketradition, som er helt særlig for Danmark? Vi klipper flotte mønstre, skriver finurlige rim og sender dem til nogen, vi holder af. 

Her kan du farvelægge og klippe dine egne gækkebreve. Mønstrene har vi hentet fra den over 100 år gamle udsmykning af lofterne på Københavns Museum – tilsat en vintergæk eller to. Måske kan du finde mønstrene, hvis du går rundt på museet?

Find Flaks – Flyv med Flaks gennem Københavns historie og få et påskeæg

Gå-selv-guide rundt på museet i hele museets åbningstid.

Mest for børn: På Københavns Museum bor Flaks. Flaks er en lille bydue, der er født og opvokset i København. Her i påskeferien kan du finde Flaks 10 steder rundt på museet. Er du klar til at tage med? Få folderen med Flaks i billetsalget, og når du har været museet rundt, kan du få et påskeæg i caféen og deltage i konkurrencen om at vinde et stort påskeæg. 

Rejs tilbage i tiden!

I hele museets åbningstid.

Du kan selv gå på opdagelse i den nye 3D model, som viser, hvordan Rådhuspladsen måske har set i stenalderen (4000 f.v.t.), i den tidlige middelalder (år 1130), i renæssancen (år 1620) og på enevældens tid (år 1762). Hjælp hinanden med at tykke på den interaktive skærm og få meget mere at vide om byens historie, der ligger lige om hjørnet!
Læs mere om 3D modellen her: kbhbilleder.dk - Københavns billedbårne kulturarv

Workshop: Porcelænsmaling med inspiration fra arkæologiske fund

25., 26. og 27. marts når du vil mellem kl. 11 og 14 (med længere introduktion kl. 11).

Kom med til vores populære porcelænsworkshop som vi gentager i Arkæologisk Værksted. Vi dekorerer med tuschmaling på genbrugsporcelæn, mens vi ser på smukke skår af flere hundrede af år gammelt porcelæn. Bliv inspireret af de ægte arkæologiske fund til at upcykle secondhand hvide kopper, tallerkner og skåle til noget helt unikt og smukt. Der er run på billetterne, så vent ikke for længe med at bestille!
Bestil billet her https://webshop-historieogkunst.kk.dk/porcelaensmaling-paaskeferien-2024 

Byvandring: Christian 4.s København - børn ½ pris

Lørdage og søndage kl. 13 til og med maj.

Kom med på byvandring og oplev Christian 4.s fodspor gennem renæssancens København. Byvandringen tager dig med forbi Gråbrødretorv, Børsen, Nytorv, Rundetårn og andre af renæssancens huse, torvepladser, kirker og bydele, der giver os et indtryk af bylivet tilbage i 1500- og 1600-tallet.

Bestil billet til byvandringen her: Byvandring: Christian 4.s København - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)

Bestil børnebillet til byvandringen her: Byvandring: Christian d. 4.s København (børnebillet) - Københavns Museum - Aktiviteter og omvisninger (kk.dk)

Billede
Påskeliljer og anretning  med påskekage på et bord
Nyd en påskekage på Københavns Museum
Fotograf
Café Spirrevippen